Norsk debattør om koranlov: At være en kujon har aldrig gjort nogen sikre

Man kan ikke blot vedtage forslaget om at forbyde koranafbrænding af sikkerhedsmæssige årsager. At opgive værdier, vi har til fælles, vil ikke øge vores sikkerhed. Tværtimod. At være en kujon har aldrig gjort nogen sikre.

Hvis vi lægger hele diskussionen om, hvor hensynsløs, fjendtlig og uønsket koranafbrænding er, til side (den er dækket godt nok), så kan vi tale om, hvad I faktisk gør mod os alle, hvis I vedtager dette.

Hvert land er frit stillet til at definere sine egne grænser for ytringsfriheden, og på hvilken måde det også skal beskytte usmagelige håbløse udtryksformer, såsom at brænde religiøse skrifter.

I kan også frit ændre de regler, I har besluttet, hvis I ønsker det. Verden bevæger sig jo fremad, og rammerne for ytringsfrihed har ændret sig og vil ændre sig.

Men hvis man skal lave sådan en forandring, som danskerne nu foreslår, må det være, fordi man ønsker det, ikke fordi man trues til det.

Vores værdier er kraftedemig, ikke til salg

Jette F. Christensen
Klummeskribent

Når I har fremsat dette forslag, er det ikke, fordi I vil. Det er fordi I føler, at I skal. Så sender I et budskab til verden om, at ikke kun deres, men også vores fælles værdier om ytringsfrihed er til salg, så længe man truer med vold eller sikkerhedspolitisk samarbejde.

Det kan I ikke gøre. Fordi vores værdier er kraftedemig, ikke til salg. Der er heller ingen steder at gå hen, hvis man vil have dem tilbage. Hvad bliver den næste magtkritik, vi skal ofre på det alter, hvis nogen skræmmer os tilstrækkeligt?

Definitionen vil variere

Selve forslagets ordlyd gør, at det ikke vil opnå det, det forsøger at opnå. Som det er formuleret, vil det stadig være muligt at sprede det budskab, der ligger i at give de hellige skrifter "upassende behandling på en nedsættende eller hånlig måde", som det fremgår af lovforslaget.

Hvad det betyder, har ingen af jer været i stand til at svare på. Hvad, der er upassende, nedsættende eller hånligt, kan variere afhængigt af, hvem du spørger, for at sige det forsigtigt. Det er svært at definere. Så I har bare ladet være med at gøre det.

Hvilke overvejelser om magtfordelingen har I gjort jer, når I overlader det til Højesteret at tænke nærmere over, hvordan dette forslag skal se ud i praksis? Jeg kan fortælle jer, hvordan det vil se ud: Det vil ikke ligne andet end et knæfald for totalitære, voldsforherligende, frihedsberøvende magtmennesker.

Rejs jer straks fra det fald. Det klæder jer ikke.

Vi så dig som Nordens bulshittfilter

Derudover fratager I fra os i Norge illusionen om, hvem I er. I vores øjne er I Nordens bulshittfilter. Hvor skabe er placeret, hvor det skal stå, hvor en spade er en spade, og man behøver ikke undre sig over, hvad afsenderen af en besked mener, fordi det er klokkeklart. Danmark er hårdere end os andre. Når du flipper ud, er vi som svæklinger igen alene.

Derudover fratager I fra os i Norge illusionen om, hvem I er. I vores øjne er I Nordens bulshittfilter

Jette F. Christensen
Klummeskribent

Danmark var gennem hele min opvækst og frem til nu, egentlig, symbolet på frihed. En fattig mands Amerika. At køre af færgen, åbne vinduet og dufte til Danmark var årets højdepunkt.

Duften af, at tingene er lidt mere lovlige end derhjemme, lidt mere frie, lidt mere klare. Duften af min grandonkels kage og øl til morgenmad, inden han cyklede afsted til sit lærerjob i Jylland. Fordi han "gerne ville starte godt”. Duften af kyllingesuppe hos min oldemor. Hun, der overlevede tre ægtemænd og plukkede høns i gården, når gæsterne ankom, og gav helt blankt i hver hån.

Fætter Kim, der fik nye veninder, der enten arbejdede på en flødebollefabrik eller var skuespiller og var helt overjordisk cool. For mig som barn var det opsummeringen af, hvad Danmark er: I Danmark er det tilladt at gøre, hvad man vil, spise hvad man vil til morgenmad, og man får penge for at være på en flødebollefabrik!

En del af kontrakten

Det gik glat ved middagsselskaberne hos min oldemor. Og ethvert problem fandt ofte sin løsning i "det bør du ikke bruge så meget tid på". Netop, Danmark: I stedet for at sælge vores værdier til dem, der truer os mest, kan I så ikke hellere være dem, der finder løsningen?

Dem, der går foran med et godt eksempel på, hvor meget opmærksomhed eller avisdækning man bør få, hvis man brænder en hellig skrift med det formål at fremprovokere eller forstyrre en sikkerhedspolitisk situation? Jeg har et forslag til, hvor meget opmærksomhed det skal have: Ikke meget.

I Norge ser vi ikke koranafbrænding som en ædel værdi, vi ønsker at beskytte. Men ytringer, man ikke kan udholde, er en del af kontrakten. Og skulle vi ændre ytringsfriheden, bør det være vores egen beslutning, ikke som et resultat af input fra stater, der har gjort det til deres varemærke at bekæmpe menneskerettigheder i almindelighed og ytringsfrihed i særdeleshed.

Men hvis man skal lave sådan en forandring, som danskerne nu foreslår, må det være, fordi man ønsker det, ikke fordi man trues til det

Jette F. Christensen
Klummeskribent