Overblik: Her er regeringens udspil, der skal give danskerne skattelettelser for milliarder

Flere penge til den enlige forsøger, sygeplejersken og metalarbejderen. Det er effekten af SVM-regeringens nye skattereform.

Reformen indebærer en forøgelse af beskæftigelsesfradraget, et ekstra beskæftigelsesfradrag til enlige forsørgere og en omlægning af topskatten. Sammenlagt forventer regeringen, at skattereformen vil øge arbejdsudbuddet med 5.150 fuldtidspersoner frem mod 2030.

"Slut med fløje, som blokerer. Regeringen leverer," sagde udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen på pressemødet mandag, da den nye skattereform blev præsenteret.

Altinget giver dig her et overblik over skattereformens kernepunkter:

Højere beskæftigelsesfradrag

• Regeringen vil hæve satsen for beskæftigelsesfradraget fra 10,65 procent til 12,75 procent, mens det maksimale fradrag også skal hæves fra 44.800 til 56.200 kroner. 
• Forslaget vil betyde flere penge til 3,3 millioner danskere.
• En familie kan maksimalt få 5.700 kroner ud af forslaget, mens at enlige kan få en gevinst på op til 2.900 kroner årligt. 
• Forslaget vil ifølge regeringen motivere flere til at arbejde fuldtid fremfor deltid. Forslaget vil på samme måde få flere mennesker på offentlig forsøgelse til at tage et arbejde. Sammenlagt skønner regeringen, at forslaget vil øge beskæftigelsen med 1.950 fuldtidspersoner.

Ekstra beskæftigelsesfradrag til enlige forsørgere

• Regeringen ønsker at hæve det ekstra beskæftigelsesfradrag for enlige forsørgere fra 6,25 procent til 11,5 procent. Det maksimale fradrag for enlige forsørgere skal samtidigt løftes fra 24.400 kroner til 44.900 kroner. 
• En enlig forsørger kan maksimalt få godt 5.100 kroner årligt ud af regeringens forslag.
• Regeringen antager, at forslaget vil bidrage til et øget arbejdsudbud på 150 fuldtidspersoner.

Topskatten skal afskaffes

Den nuværende topskat er på 15 procent og betales af alle med en årlig arbejdsindkomst på over 618.400 kroner. Topskatten betales aktuelt af over en halv million danskere. 

Regeringen ønsker at erstatte den nuværende topskat med en skattemodel med tre trin, der stiger i takt med indkomsten.

• Første trin: Der skal indføres en ny mellemskat på 7,5 procent for personer med en indkomst på over 618.400. Dermed halveres skattesatsen for personer, der tjener mellem 618.400 kroner og 750.000 kroner årligt. Dette vil betyde en skattelettelse på op til 9.100 kroner per person. Regeringen skønner, at 70 procent af de danske elektrikere, 70 procent af de danske sygeplejersker og 75 procent af de danske metalarbejdere, der for nuværende betaler topskat, fremover vil skulle betale den nye mellemskat i stedet. Den nye mellemskat vil øget arbejdsudbuddet med 3.150 fuldtidspersoner. 
• Andet trin: Der skal være en topskat på 7,5 procent for personer med en indkomst på over 750.000 kroner. Denne topskat vil være oven i førnævnte mellemskat, så personer med en indkomst på over 750.000 kroner vil skulle betale 15 procent i mellem- og topskat. Dermed vil i alt 290.000 personer skulle betale topskat med regeringens nye skattemodel. Dog vil de 290.000 personer stadig få en skattelettelse for den del af deres indkomst, som ligger mellem 618.400 kroner og 750.000 kroner årligt. Dette antages at være 9.100 kroner årligt.
• Tredje trin: Regeringen vil indføre en ekstra topskat på fem procent, der skal betales af indkomst på over 2,5 millioner kroner årligt. Den ekstra topskat vil påvirke 9.000 danskere, hvilket svarer til 0,3 procent af de beskæftigede. Gruppen af borgere vil dog også nyde godt af skattelettelsen i forbindelse med den nye mellemskat, hvorfor det de facto kun vil være 8.000 personer, der skal betale den nye ekstra topskat. 

Skattereformen skal løbende indfases frem mod 2030. Du kan selv dykke yderligere ned i reformen her.