Debat

Lederne: Vi hører sjældnere om verdensmålene, men de er stadig klare ledestjerner

Det kan godt være, at vi hører mindre om verdensmålene i sig selv, men vi oplever dem komme til udtryk mere indirekte gennem eksempelvis EU-lovgivning. Derfor er der god grund til, at virksomheder og ledere fortsat holder fokus på verdensmålene, skriver Anders Nolting Magelund.

Virksomheder og ledere bør stadig rette klart fokus på de 17 verdensmål, skriver Anders Nolting Magelund.
Virksomheder og ledere bør stadig rette klart fokus på de 17 verdensmål, skriver Anders Nolting Magelund.Foto: Arthur Cammelbeeck/Altinget
Anders Nolting Magelund
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Man kan få fornemmelsen af, at noget af luften er gået af verdensmålsballonen. Vi hører sjældnere om målene i skåltaler, og de farverige logoer optræder sjældnere på årsrapporter eller anden markedsføring. 

Men selvom verdensmålene tilsyneladende nu er trådt mere i baggrunden, vil jeg i det følgende argumentere for, at der er tegn på, at vi står over for et snarligt markant øget fokus på målene. Og derfor bør virksomheder og ledere derfor stadig rette klart fokus på målenes vision – de fungerer med andre ord stadig som klare ledestjerner. Her følger nogle af argumenterne.

Verdensmål i lovgivningen

Ser man mod EU, har unionen som erklæret mål at udforme lovgivning, der "nudger" virksomheder, investorer og erhvervsliv i retning af at indfri verdensmålene. Det nævner EU selv i forordet til "European Green Deal" og lovpakken vedrørende "En økonomi, der tjener alle".

EU er på sin vis ved at opstille et regulatorisk regime, der lever op til verdensmålene, og som også globalt vil sætte nye standarder gennem det, der er benævnt "Bruxelles-effekten".

Anders Nolting Magelund
Klimapolitisk chefkonsulent, Lederne

Vejen til indfrielsen af målene sker eksempelvis med det kommende direktiv om rapportering af bæredygtighed kaldet CSRD og andre lovforslag omkring due diligence (risikostyring af social og miljømæssig bæredygtighed i værdikæder), lovgivning om bekæmpelse af afskovning, forbud mod dieselbiler i 2035 eller en klimatold for visse importerede varer til unionen, der kommer til at lægge pres på resten af verden. Bare for at nævne nogle eksempler. 

EU er på sin vis ved at opstille et regulatorisk regime, der lever op til verdensmålene, og som også globalt vil sætte nye standarder gennem det, der er benævnt "Bruxelles-effekten". Altså det, at EU-lovgivning vil få (normativ) betydning selv uden for EU, som vi eksempelvis så det med GDPR, der endte med at blive en global standard.  

Andre steder i verden arbejder man derfor allerede nu på rapporteringsstandarder, der vil læne sig op ad flere EU-direktiver. 

Så det kan godt være, at vi hører mindre om verdensmålene i sig selv, men vi oplever dem komme til udtryk mere indirekte gennem eksempelvis EU-lovgivning.

Presset stiger

Men synes det stadig at gå for langsomt i EU, så kommer der yderligere – og stigende – pres fra andre kanter. Der påbegynder snart en retssag – åbnet af seks unge portugisere, som mener, at 33 lande ikke overholder menneskerettighederne, fordi de ikke reducerer CO2-udledninger som lovet.  

Denne sag kan få stor betydning for Danmark og de andre anklagede lande, idet de i så fald skal stå til regnskab over for den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, hvis konvention de har tilsluttet sig, og dermed tvinges til at skulle reducere med mere CO2. Og får de unge ikke medhold, skal der nok komme lignende sager andre steder fra.

Investoralliancen "Inevitable Policy Response Initiative", der tager temperaturen på global regulering på klimaområdet, peger i sin seneste vurdering på, at der i perioden 2023-2025 vil ske en acceleration af klimalovgivning. Måske er det dette, som vi er vidne til både i EU og i USA med Bidens "Inflation Reduction Act", der skal sætte gang i udviklingen af den grønne energisektor. 

Trods stærke lommer af modstand rundt omkring i verden – som anti-ESG-krigerne i USA, der vil forsøge at bekæmpe bæredygtige investeringer – er der sat nogle stærke bevægelser i gang, som utvetydigt har verdensmålenes vision som stiltiende bagtæppe.  

Med andre ord: Skal man forsøge at spå om fremtiden, er de 17 verdensmål stadig fungerende ledestjerner. Det handler om at forstå, at vi her halvvejs inde i implementeringsfasen måske er ved at nå et point of no return. Det her er ved at ske. Og jo før vi opdager dette, desto hurtigere kan vi komme i gang.

Erhvervslivets fordele

Når det gælder erhvervslivet, kan hver enkelt virksomhed på ingen måde selv opfylde alle mål. Det har heller aldrig været hensigten. Derimod skal hver virksomhed nøje overveje, hvor den har en særlig fordel i forhold til andre ("comparative advantage"), når det gælder verdensmålene.

Vi mangler i Danmark klarhed om regeringens kommende opdaterede strategi for verdensmålene i en dansk kontekst.  

Anders Nolting Magelund
Klimapolitisk chefkonsulent, Lederne

Hvor er virksomheden qua sin unikke profil bedst positioneret til at gøre en forskel i samfundet? Der er slet og ret områder inden for verdensmålene, hvor virksomheder i mange tilfælde vil være de langt bedste til at løse et problem – ligesom staten har områder, hvor den er bedst.  

Det kan være, når virksomheder med kommerciel succes fremstiller pumper, der kan installeres i udsatte dele af verden, eller når der forskes og udvikles ny medicin eller fintech.  

Eller når den enkelte leder arbejder aktivt med at bekæmpe stress og øge trivsel på arbejdspladsen eller tager unge mennesker uden job og uddannelse ind på arbejdspladsen og giver dem retning. Noget, som staten har notorisk svært ved at lykkes med. 

Ingen burde være i tvivl om, hvor afgørende en forskel virksomheder og ledelse vil kunne gøre for at løse de galopperende trivsels- og sundhedskriser og ligestillings- og naturkriser.

Stort forretningspotentiale

Og så er der verdensmålenes forretningspotentiale. I 2019 beregnede Udenrigsministeriet, at verdensmålene udgjorde et markedspotentiale på 400 milliarder kroner frem mod 2030.  

Det gælder ikke kun inden for grøn eksport, men også inden for sundhed, fødevarer, digitale løsninger, biosolutions og så videre – markeder, der vil vokse i takt med øget fokus på verdensmålene. 

Men mulighederne er flere: Ressourcer kan optimeres og effektiviseres, og arbejdes der aktivt med ligestilling og diversitet, fører det – ifølge forskningen – til bedre beslutninger. Desuden er det værd at nævne, at social bæredygtighed (medarbejdertilfredshed og trivsel) er nøglen til den langsigtede værdiskabelse i virksomheder.  

Vi har rigtig travlt, hvis vi skal nå at forløse den vision om en verden i balance, og det kommer til at kræve en indsats af alle parter i samfundet, navnlig dem, der har ledelsesmandat. Og ikke mindst mangler vi i Danmark klarhed om regeringens kommende opdaterede strategi for verdensmålene i en dansk kontekst.  

For nyligt udtalte Velux' administrerende direktør, at han hellere ville have en fartbøde end en parkeringsbøde. Med andre ord: Hellere få fart på og tage de knubs, der måtte komme på vejen, end at parkere hele projektet og skulle bøde for dette i al fremtid.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Anders Nolting Magelund

Klimapolitisk chefkonsulent, Lederne, forfatter
MSc, philosophy og business administration (CBS 2014)

0:000:00