Mette Thiesen
 svarer 
Kaare Dybvad Bek

Hvordan agter ministeren at komme ulovlige islamiske vielser af mindreårige til livs?

Ministersvar er robotgenereret indhold, der oprettes automatisk på basis af Folketingets database over de spørgsmål, der stilles af Folketingets medlemmer og besvares af regeringens ministre. Overskrifterne er skrevet af Altinget. Altinget tager forbehold for fejl i indholdet.

§20-spørgsmål 490

Hvordan agter ministeren at komme ulovlige islamiske vielser af mindreårige til livs, når politiet, som i en sag, der er omtalt i Berlingske den 1. februar 2024, afstår fra at rejse sigtelse i et tilfælde, hvor et barn er blevet islamisk gift, og når ingen er dømt for at have overtrådt loven, siden den blev indført i 2021?

Skriftlig begrundelse:
Der henvises til artiklen »Politi valgte ikke at sigte imam efter vielse af mindreårig« på Berlingskes hjemmeside den 1. februar 2024.

Svar fra mandag den 1. januar 1900

Tak. Først vil jeg slå fast, at religiøse vielser af mindreårige er forkasteligt, og det hører selvfølgelig ikke hjemme i Danmark. Man skal være fri til at vælge det liv, man ønsker her i landet, og vi skal understøtte, at piger ikke bliver tabt i mørke lommer af samfundet, hvor middelalderlige værdier hersker. Derfor har den tidligere socialdemokratiske regering bl.a. forbudt religiøse vielser af mindreårige, ligesom vi også indførte andre regler i straffeloven med henblik på at modvirke negativ social kontrol. Med de lovændringer mener vi, at vi har sendt et klart signal om, at religiøse vielser af mindreårige er uacceptabelt, og at alle, der medvirker hertil, begår en strafbar handling.

Jeg kender ikke de nærmere detaljer i den konkrete sag, som der bliver henvist til, ud over hvad der er omtalt i pressen, og jeg kan ikke gå ind i den konkrete sag. Men regeringen er optaget af, at lovgivningen virker efter hensigten. Det er vigtigt, at vi har en konsekvent lovgivning, hvor religiøse vielser af mindreårige er strafbart.

Man kan sige, at problemet jo er, at vi stadig hører om, at det foregår. Hvis ingen er dømt efter lovgivningen, giver det mig selvfølgelig en indikation af, at den måske ikke er nok i sig selv, og derfor er der behov for at se på andre tiltag, som ofte kvinder skal beskyttes af, og også at give dem muligheden for at henvende sig til de myndigheder, som kan gøre noget ved sagen. Det er noget, vi ser med stor alvor på, og noget, som vi fra regeringens side også har tænkt os at præsentere flere initiativer om.

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024