Debat

LGBT+ Danmark: Ministerie burde selv have opdaget fejlagtig praksis om juridisk kønsskifte

Indenrigs- og Sundhedsministeriet var i 2020 selv med til at påpege, at det kunne være et problem at nægte mindreårige adgang til juridisk kønsskifte. Derfor har ministeriet haft rigeligt med tid og muligheder for at undgå det klodsede forløb, skriver Susanne Branner.

Indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde (V) har oplyst, at ministeriet blev gjort opmærksom på den fejlagtige praksis om juridisk kønsskifte i 2023. Men ministeriet beskrev selv problemet i 2020, skriver Susanne Branner.
 
Indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde (V) har oplyst, at ministeriet blev gjort opmærksom på den fejlagtige praksis om juridisk kønsskifte i 2023. Men ministeriet beskrev selv problemet i 2020, skriver Susanne Branner.  Foto: Emil Nicolai Helms/Ritzau Scanpix
Susanne Branner Jespersen
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Som omtalt i Altinget 11. august beklager Indenrigs- og Sundhedsministeriet nu, at man i tre år har givet afslag på mindreårige transkønnedes ansøgninger om at skifte cpr-nummer, så det stemmer overens med deres køn. Cpr-administrationen blev også fra samme dag bedt om at rette ind, så ansøgninger om juridisk kønsskifte nu bliver behandlet individuelt og ikke blankt afvist.

Det er så absolut en glædelig nyhed for de familier med børn og unge, som lever som et andet køn – hvis sundhedskort og alle andre registre stadig har vist dem som det køn, de blev kategoriseret som ved fødslen. Juridisk kønsskifte er sådan set en lille administrativ ændring (faktisk drejer det sig jo om blot et enkelt ciffer i cpr-nummeret), men i dagligdagen gør det en stor forskel for de berørte transpersoner.

Lovgennemgangen fra 2020 viste, at det med en vis sandsynlighed er i strid med menneskerettighederne at nægte mindreårige adgang til juridisk kønsskifte

Susanne Branner
Sekretariatschef, LGBT+ Danmark

Her i LGBT+ Danmark kippede vi også med regnbueflaget forrige fredag, for nu synes et af vores politiske mål indenfor rækkevidde. Vi har i en årrække argumenteret for, at det ikke gav mening at have en aldersgrænse for juridisk kønsskifte.

Gjorde selv opmærksom på problemet i 2020
Man vågner ikke op som 18-årig og finder ud af, at man er transkønnet. For mange begynder de tanker i børne- eller ungdomsårene, og heldigvis er forståelsen og accepten støt stigende i disse år – så en del børn begynder faktisk at leve som et andet køn fra en tidlig alder. Og her har det fastlåste cpr-nummer været et unødvendigt benspænd for disse børns udvikling og tryghed i opvæksten.

Vi var derfor glade for, at den store lovgennemgang af LGBTI-området i 2020 anbefalede at fjerne aldersgrænsen for juridisk kønsskifte. For afsenderen på den rapport var nemlig en lang række ministerier, herunder Sundheds- og Indenrigsministeriet, som jo har ansvaret for cpr.

Rapporten påpegede ovenikøbet, at det med en vis sandsynlighed er i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonvention at nægte mindreårige adgang til juridisk kønsskifte. Børn har nemlig også ret til et privatliv, og oplysninger om ens fødselstildelte køn må i den grad siges at være en privatsag.

Læs også

Lovgennemgangen udkom for ret præcis tre år siden i disse dage, men alligevel har hverken den forrige eller nuværende regering fået fjernet aldersgrænsen for juridisk kønsskifte. Både vi i LGBT+ Danmark og Institut for Menneskerettigheder har gennem de tre år gentagende gange gjort opmærksom på, at aldersgrænsen efter alt at dømme var konventionsstridig.

Så hvorfor sker der først noget nu?

Det klodsede forløb har Sundheds- og Indenrigsministeriet haft rigeligt med tid til og muligheder for at undgå

Susanne Branner
Sekretariatschef, LGBT+ Danmark

Hvordan kan det det passe, som Sophie Løhde (V) skriver i sit brev til Indenrigsudvalget i fredags, at hendes ministerium her i sommeren 2023 er blevet ”gjort opmærksom på” problemet af Justitsministeriet – når nu Sundheds- og Indenrigsministeriet selv var med til at beskrive problemet i rapporten fra 2020?

Hvorfor reagerer Sundheds- og Indenrigsministeriet ikke på, at Justitsministeriet bekræfter den vurdering igen i marts 2023?

Bekvemt ikke at ordne problemet
Menneskerettighedskonventionen er netop af stor betydning på områder som disse, som drejer sig om en meget lille minoritet. Det er måske bekvemt for en regering ikke lige at få det ordnet, blandt andet fordi den slags tiltag kan være svære at forklare for majoriteten, som ingen berøring med området har.

Der taler menneskerettighederne og Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol sit klare sprog, som det er enhver regering magtpåliggende at være uhyre lydhør overfor.

Nu har ministeriet så undskyldt og vil genoptage de 16 sager, hvor de har givet afslag.

Det klodsede forløb har Sundheds- og Indenrigsministeriet altså haft rigeligt med tid til og muligheder for at undgå. Det ville ikke kun have gavnet ministeriets troværdighed – det ville også have været til glæde for en gruppe af børn og unge, der i forvejen møder masser af udfordringer i deres liv.

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Susanne Branner Jespersen

Sekretariatschef, LGBT+ Danmark
antropolog (Københavns Uni. 2002), master i konfliktmægling (Københavns Uni. 2015)

Sophie Løhde

Indenrigs- og sundhedsminister, MF (V)
HA (kom.) (CBS 2007)

0:000:00