Lad os gribe momentum, så flere kommer med på impact-investeringer

Når det er sagt, er der behov for at modne området for impact-investeringer mere. Mange af de første erfaringer med at tale om impact fra kapital er skabt af filantropiske aktører. Men det at dele filantropiske penge ud, forudsætter jo, at kapitalen kommer et andet sted fra. Så mens filantropien kan være en afsindigt effektiv katalysator som vi for eksempel kender det fra fondes bevillinger til universiteter og forsking i nye teknologier, skal den netop bruges til at gøde jorden, så impact-investeringer, der også er finansielt selvbærende, kan vokse frem.

Selvom der udestår en hel del udvikling på, hvordan vi arbejder med impact og måler på det, er der ved at vokse en konsensus frem om, at impact med fordel kan deles i tre niveauer for den effekt, der skabes.

Den første handler om at “undgå at gøre skade”. Det fungerer som “indgangniveauet” for impact investeringer, der som minimum ikke må have effekter, som skader omgivelserne. Skal vi for alvor tale om at drive omstilling og flytte verden fremad, skal der gerne mere til, hvilket er næste niveau af impact, der handler om at skabe “nytte for alle stakeholders”.

Impact på det tredje og højeste niveau sker, når aktiviteten konkret “bidrager med løsninger”. Underforstået gælder det, at løsningerne opnår bredere anvendelse, så de positive effekter forplanter sig i det omgivende samfund som ringe i vandet og skaber værdi flest mulige mennesker.

Meget af den impact, vi taler om, når vi snakker investering, knytter sig til den grønne omstilling. Her har vindmøllerne har vist vejen. Fra ikke at være konkurrencedygtige til i dag at være billigere end fossile brændsler. På samme måde ser vi mere og mere kapital flyde ind i andre energi- og miljøteknologier.

Og hvis vi ser det i ESG-sammenhæng, er det tydeligt, at E’et for Environment er længst fremme i virksomheders bevidsthed, mens der ikke er samme fart på S’et for Social og G’et for Governance eller ledelse på dansk.

Kapitalen til den grønne omstilling er allerede undervejs, så lad os gribe det momentum og udbrede måden at investere for impact til også sundhed, velfærd og andre ESG-områder, så vi kan få endnu flere investorer med på vognen.

Rolf Kjærgaard

Hvis vi ser på S’et som investeringsområde, er potentialerne store i Danmark og det meste af den vestlige verden. Her vokser udgifterne til velfærd og sundhed.

I Danmark kigger vi desuden ind i et presset arbejdsmarked, hvor fremskrivningerne siger, at vi kommer til at mangle 90.000 personer på arbejdsmarkedet i 2030. Det taler i sig selv for at få aktiveret alle arbejdsduelige borgere. For slet ikke at tale om det løft i livskvalitet og selvværd, det giver, når vi som mennesker får lov at bruge vores kompetencer og bidrage til fællesskabet. Her peger Reformkommissionen for eksempel på, at vi har 200.000 mennesker i Danmark, som befinder sig på kanten af arbejdsmarkedet, men som i dag ikke får fodfæste i form af varig beskæftigelse.

Når vi oveni ser, hvordan vi bliver flere ældre, med øget hyppighed af livsstilssygdomme og stadig flere behandlingsmuligheder, bliver det tydeligt, at sundhedssystemerne, som vi har indrettet dem i dag, ikke er holdbare på længere sigt.

Ligesom med den grønne omstilling er der derfor grund til at se på velfærds- og sundhedsområdet som investeringsmuligheder. Når private virksomheder i samarbejde med offentlige aktører skaber øget livskvalitet og sparer penge for de offentlige kasser, bliver det samfundsøkonomisk interessant.

Her er der faktisk en del konkrete erfaringer med netop sådan en tilgang. Den Sociale Kapitalfond har for eksempel vist gode resultater med såkaldte sociale effektinvesteringer. Kommuner som Aarhus Kommune har også sat sig for at vise vejen gennem indsatser over for blandt andet unge hjemløse og sårbare type 2-diabetespatienter. Og når vi kigger os videre omkring, er der en hel del flere initiativer og gode erfaringer, som er værd at bygge videre på.

Som med så meget andet er det selvfølgelig ikke helt uden komplikationer. Reformkommissionens arbejde har for eksempel endnu en gang slået fast, at der er knas med incitamentsstrukturerne, når de forskellige offentlige “kasser” ikke spiller sammen.

Til trods for en hel masse gode viljer opstår der situationer, hvor det er kommunen, som skal finde pengene til en given indsats over for en gruppe borgere, men ikke har udsigt til at kunne beholde den fulde besparelse herved som følge af statslig modregning. Så har vi gjort det svært at træffe de beslutninger, som er bedst for borgeren såvel som for helheden. Og så er der risiko for, at indsatsen slet ikke sker.

I Holland er seks procent af pensionskassernes midler allerede investeret for impact. Hvor stort tallet er i Danmark, ved vi ikke i dag, men ligesom for andre investorer vil det være interessant at kende tallet, så vi har et benchmark. Der er derfor grund til at samle gode kræfter om at øge indsigten i det at investere for impact, dele flere af de gode erfaringer og pege på de barrierer i form af regulering og manglende kendskab, der står i vejen.

Kapitalen til den grønne omstilling er allerede undervejs, så lad os gribe det momentum og udbrede måden at investere for impact til også sundhed, velfærd og andre ESG-områder, så vi kan få endnu flere investorer med på vognen. Det bliver helt sikkert måden at skabe værdi på fremover, og fremtidens generationer vil anerkende os for det.