Søren Egge Rasmussen
 svarer 
Lars Aagaard Møller

Søren Egge Rasmussen (EL) spørger klima-, energi- og forsyningsministeren, Lars Aagaard, om begrundelsen for at vælge den model, hvor CO₂-fangst skal ske som tilknyttet virksomhed og ikke som en del af selskabernes hovedvirksomhed

Ministersvar er robotgenereret indhold, der oprettes automatisk på basis af Folketingets database over de spørgsmål, der stilles af Folketingets medlemmer og besvares af regeringens ministre. Overskrifterne er skrevet af Altinget. Altinget tager forbehold for fejl i indholdet.

L 24, Spørgsmål 7
Der er flere kommunalt ejede selskaber med stort potentiale for CO₂-fangst, der gennem det seneste år har peget på, at rammerne for etablering af CO₂-fangst på deres anlæg står i vejen for, at de kan investere i CO₂-fangst og derigennem bidrage til de danske klimamål. Det er eksempelvis ARC i København og Kredsløb i Aarhus, der til sammen kan fange cirka 1 mio. ton CO₂ om året. En af udfordringerne ifølge dem er, at CO₂-fangst skal ske i en såkaldt tilknyttet virksomhed, når der er tale om kommunale selskaber. Det medfører blandt andet, at der ikke er de rigtige økonomiske incitamenter til at fange CO₂, fordi de sparede CO₂-kvoter og CO₂-afgifter ikke kan bruges til at finansiere anlægget.

Hvilken begrundelse har ministeren for at vælge den model, hvor CO₂-fangst skal ske som tilknyttet virksomhed og ikke som en del af selskabernes hovedvirksomhed?

Svar fra mandag den 20. februar 2023
Det følger af CCS-aftalerne, at en løsning for C 2 -fangst på kommunalt ejede anlæg skulle understøtte, at omkostningerne til CCS ikke bæres af affalds- og varmekunderne Aftalerne blev indgået mellem et bredt flertal af Folketingets partier som blev indgået mellem Socialdemokratiet, Venstre, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Liberal Alliance og Alternativet. Af aftalerne fremgår det, at ”størstedelen af affaldsforbrændingsanlæg og enkelte biomasseanlæg med potentiale for C ₂

-fangst er kommunalt ejede. Der er behov for at sikre, at kommuner får en klar hjemmel til at deltage i konkrete aktiviteter såsom C ₂

-fangst. Aftalepartierne er derfor enige om, at kommunale aktører skal have en klar hjemmel til at etablere og drive C ₂

-fangstanlæg på affaldsforbrændings- og biomasseanlæg. Regeringen vil præsentere en konkret model i 2022.

Modellen skal understøtte, at omkostninger til CCS-anlæg ikke overvæltes på varmeog affaldsforbrugere og samtidig understøtte en grøn, effektiv og sikker forsyningssektor.” Den 8. juni 2022 fik kommunalt ejede affaldsforbrændings- og biomasseanlæg hjemmel til at etablere og drive C 2 -fangst ved udstedelsen af to bekendtgørelser Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet Holmens Kanal 20 1060 København K T: +45 3392 2800 E: [email protected] www.kefm.dk herom. Hjemlen til at eje og drive C 2 -fangstanlæg er udformet som hjemmel til tilknyttet virksomhed. Således vil omkostninger til C 2 -fangstanlæg ikke kunne overvæltes i affalds- og varmepriserne, som det følger af CCS-strategien.

Denne løsning medfører nogle udfordringer for anlæggene. Der er derfor igangsat et arbejde om de langsigtede rammer for kommunal deltagelse i CCS, som vi skal drøfte i forligskredsen i år.








0:000:00