Wammens digitaliseringsplan mangler afgørende kapitel om borgerinddragelse

Der er tale om et initiativ og oplæg til en strategi, der drøner hen over hovedet på langt, langt de fleste af os. Digitaliseringsstrategi. Men som ikke desto mindre får stor betydning for den enkelte borger i fremtiden. Og ikke mindst for det fremtidige arbejdsmarked.

Tænk blot på borger.dk, NemID (nu MitID), digital tinglysning, E-post, digital post, sundhedsplatform og fra det private erhvervsliv MobilePay, 4G-netværk, blockchain og så videre, og så videre. Samt hertil tsunamien af apps. En revolution fra papir til elektroniske løsninger på et par årtier. Det kræver sin mand/kvinde at følge med.

Der er bare noget med et begreb som "digitaliseringsstrategi," som gør det meget lidt egnet med egentlig borger- og brugerinddragelse. Det risikerer langt hen ad vejen at blive et fjernt, elitært projekt, som først dukker op til overfladen i samfundet, når beslutningerne er taget og milliarderne disponeret. Først da skal borgere og brugere på skolebænken for at kunne tage de nye teknologiske landvindinger med ud i virkeligheden.

Det er måske den største fare ved den digitaliseringsstrategi, som finansminister Nicolai Wammen netop har lagt frem. Godt nok skriver regeringen i sit oplæg, at vi skal være "sammen om den digitale udvikling." Men hvem "vi" er svæver foreløbigt i det uvisse.

Spørgsmålet er jo, om det er godt nok, når eksempelvis 80 procent af befolkningen er glade og tilfredse med de nye digitale tigerspring, mens 20 procent af borgerne kobles helt af. Så er alle bestemt ikke med. 

Der er bare noget med et begreb som “digitaliseringsstrategi,” som gør det meget lidt egnet med egentlig borger- og brugerinddragelse 

Jens Chr. Hansen
Erhvervskommentator

Et af de værste eksempler fra nyere tid er Region Hovedstadens milliarddyre sundhedsplatform, som blev udviklet i et laboratorium i USA, men skulle bruges af sundhedspersonalet i Danmark. Det forløb mildest talt ikke særlig succesfuldt, men udviklede sig til en egentlig skandale.

Ved præsentationen af den nye strategi var Wammen flankeret af flere af regeringens ministre (digitalisering vedrører stort set alt), men også af formanden for digitaliseringspartnerskabet, Jim Hagemann Snabe.

Snabe har været formand i A.P. Møller - Mærsk, som i den grad har accelereret digitaliseringen i skibsfarten med blockchain over de allerseneste år, ligesom han sidder i tyske bestyrelser og i tænketanke, der typisk beskæftiger sig med den teknologiske del af fremtiden.

Finansministeren og Snabe i fællesskab gjorde et stort nummer ud af, at den fremtidige omstilling af vores samfund med digitaliseringens forunderlige kræfter skulle "være for alle".

"Det kan faktisk lade sig gøre teknologisk, ved at man bruger tid på at gøre tingene så simple som muligt," lød det beroligende fra Snabe. Det må så komme an på en prøve.

Faktisk er regeringens oplæg til en digitaliseringsstrategi lidt af et særsyn. Normalt piller den til enhver tid siddende regering rigtig meget ud af forslag og ideer fra det kommissions- og udvalgsarbejde, der ligger forud, og som de respektive regeringer selv har nedsat.

Med den nye digitaliseringsstrategi har regeringen dog denne gang taget stort set alle de 46 konkrete forslag fra partnerskabet til sig - og lagt yderligere oven i. Således at der ved fremlæggelsen kunne præsenteres hele 61 nye initiativer, som "skal øge den digitale sikkerhed og understøtte danskernes og virksomhedernes digitale kompetencer," som det hedder i regeringens markedsføring af strategien. Pris for statskassen: to milliarder kroner.

Der er da heller ingen tvivl om, at digitaliseringen af vores samfund pinedød må fortsætte på et højt niveau, hvis vi skal fastholde, at være et af de mest digitaliserede samfund i verden. Jo bedre og jo lettere teknologiske løsninger jo større effektivitet og dermed større bidrag til samfundsøkonomien.

Samtidig med at teknologien kan frigive hænder til andre job. Wammen og kompagni er kommet frem til, at det kan frigive 10.000 årsværk i den offentlige sektor, som skal bruges på andre områder, typisk i sundhedsvæsenet.

Der er næppe tvivl om, at et af de steder, hvor øget digitalisering virkelig kan give fordele, er i forbindelse med den grønne omstilling. Eksempelvis i bygge- og ejendomssektoren, som er en af de største udledere af CO2. Her kunne man fint forestille sig teknologien anvendt i forbindelse med etablering af "klimakloge" bygninger. Det er et kæmpeområde i sig selv.