Dansk ambassadør i Washington: Tempoet i den grønne omstilling er forskellen på sejr til Trump eller Harris

Anderledes forholder det sig ved en Trump-triumf.

"Trump vil føre til en række policy-skift. Der vil være betydelige områder, hvor den politik vi kender i dag, vil blive ændret. Hvis det bliver Trump, kommer der til at ske nogle skift på energiområdet. Jeg forventer, at USA vil trække sig af ud af Paris-aftalen," siger han og tilføjer:

"Derudover vil man se, at nogle af de begrænsninger, som Biden har forsøgt at lave i forhold til udvinding af fossile brændstoffer og at pålægge afgifter på olie, vil blive ophævet, så hurtigt Trump-administrationen kan."

Forventer skattefradrag fortsætter

Selvom Donald Trump bliver USA's næste præsident, har landet et markant stigende energibehov, lyder det. 

Hvis det bliver Trump, kommer der til at ske nogle skift på energiområdet. Jeg forventer, at USA vil trække sig af ud af Paris-aftalen.

Jesper Møller Sørensen
Danmarks ambassadør i USA

"Der er ikke råd til at lade være med at gøre det hele, hvad angår landvind, sol og havvind," siger Jesper Møller Sørensen.

Herefter understreger ambassadøren, at han er en smule usikker på, hvordan Trump-administrationen kommer til at agere.

"Jeg har talt med mange i Trump-lejren om energi, og nogle er ideologisk optaget af, at den grønne omstilling skal sænkes, især på havvind. For dem handler det også om, at USA ikke ønsker at blive mere afhængige af mineraler og komponenter fra Kina. Men andre siger, at der ikke kommer en reel ændring, fordi USA har brug for det hele," siger han og fortsætter:

"Jeg er ikke i tvivl om retningen, men jeg kan godt være i tvivl om, hvad det kommer til at betyde for sådan noget som havvind. Mit bud vil være, de projekter, der er i pipelinen, bliver til noget, uanset hvad der bliver sagt i valgkampen."

Et af Joe Bidens prestigeprojekter som præsident har været IRA'en, der yder statsstøtte til grønne energiprojekter i USA. 

Hvor sandsynligt er det, at Donald Trump vil tilbagerulle hele eller dele af IRA'en?

"Jeg tror, at skattefradragene vil fortsætte, og det er den største del af IRA’en. De går direkte til at opstille nye projekter og skaber arbejdspladser," svarer ambassadøren. 

Og de republikanske guvernører og senatorer udviser netop "stor interesse", for projekter, der skaber mange arbejdspladser, ifølge ambassadøren.

"Det kan godt være, at jeg ikke behøver at italesætte det som klimainitiativer, men industriarbejdspladser og gode teknologijob er meget attraktivt ude i staterne," siger han.

Til gengæld kan der ske ændringer i andre dele af IRA'en, vurderer Jesper Møller Sørensen. 

"Subsidier og låneprogrammer til konkrete projekter kan blive påvirket. Der er større fleksibilitet fra den siddende administration til at beslutte præcis, hvad de skal bruges til," siger han og fortsætter:

"Skal de bruges til et grønt projekt, eller skal de bruges på et projekt, hvor der indgår fossilt brændstof? Hvis Trump kommer til, vil jeg tro, at bureaukraterne vil blive bedt om at tilgodese alle energiprojekter og ikke kun de grønne."

Bekymret for handelskrig

Udover de eventuelle bølgeskvulp på det grønne område, er der også udsigt til en mulig handelskrig, hvis Donald Trump vender tilbage til Det Hvide Hus. 

Jeg tror, at skattefradragene vil fortsætte, og det er den største del af IRA’en. De går direkte til at opstille nye projekter og skaber arbejdspladser.

Jesper Møller Sørensen
Danmarks ambassadør i USA

Den republikanske præsidentkandidat har varslet, at han vil hæve toldsatserne på alle udenlandske varer med 10 procent og 60 procent på kinesiske varer. 

Ifølge beregninger fra DI kan det føre til væsentlige bnp-tab og beskæftigelsesfald i samtlige EU-lande, og Danmark er et af de lande, som står til at blive hårdest ramt. 

"Uden at ville kommentere konkrete tal eller tab af arbejdspladser, vil jeg være meget bekymret for, at vi kommer ind i det scenarie. Men jeg vil ikke begynde at sætte sandsynligheder på. Jeg vil nøjes med at konstatere, at mange personer – også folk der ender med at stemme Trump – er skeptiske over for lige præcis det greb," siger Jesper Møller Sørensen.

Og de bekymringer har ambassadøren viderebragt til Trump-lejren.

"En ting er at lave 30 procent told på stål og aluminium med Europa, men tanken om, at man skal lægge 10 eller 15 procent told på alt, hvad der kommer ind i USA, har jeg svært ved at se, er i USA’s interesse," siger han og fortsætter:

"Jeg har sagt til alle, jeg har talt med i Trump-lejren, at det ikke er i deres interesse, og det er i hvert fald ikke i vores interesse. Og hvis I gør det, skal I være klar over, at vi kommer til at gøre det samme den anden vej."

Ambassadør: Trump fører til færre regler

Hvilke danske virksomheder vil blive hårdest ramt i det scenarie?

"For de virksomheder, der producerer ude på den jyske højslette og skal sælge til USA, er det klart, at deres amerikanske konkurrenter bliver markant bedre stillet, hvis der kommer en toldsats på 10 eller 15 procent. De virksomheder skal jo så overveje, hvorvidt de skal åbne produktionsfaciliteter i USA," svarer han og tilføjer: 

"USA vil fremadrettet kæmpe for, at flere forsyningskæder bliver lokale, og der vil man stå meget stærkere som dansk virksomhed, hvis man har lokale aktiviteter og partnere."

Han understreger, at der også kan være positive aspekter for dansk erhvervsliv ved Trump-administrations politik. 

"Hvis Trump kommer til, vil man se et stigende fokus på deregulering og færre regler. Det kunne blive en fordel for virksomheder inden for pharma og forsvar," siger han og påpeger, at Trumps tanker om, at sænke den føderale selskabsskat fra 21 til 15 procent ligeledes vil hjælpe bredt.

På den anden side vil der også være sektorer, hvor strengere regulering faktisk er en fordel for danske virksomheder, og hvor en Harris-administration derfor vil være en fordel, lyder det fra ambassadøren.

"Strengere miljøregulering for rensning af vand gavner normalt eksporten af bæredygtige danske vandløsninger," fremhæver han.

Harris vil fjerne Trump-tidsler

Vinder Kamala Harris, vil der også være fokus på, at amerikanerne ikke skal være afhængige af bestemte produkter fra Kina, og det kan komme USA's allierede til gode, forudser Jesper Møller Sørensen.  

"I forhold til tendensen med, at alle arbejdspladser skal hives tilbage til USA, tror jeg, at der vil komme en større forståelse af, at det er ok, at der sker produktion hos USA's venner som Danmark. Så murerne bygges højere i forhold til Kina, og på enkelte områder vil man kunne se, at der bliver rakt mere ud til allierede," siger han.

Derudover spår Jesper Møller Sørensen, at Harris-administrationen vil forsøge at gøre op med en række forhold fra Trumps første præsidentperiode, hvilket Joe Biden ikke har formået.

"Nogle af de tidsler, der er tilbage fra Trump-årene, er told på stål og aluminium, og aftalen mellem EU og USA om kritiske mineraler. Den blev forhandlet, men kom aldrig igennem," siger han og fortsætter:

"Jeg tror, at en Harris-administration meget gerne vil fjerne de sidste tidsler og indgå en aftale om kritiske mineraler. Man har været tæt på, men det lykkedes ikke for Biden-administration, og nu er man for tæt på et valg."

Opfordrer til at slå koldt vand i blodet

Uagtet, hvem der vinder 5. november, er ambassadørens råd til landets virksomheder at slå koldt vand i blodet efter afgørelsen. 

"Fem dage efter valget vil masser af virksomhederne spørge, hvad konsekvenserne bliver, men det kommer til at tage længere tid at få overblik over," siger Jesper Møller Sørensen, der trækker på sin erfaring fra at være udsendt til USA, da Barack Obama vandt valget i 2008.

"Min erfaring er, at uagtet alle valgtaler og valgløfter så kommer der til at gå ganske lang tid, før det her kæmpe skib bliver justeret."

Hvis Trump kommer til, vil man se et stigende fokus på deregulering og færre regler.

Jesper Møller Sørensen
Danmarks ambassadør i USA

Vinderen af valget indsættes som ny præsident 20. januar 2025.

"Hvis det bliver Harris, kommer der ikke til at ske meget, men der kommer til at ske nogle ting med Trump, fordi han har den magt, der hedder executive orders. Et af de områder, der ændrer rammevilkårene for dansk erhvervsliv, bliver energipolitikken," siger han.

Hvad bliver din vigtigste opgave for erhvervslivet, når valget er overstået?

"Vi vil forsøge at få så mange samtaler og overblik, som vi kan, men vi skal have is i maven, før vi for alvor kan være skarpe på, hvad det betyder for life science-området, miljø- og vandteknologivindmøller, og andre sektorer," siger ambassadøren og understreger, at de geopolitiske udfordringer vil være øverst på agendaen over emner, som han skal drøfte med den nye administration.

Hvor er du selv på valgdagen?

"Vi tager med nogle af de lokalansatte ud for at stemme. Om aftenen vil jeg tro, at jeg sidder nede på en lokal bar i starten, for jeg kan ikke gøre så meget fra ambassaden,"  siger Jesper Møller Sørensen og tilføjer:

"Når de første resultater, så begynder at komme ind, og vi har fået lidt af stemningen, bliver jeg nok nødt til at tage hjem, og mon ikke der også vil være et medie, der på et tidspunkt vil tale med mig. Ud på natten eller tidligt om morgenen skal vi nok have skrevet en rapport hjem til regeringen om, hvad vores vurdering er, er det, der er sket."