Vil regeringen tage initiativ til at lave en ny handlingsplan mod antisemitisme?

1.
Vi har siden terrorangrebet i Israel 7. oktober 2023 oplevet en helt uacceptabel opblussen i antisemitismen. Det er dybt foruroligende og fuldstændig uacceptabelt, at konflikten mellem Israel og Hamas bliver brugt af herboende personer til at skabe utryghed blandt særligt jøder i Danmark.

Danske jøders sikkerhed og kampen imod antisemitisme har min og regeringens højeste prioritet.

På baggrund af Det Jødiske Samfunds udmelding 21. februar 2024 om det uhørt høje antal antisemitiske hændelser i 2023 i kølvandet på terrorangrebet den 7. oktober 2023 og som opfølgning på beslutningsforslag nr. B 67 om kortlægning af chikane mod jøder i Danmark har jeg 23. februar 2024 – sammen med udlændinge- og integrationsministeren, børne- og undervisningsministeren, uddannelses- og forskningsministeren samt kirkeministeren – indkaldt Folketingets partier til en drøftelse af indsatsen mod antisemitisme i Danmark 2. april 2024. På mødet vil regeringen orientere om status på relevante initiativer fra handlingsplanen mod antisemitisme fra januar 2022 og afrapportere på de nyeste kortlægningsinitiativer fra handlingsplanen. Det er min forhåbning, at vi i den forbindelse kan drøfte nye eller forstærkede initiativer mod antisemitisme.

2.
For så vidt angår den del af spørgsmålet, der vedrører, hvordan den aktuelle konflikt mellem Israel og Hamas i Gaza har bidraget til en øget antisemitisme i muslimske miljøer, har Justitsministeriet indhentet en udtalelse fra Politiets Efterretningstjeneste (PET), der har oplyst følgende:

”PET’s Center for Terroranalyse (CTA) vurderer at, terrortruslen mod Danmark fortsat er i niveauet alvorlig (niveau 4 ud af 5). Konflikten mellem Israel og militante grupper i Palæstina har Side 2/5 imidlertid medvirket til at skærpe terrortruslen inden for det aktuelle niveau.

CTA vurderer, at konflikten mellem Israel og militante grupper i Palæstina rummer et væsentligt radikaliserings- og mobiliseringspotentiale, som kan aktivere en række trusselsaktører til spontane eller planlagte reaktioner, herunder terrorangreb. CTA vurderer derfor, at konflikten vil påvirke terrortruslen mod Danmark og danske interesser i udlandet betydeligt i en længere periode fremover, hvilket medvirker til en øget trussel mod israelske, jødiske og palæstinensiske interesser i Danmark.

CTA vurderer, at de mest sandsynlige mål for et militant islamistisk terrorangreb i Danmark, i ikke prioriteret rækkefølge, er symbolmål, herunder jødiske og israelske mål, mål relateret til opfattede krænkelser af islam, LGBT+-mål eller myndighedsmål, samt civile mål, såsom et offentligt befærdet sted.

CTA vurderer, at det er sandsynligt, at en stigning i antisemitiske holdninger og narrativer i Vesten, bl.a. afledt af konflikten mellem Israel og militante grupper i Palæstina, medvirker til en øget trussel mod jødiske og israelske mål.

Konflikten har medvirket til, at PET har udarbejdet en række operative anbefalinger til politiet om bl.a. skærpet opmærksomhed vedrørende sikkerheden omkring israelske, jødiske og palæstinensiske interesser og aktiviteter i Danmark.

Henset til terrortruslen mod jødiske og israelske interesser i Danmark har PET et tæt samarbejde med blandt andet Det Jødiske Samfund vedrørende sikkerheden omkring jødiske interesser og arrangementer.”

3.
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet endvidere indhentet en udtalelse fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende:

”Rigspolitiet kan indledningsvis oplyse, at Rigspolitiet løbende fra starten af konflikten mellem Israel og Hamas – i tæt samarbejde med Politiets Efterretningstjeneste (PET) – har udsendt opdaterede nationale orienteringer om sikkerhedssituationen i Danmark som følge af udviklingen i Israel og Gaza til politikredsene samt anbefalinger om iværksættelse af forskellige tiltag i kredsene som led i iværksættelsen af en styrket politimæssig indsats bl.a. i forhold til antisemitiske hændelser.

Siden konflikten mellem Israel og Hamas i Palæstina brød ud, er der sket en stigning i antallet af hændelser med antisemitisk indhold. Der er på den baggrund iværksat en styrket politimæssig indsats i forhold til antisemitiske hændelser.

Den særlige indsats består for politikredsenes vedkommende af to elementer:

• Skærpet kontrol af registrering af antisemitiske hændelser •

Målrettet opfølgning på antisemitiske hændelser.

Politikredsene skal i den forbindelse prioritere målrettede opfølgninger på de enkelte antisemitiske hændelser i sager, hvor det vurderes, at der enten kan være et tryghedsskabende eller forebyggende potentiale. Den tryghedsskabende indsats kan eksempelvis bestå i en opfølgende samtale med anmelder/forurettede, mens den forebyggende indsats eksempelvis kan rette sig mod mindreårige, der ikke kan strafforfølges i det strafferetlige system, men hvor der som opfølgning på hændelsen kan afholdes en bekymringssamtale.

Rigspolitiet udarbejder derudover som led i indsatsen hver 14. dag et nationalt situationsbillede, der kan danne grundlag for såvel overvejelser om nationale indsatser og prioriteringer samt lokale indsatser i politikredsene.

Det fremgår af det seneste nationale situationsbillede for antisemitiske hændelser, som blev udsendt til politikredsene den 6. marts 2024, at der siden terrorangrebet den 7. oktober 2023 og frem til og med den 3. marts 2024 er registreret i alt 146 undersøgelser, hændelser og straffesager med søgenøglen ”jødedom”.

Heraf er én hændelse anmeldt i den seneste periode fra den 19. februar 2024 til og med den 3. marts 2024. Der er endvidere i samme periode rejst sigtelse i to sager, hvor ”jødedom” er påført som søgenøgle.

Hovedparten af de registrerede undersøgelser, hændelser og straffesager har fundet sted i Københavns politikreds, og 78 ud af de i alt 146 registreringer vedrører straffesager.

Det fremgår endvidere af det seneste nationale situationsbillede fra den 6. marts 2024, at Det Jødiske Samfunds Afdeling for Kortlægning og Videndeling af Antisemitiske Hændelser (AKVAH) den 7. marts 2024 udgiver en rapport om antisemitiske hændelser, som viser, at AKVAH har registreret i alt 121 antisemitiske hændelser i 2023, hvilket er det største årlige antal antisemitiske hændelser, AKVAH har registreret. Det fremgår videre, at AKVAH over for Rigspolitiet har oplyst, at antallet af indberetninger om antisemitiske hændelser til AKVAH på det seneste har været faldende.

Rigspolitiet er fortsat i løbende dialog med Det Jødiske Samfund.

Rigspolitiet kan afslutningsvis oplyse, at den styrkede indsats i forhold til antisemitiske hændelser forløber foreløbigt frem til den 1. juli 2024, i hvilken forbindelse behovet for en fortsat forstærket indsats vil blive vurderet.”