Rådgiver for Kirkeministeriet advarer: Koranlov bryder med 400 år gammel fredsaftale

Man må stadig slagte køer

Ved siden af sit universitetsarbejde er Niels Reeh medlem af Det Rådgivende Udvalg vedrørende Trossamfund, der rådgiver Kirkeministeriet om, hvornår et trossamfund bør anerkendes.

Kirkeministeriets rådgivere har sendt et aldeles kritisk høringssvar som reaktion på regeringens første udkast til koranloven.

I dette svar får regeringen blandt andet kritik for, at "utilbørligt" er svært at definere, at udtrykket "væsentlig religiøs betydning" giver nogle afgrænsningsproblematikker, og at der har været en manglende inddragelse af teologisk og religionsvidenskabelig viden i processen.

Trods de nye justeringer af koranloven står Niels Reeh ved store dele af kritikken.

"Det bliver nemmere at håndhæve loven nu. Det gør det administrativt set nemmere, at den nu kun omfatter religiøse tekster fra anerkendte trossamfund. Men det er ikke uproblematisk alligevel. Det er stadig en historisk lov," mener lektoren.

At regeringen har valgt at udskifte ordet "genstand" med "skrift" i loven, betyder ifølge Niels Reeh, at vi måske undgår eksempler på, at nogle religiøse borgere vil gå langt for at teste, hvad en 'utilbørlig behandling af en genstand med væsentlig religiøs betydning' indebærer.

"Regeringen har helt tydeligt lyttet til kritikken. Nu risikerer man eksempelvis ikke, at hinduer på baggrund af den her lov stiller spørgsmål ved, om man må slagte køer i Danmark," siger han.

Vi har i Danmark haft tradition for, at religiøse argumenter ikke er gangbare i den politiske debat. Det bliver de så nu.

Niels Reeh
Lektor, SDU

400 år gammel fredsaftale

Men derudover ser Niels Reeh ikke den store forskel mellem regeringens første lovudkast og den seneste justerede lov.

Det er stadig en lov, der indskrænker friheden på det religiøse område, fastslår han.

Og så forstår han ikke, hvorfor regeringen har valgt at placere koranloven i den del af straffeloven, der handler om Danmarks sikkerhed og forholdet til fremmede magter.

"Man kunne have forbudt – som man også har gjort – koranafbrændinger med henvisning til den offentlige orden. Altså ved brug af den eksisterende lovgivning."

"Regeringen vil gerne signalere til udlandet, at man gør noget ved det. Men man gør det på en måde, hvor man klart anerkender, at andre lande kan få indflydelse på dansk lov. Det er meget uheldigt," siger han.

Dermed er koranloven faktisk et opgør med en næsten 400 år gammel fredsaftale, forklarer religionssociologen.

I 1648 blev religionskrigene i Europa afsluttet, da de europæiske lande indgik en række traktater – kaldet Den Westfalske Fred. Landene gav hinanden hånd på, at ingen stat skulle blande sig i andre staters religion – og det man nu kalder statens indre anliggender.

Det princip bryder koranloven med, fastslår Niels Reeh. 

"Det her er en officiel tilkendegivelse af, at eksterne aktører kan blande sig i indre danske anliggender, og at den danske stat i hvert fald nogle gange retter sig efter det. Dermed er loven et brud med et af de helt centrale elementer i det westfalske statssystem," siger han. 

"Dermed kan man frygte, at loven er med til at fremme, at religion i højere grad ikke kun kommer til at spille en større rolle i dansk politik, men også i international politik."