Vismænd dumper særlig bankskat til at finansiere Arne-pension

De økonomiske vismænd vender tommelfingeren nedad til regeringens forslag om, at en særskat på landets banker og resten af den finansielle sektor fra 2024 skal finansiere størstedelen af Arne-pension. Særskatten risikerer at medføre forvridninger, der svækker den samlede produktivitet, lyder det.

Danske Bank er en af de virksomheder, som risikerer at blive ramt af den særskat, som regeringen beskriver som et "samfundsbidrag fra den finansielle sektor." Arkivfoto.
Danske Bank er en af de virksomheder, som risikerer at blive ramt af den særskat, som regeringen beskriver som et "samfundsbidrag fra den finansielle sektor." Arkivfoto.Foto: Jacob Gronholt-Pedersen/Reuters/Ritzau Scanpix
Christoffer Lund-Hansen

De økonomiske vismænd revser regeringens forslag om, at bankerne i vid udstrækning skal finansiere retten til tidlig pension, også kaldet Arne-pensionen.

Skatteministeriet har 1. februar sendt et lovforslag i høring, og her fremgår det, at regeringen vil forhøje selskabsskatten fra 22 procent til 26 procent for selskaber i den finansielle sektor fra 2023.

Regeringen har beskrevet ordningen som et "samfundsbidrag fra den finansielle sektor."

Konkret skal det såkaldte samfundsbidrag fra bankerne, forsikringsselskaberne og pensionsselskaberne årligt levere 2,1 milliarder kroner til at betale for Arne-pensionen - der anslås at koste omkring 3 milliarder kroner om året - fra 2024.

Men den løsning falder ikke i god hos de økonomiske vismænd.

"Samfundsøkonomisk er ensartet beskatning af økonomiens brancher hensigtsmæssigt, med mindre særlige forhold taler i mod. Svag konkurrence kan godtgøre branchemæssig særbehandling," lyder det i en kommentar fra overvismand Carl-Johan Dalgaard, der fortsætter:

"Men selv hvis banksektoren faktisk er præget af svag konkurrence, er der samfundsøkonomisk bedre måder at adressere problemet på end via en forhøjet selskabsskattesats." 

Læs også

Vismænd: Særskat kan svække produktiviteten

Vismændene adresserer regeringens forslag i produktivitetsrapporten for 2022.

Her meddeler vismændene, at særskatter forvrider den økonomiske aktivitet og bør undgås, hvis der ikke er særlige forhold, som begrunder dem.

"Hvis en særskat ikke kan begrundes i tilstedeværelsen af markedsfejl knyttet til den pågældende sektor eller en særbehandling af sektoren i andre dele af skattesystemet, vil den medføre forvridninger, der svækker den samlede produktivitet," skriver vismændene og fortsætter: 

"Derfor bør skatter, der udelukkende tjener et provenumæssigt formål, pålægges så brede skattebaser som muligt og ikke være rettet mod særlige aktiviteter eller sektorer."

Vismændene beskriver, at en særskat i den finansielle sektor eksempelvis kan føre til, at de finansielle ydelser bliver dyrere, og at virksomheder og forbrugere derfor mindsker deres forbrug af finansielle ydelser.

"Samlet set trækker det i retning af, at der ud fra et samfundsøkonomisk synspunkt vil være et for lavt aktivitetsniveau i den finansielle sektor," lyder det i rapporten. 

Foreslår alternativ løsning

I stedet anbefalinger vismændene en anden løsning.

"Er formålet alene at skaffe et større skatteprovenu, vil et bedre alternativ være at øge skatter med brede skattebaser. Særskatten er heller ikke målrettet i forhold til at beskatte eventuel overnormal profit," lyder det

En sådan beskatning opnås mere effektivt med en såkaldt ACE-skat, der er en selskabsbeskatning, som giver et fradrag for normalafkastet af virksomhedens egenkapital, anbefaler vismændene.

"En sådan skat indeholder et fradrag i beskatningen således, at det normale afkast ikke beskattes – kun eventuel overnormal profit indgår i det endelige beskatningsgrundlag. Dette vil medføre færre forvridninger, end hvis særskatten udformes som en forhøjelse af den nuværende selskabsskat," fremgår det af rapporten. 

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Carl-Johan Dalgaard

Overvismand, De Økonomiske Råd, professor, Økonomisk Institut, Københavns Universitet
cand.polit. (Københavns Uni. 1997), ph.d. (Københavns Uni. 2002)

0:000:00