Lektor: Det var en mørk dag, da EU-domstolen ofrede kvinders ret til at bære tørklæde på neutralitetens alter

Det er mørke tider for den religiøse frihed i Den Europæiske Union.

Det var en mørk dag, da Domstolen for Den Europæiske Union forleden fastslog, at offentlige kontorer kan forbyde medarbejdere at bære ethvert "tegn", der afslører "filosofiske eller religiøse overbevisninger" for at sikre et "helt neutralt" arbejdsmiljø.

Den sterile formulering antyder, at alle fra postmoderne og neo-platonikere til shamaner og buddhister bør være bekymrede for deres garderober og tøjvalg.

Men da vi er i Europa, kommer det ikke som nogen overraskelse, at denne afgørelse stammer fra en sag, hvor en muslimsk medarbejder blev forbudt at bære tørklæde på arbejdet.

Og det er tydeligt, at muslimske kvinder, ikke mænd, vil blive uforholdsmæssigt påvirket af denne afgørelse.

Sagen omhandlede en medarbejder på et kommunekontor i Ans, Belgien. Hun arbejdede på et bagkontor og havde ingen kontakt med kunder. Dette faktum er vigtigt, fordi det markerer en ændring i betydningen af "neutralitet".

I en tidligere sag fastslog domstolen, at private arbejdsgivere kunne forbyde tørklæder – og alle andre "tegn" – for medarbejdere, der har kontakt med kunder, for at bevare virksomhedens neutrale offentlige ansigt.

Nu fastslår domstolen, at alle offentlige ansatte, uanset deres synlighed, ikke har ret til visse former for tøj eller "tegn", som domstolen anser dem for.

Frankrigs religionskontrol bør ikke efterlignes

Er tørklædet, hijab, et "tegn" sammenligneligt med et kors på en halskæde? Jeg tror det ikke, da et kors let kan skjules eller tages af uden at overtræde kristne regler, men domstolen mener, det er ækvivalent.

Afgørelsen skaber en retorisk neutral, men faktisk fjendtlig, atmosfære for mange kvinder i den offentlige forvaltning.

Brett Wilson
Lektor, Department of History, Central European University (CEU)

Ved at gøre det afslører den en meget specifik forståelse af religion, neutralitet og offentligt rum. En forståelse til stede i fransk laïcisme, hvor troens udtryk betragtes som politiske "symboler" for en dagsorden, der er iboende fjendtlig over for statshegemoni og derfor uønsket og faktisk undertrykt i det offentlige rum.

I de senere år har vi set, hvordan Frankrig har udvidet konceptet om neutralitet, hvilket negativt påvirker undervisningen af ​​grundskoleelever og endda overvåger strande for at sikre, at konservative muslimer konformerer sig eller bliver i forstæderne.

Med al respekt er det ikke en model, der skal efterlignes. Ud over Frankrig er antagelsen om, at tørklædet er en politisk og filosofisk manifest mod europæisk sekularisme dybt forankret.

Dette er en forældet og unøjagtig antagelse, der forårsager uretfærdighed for mange EU-borgere.

Hvorfor er domstolen overbevist om, at offentlige ansatte, der bærer tørklæde eller kors, ikke kan udføre deres job effektivt og skabe et uarbejdsdygtigt miljø? Er EU-medlemsstaternes kommunale medarbejdere så påvirkelige, så følsomme over for religiøs forskellighed, at blot synet af et tørklæde på en kollega ville få dem til at præstere dårligt eller blive uforholdsmæssigt påvirket?

Hvis det er tilfældet, har vi større problemer i EU.

Kvinders job kan bringes i fare

Her i Østrig, hvor jeg bor, har hvert klasseværelse i det offentlige skolesystem et katolsk kors hængende på væggen.

Nu kan en medarbejder blive afskediget i Belgien for at bære tørklæde, mens en anden beholder sit job i Østrig.

Brett Wilson
Lektor, Department of History, Central European University (CEU)

Ikke-religiøse, jødiske og muslimske studerende ser Jesus hænge på korset hver dag, og alligevel formår de at lære matematik og lave deres læselektier, og indtil nu har der ikke været konverteringer til katolicismen som følge af dette ret iøjnefaldende religiøse symbol midt iblandt dem.

Og alligevel synes domstolen at mene, at voksne i den offentlige forvaltning er ude af stand til at navigere i religiøs eller filosofisk forskellighed i dens synlige manifestationer.

Europa har mange uddannede, professionelle muslimske kvinder, hvoraf nogle bærer tørklæde. De gør det af forskellige årsager: kulturelle, religiøse, oprør mod deres familier og mode.

Deres antal vil sandsynligvis stige i de kommende år og årtier. Afgørelsen fra domstolen skaber en juridisk ramme, hvor politikere i forskellige medlemsstater kan diskriminere muslimske kvinder under påskud af at bevare "neutralitet". Kvindernes job kan bringes i fare på grund af det tøj, de bærer.

Religiøse rettigheder ofret på neutralitetens alter

Efter min opfattelse kan europæiske statskontorer være retfærdige og effektive uden at pålægge offentlige ansatte en illusionær og stadigt ekspanderende opfattelse af neutralitet.

Afgørelsen skaber en retorisk neutral, men faktisk fjendtlig, atmosfære for mange kvinder i den offentlige forvaltning.

I stedet for at beskytte individuelle rettigheder på systematisk vis overlader domstolen det til medlemsstaterne at implementere afgørelsen i overensstemmelse med deres nationale kontekster, hvilket kan resultere i meget forskellige resultater.

Uundgåeligt vil nogle være diskriminerende. Hvis neutralitet var målet for Domstolen for Den Europæiske Union, har den nu skabt muligheden for flere og meget forskellige versioner af neutralitet.

Nu kan en medarbejder blive afskediget i Belgien for at bære tørklæde, mens en anden beholder sit job i Østrig.

Faktisk gør domstolens afgørelse langt mere skade end gavn, med den primære konsekvens, at muslimske kvindelige fagfolk har ofret deres faglige og religiøse rettigheder på neutralitetens hellige alter.