En træt Frederik Vad tog en sidste tur i manegen på Folkemødet: "De sidste seks måneder føles som tre år"
De sidste seks måneder som udlændingeordfører har været voldsommere end noget andet, Frederik Vad har prøvet. Det var lige ved at holde ham væk fra Folkemødet, men torsdag stod han alligevel klar til endnu en debat om islamisme i Danmark. Det blev ikke uden overraskelser fra demonstranter og Rasmus Paludan.
Marie Møller Munksgaard
JournalistFrederik Vad (S) kommer gående med raske skridt mod Trykkefrihedsselskabets telt på Folkemødet, da han spotter Rasmus Paludan.
“Det orker jeg ikke,” siger han lavmælt.
Mens Rasmus Paludan står med høj mikrofon og taler til de forbipasserende, går Socialdemokratiets udlændingeordfører ind hos Trykkefrihedsselskabets telt og gør sig klar til sin næste debat.
Her skal han tale om islamisk indflydelse på det frie demokrati med Karen West. Det er den sidste tur i manegen, inden sommerferien kalder.
For Frederik Vad er træt. Træt, som han sjældent har været før.
“Jeg grinte lidt, da Rasmus Stoklund og Mattias Tesfaye fortalte, hvor hårdt det her område var. Jeg tænkte: Ja, ja, jeg er en frisk ung fyr, og det handler bare om at skyde brystet frem,” siger han.
“Men det her er voldsommere end noget andet, jeg har prøvet. De sidste seks måneder føles som tre år. Det er nok derfor, der ikke står en kødrand af folk, der gerne vil være udlændingeordfører.”
Det her er blevet en helt forfærdelig diskussion, og jeg trænger i den grad til ferie.
Frederik Vad (S)
Udlændinge- og integrationsordfører
Tillidssamfundet under pres
Siden den 29-årige socialdemokrat gik op på Folketingets talerstol i april og talte om den herskerattitude, som visse indvandrere ifølge ham bruger til at undergrave vores samfund indefra, har Frederik Vad stået i et stormvejr uden lige.
Nu lever han et liv med hemmelig adresse, skriftlige indsamlinger imod sig og beskyldninger for at være en hykler og allerværst: racist.
“Jeg er fra et semi-venstreorienteret hjem, hvor det værste, man kunne blive kaldt, var racist. Når kaninhullet i den her debat er allerværst, og 40-50 mennesker kalder mig det, kan jeg ikke lade være med at tænke: Er jeg egentlig et racistisk møgsvin?”
Men når Frederik Vad så kigger alt det, han har sagt og skrevet gennem de seneste måneder, finder han hurtigt troen på hans agenda tilbage.
For udover klima-, miljø- og biodiversitetskrisen tror han på, at denne debat er den mest afgørende for Danmarks og Europas fremtid.
“Når jeg læser mig ned i det her, kan jeg ikke se andet end, at vores åndsfrihed, frihedsværdier og særlige måde at være et tillidssamfund på er under pres. Og det er ikke noget, vi kan stemme os fra i Folketinget. Vi kan ikke stemme os til, at religion er en privatsag. Det skal bo i folket og leve mellemfolkeligt,” siger han.
Ingen taletid
Men det betyder ikke, at han ikke er bange. Bange for at blive fysisk intimideret, efter hans partiformand Mette Frederiksen blev overfaldet på gaden i sidste uge.
Og bange for at blive afbrudt af demonstranter og netop blive kaldt det ord, han hader allermest: Racist.
“Jeg har det ikke specielt godt med, at jeg i aviserne kan læse, at der er nogle demonstrationstyper, der har tænkt sig at komme herover, og som kan se vores program. Det kan da godt være, at jeg står på listen over dem, der skal råbes af,” siger han.
Da han sætter sig i stolen foran publikum ved Trykkefrihedsselskabets telt, er alt dog roligt. Teltet er fyldt til randen, og Karen West begynder at introducere sin gæst:
“Frederik Vad, du er integrationsordfører i Socialdemokratiet. I de sidste måneder har du været utroligt populær. Ikke altid på den gode måde. Du har været mange shitstorme igennem, siden du på talerstolen talte om den tredje erkendelse. Det var og er der stadig rigtig mange, der misforstår.”
Før Karen West kan nå at tale videre, begynder et kor af stemme at vokse fra publikum.
“Ingen taletid til racisme!”
Et hold demonstranter rejser sig fra stolene med Palæstina-flag og Keffiyeh-tørklæder i vejret.
“Ingen taletid til racisme!”
Råbene bliver hurtigt overdøvet af noget endnu højere. Trykkefrihedsselskabets medarbejdere har nemlig stået klar med fløjter i tilfælde af, at demonstranter skulle dukke op, og nu blæser de ivrigt i dem, mens de skubber demonstranterne ud af teltet.
På den anden side af vejen opsnapper Rasmus Paludan, at der er en demonstration i røre, og han begynder at matche demonstranterne med et nyt modråb:
“Burn Gaza down! Burn Gaza down!”
Alt imens sidder Frederik Vad stille på stolen og holder sig for ørene. Da de værste råb er forstummet, tager han ordet.
“Jeg skal prøve at vende tilbage til samtalen midt i krigszonen. Jeg var faktisk i tvivl, om jeg skulle komme. Dels på grund af det, der lige skete. Men også fordi jeg i det hele taget var i tvivl, om jeg skulle komme på Folkemødet. For det her er blevet en helt forfærdelig diskussion, og jeg trænger i den grad til ferie.”
Frederik Vad er født 1. september 1994 i Vipperød, Holbæk.
Han har en bachelor i journalistik og arbejdslivsstudier fra Roskilde Universitet.
Siden 2009 har han været aktiv i DSU, og fra 2017 til 2022 var han formand for Danmarks Socialdemokratiske Ungdom (DSU).
I 2022 blev Frederik Vad folketingsmedlem for Socialdemokratiet. Her er han ordblindhedsordfører, udlændinge- og integrationsordfører og næstformand for Børne- og Undervisningsudvalget.
Fjern følelserne fra debatten
Så hvorfor sidder han her overhovedet og deltager i en debat om netop det, der har gjort ham så træt?
“Jeg håber, at vi kan bevæge os et sted hen, hvor vi kan begynde at interessere os for, hvordan religiøse og kulturelle dynamikker spiller ind i vores samfund, uden at man risikerer at blive udskammet. For problemerne bliver kun større og større” siger han.
Var det en forkert måde, du gjorde det på?
“Det synes jeg ikke. Man får altid at vide, at man gør det på den forkerte måde. Men dem, der siger det, rejser sig aldrig op og viser, hvordan man så gør det på den rigtige måde. Så jeg synes, det er lidt en gratis omgang.”
Men har du lært noget af, hvordan debatten har udviklet sig i de seneste måneder?
“Da jeg holdt den her tale, var jeg utroligt følelsesmæssigt engageret. Men i virkeligheden havde det nok fungeret bedre, hvis jeg havde læst den op helt nøgternt. Når man putter følelser ind i noget, der i forvejen er ekstremt følelsesbetonet, kan man nemlig virke aggressiv.”
Udlændingedebattens kaninhul
Aggressiv eller ej har Frederik Vad i hvert fald lært, at posten som udlændingeordfører har sine konsekvenser. Og at integrationsdebattens kaninhul ikke er et sted, han kan være for længe, hvis det gode humør skal holdes i live.
Hvor længe kan du se dig selv i den her rolle, hvis det fortsætter med samme intensitet?
“Det er op til partiets ledelse. Men jeg synes, man skal tage det alvorligt, når Mattias Tesfaye siger, at det her område kan man arbejde med i to-tre år.”
Heldigvis har den 29-årige socialdemokrat også tid til at pleje andre mærkesager. Da debatten om islamisme i det danske samfund er rundet af, haster Frederik Vad hurtigt videre til sin næste debat. Faktisk den han har glædet sig allermest til.
Hans politiske hjertebarn er nemlig kampen for bedre rettigheder til ordblinde, og han har fået oprettet sit eget ordførerskab i Socialdemokratiet til netop det.
Hvis ikke der var tid til at pleje den passion, ved Frederik Vad ikke, hvor han ville ende henne.
“Udlændingepolitik var jo ikke min vej ind i politik. Det var ordblindhed. Derfor er det både godt og nødvendigt, at jeg kan få tid til den slags. Ellers ville jeg dø i det her kaninhul.”