Cordua: Folkeafstemningen om 'Det Danmark, du kender'

Der er en lille måned til, at danskerne skal til stemmeurnerne, og tirsdag skød regeringspartiet Venstres topfolk med statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) i front partiets ja-kampagne i gang med en tidlig pjece-uddelingsaktion/photo-opportunity på Nørreport Station.

Meningsmålingerne viser det, som de fleste nok har regnet med fra begyndelsen, et stort set dødt løb mellem ja og nej-siden, men måske med en lille overvægt til ja-siden, selv om intet som bekendt er afgjort. 

Det er værd at hæfte sig ved, at ganske mange vælgere slet ikke har taget stilling. Det skyldes dog især, at mange angiver, at de ikke kan gennemskue, hvad der i det hele taget skal stemmes om. Det kan sikkert få optimismen til at stige i begge lejre, da der dermed er mange ledige stemmer at slås om.

Ja-kampagnen har tydeligvis lært af fortiden. Man har i sin agitation droppet de lange tekniske forklaringer og den store kærlighed til det europæiske politiske projekt. Ikke engang i de langt mere EU-glade 90'ere var det en slagvare, bortset fra hvis man sad blandt radikale eller hardcore Uffe Ellemann Jensen-fans. 

Ja-kampagnen har tydeligvis lært af fortiden. Man har i sin agitation droppet de lange tekniske forklaringer og den store kærlighed til det europæiske politiske projekt.

Jarl Cordua

Et nej er et ja
Det viste ikke mindst EU-folkeafstemningen i 1992 om Maastricht-traktaten, som er årsagen til, at vi nu skal til folkeafstemning igen. For enden på afstemningen blev en ny afstemning året efter om ”Edinburgh-aftalen”, hvor danskerne stemte et knebent ja til den samme pakke, men minus de fire (nu reelt kun tre) undtagelser, hvor retsforbeholdet er det ene af dem.

I stedet skal ja-kampagnen fokusere på det enkle (og måske forenklede) budskab, at det handler om, at Danmark ryger ud af Europol om et år, hvis ikke danskerne stemmer ja. Et nej er altså et ja – sådan vil ja-kampagnen gerne fremstille verden - til, at politiet ikke kan samarbejde i EU om bekæmpelse af pædofiliringe, menneskesmugleri og anden grænseoverskridende kriminalitet.

Helt grundlæggende handler alle EU-valg om, hvorvidt den afgørende og usikre del af vælgerne (hvoraf mange er borgerlige) fornemmer, om deres verden forandres til det bedre ved et ja.

Jarl Cordua

Man spiller dermed på noget etik og nogle følelser hos vælgerne - ud over de gode gamle strenge, der kan slås på, som at det er sund fornuft at være med i et grænseoverskridende politisamarbejde, hvor det gælder om at fange flest mulige banditter, og man må så leve med, at der skæres lidt i den nationale suverænitet. 

V skaber positiv synlighed
Venstre har med deres allerede berømte retroplakat med politikvinden ved det ludende Kronborg sat rammen for kampagnen på en måde, som indtil videre har skabt en sjældent set positiv synlighed, solid ramme og præmis for debatten den næste måneds tid. Det er længe siden, at det er sket for ja-siden. Spørgsmålet er, om det overbeviser vælgere? Venstre hænger i al fald 25.000 plakater op i lygtepælene og sat justitsminister Søren Pind og udenrigsminister Kristian Jensen i spidsen for Venstres ja-kampagne.

Hos Socialdemokraterne sender man udenrigsordfører Nick Hækkerup på banen som den, der skal lede en kampagne for den ”tilvalgsmodel”, som oprindeligt er et projekt, der er søsat af den tidligere regering, hvor S-leder Mette Frederiksen også må forventes at brænde for sagen via sit kendskab som tidligere justitsminister.

Organisationer med troværdighed
Hos S meddeler man, at man også har en plakat på bedding, der kører på Europol-temaet, og man vil være ”synlige” i en kampagne for et ja, som man anser for at være yderst vigtigt. 

Ja-kampagnen er i øvrigt bygget op om en række organisationer såsom Red Barnet og politiets faglige organisationer som formentlig har langt større troværdighed blandt skeptikerne end de politiske partier, der anbefaler et ja. Det er et nyt greb, og det bliver spændende at se, om det virker i forhold til overbevisningskraft.

Bølge af EU-skepsis
Nej-siden rider på en årelang bølge af stadig stærkere EU-skepsis, hvad man senest kunne se ved europaparlamentsvalget i sommer, hvor Morten Messerschmidt (DF) stormede ind i Europa-Parlamentet med fire mandater i kraft af en effektiv kampagne, der tordnede mod EU's fusk og frås.

Den seneste måneds tid har DF-politikeren dog måttet forsvare sig dagligt mod anklager om frås med skatteyderfinansierede EU-penge. Så lige nu ser han ikke ud til at blive det trækplaster for nej-kampagnen, som mange ellers havde forventet. Men selv om at Messerschmidt ser noget vingeskudt ud p.t., så skal man næppe forestille sig, at danskerne pludselig er blevet forvandlet til ja-sigere.

Helt grundlæggende handler alle EU-valg om, hvorvidt den afgørende og usikre del af vælgerne (hvoraf mange er borgerlige) fornemmer, om deres verden forandres til det bedre ved et ja.

Hvis de er i tvivl om det, så stemmer de nej. EU har i manges øjne frataget Danmarks for meget selvbestemmelsesret. Hvis valgkampagnen kommer til at foregå om ”mere magt til EU”, så bliver det et stensikkert nej.

”Det Danmark, du kender”
Og netop i den sammenhæng er Venstres retroplakat ikke så ueffen. For den slår på nogle følelser om at bevare ”Det Danmark, du kender”, som også folketingsvalget handlede om. Og som i disse måneder er under et voldsomt pres på grund af den migration som Danmark, men især vores nabolande oplever.

Umiddelbart skulle det gavne nej-siden. Men handler Europol ikke netop om at forhindre menneskesmuglerne i at lykkedes med deres kriminalitet? Så skal vi vel være med der, vil nogle sikkert tænke. Og nu siger Europol-chefen onsdag til danske medier, at Danmark bliver B-medlem, hvis vi stemmer nej. 

Måske handler folkeafstemningen i virkeligheden om, hvem der er bedst til at sikre det Danmark, som vi kender, og som flere og flere frygter er ved at glide os af hænde?

---
Jarl Cordua er liberal-borgerlig politisk kommentator og vært på radioprogrammet "Cordua & Steno” på Radio 24syv. Hver onsdag skriver han klummen 'Liberale Brøl' i Altinget. Klummen er alene udtryk for skribentens egne holdninger.