DF: Vi kunne ikke rykke regeringen mere

Der var drøje hug til Dansk Folkeparti oven på partiets udlændingeaftale med regeringen i sidste uge.

Ikke bare pressens politiske analytikere, men også for første gang i mange år Dansk Folkepartis eget bagland kritiserede DF-ledelsen for at have givet alt for store indrømmelser i striden med regeringen. De mente, partiet nu havde accepteret, at tusindvis af udlændinge vil kunne blive familiesammenført i Danmark ved hjælp af EU-reglerne.

Men aftalen med regeringen var den bedst mulige, partiet kunne få - og alternativet var meget værre, siger Dansk Folkepartis gruppeformand Kristian Thulesen Dahl i dag til Altinget.dk.

Han og Dansk Folkeparti nåede nemlig frem til den konklusion, at regeringen under ingen omstændigheder ville give sig i spørgsmålet om, hvorvidt EF-domstolens afgørelser skulle respekteres eller ej:

Uanset om vi så havde trukket tæppet væk under regeringens finanslov, så var det vores vurdering, at vi ikke havde fået regeringen til at køre den sag i EU.

Kristian Thulesen Dahl
Gruppeformand (DF)

"Vi mener jo stadig, det bedste ville være at ignorere dommene fra EF-domstolen. Men hvis vi er de eneste, der mener det, så står det ikke i vores magt at ændre det. Uanset om vi så havde trukket tæppet væk under regeringens finanslov, så var det vores vurdering, at vi ikke havde fået regeringen til at køre den sag i EU," siger Kristian Thulesen Dahl.

Det store opgør udeblev
Da det i løbet af sommeren stod klart, at en række EF-domme gav udlændinge mulighed for at omgå de skrappe danske krav til familiesammenføring, forlangte Dansk Folkeparti, at EF-dommene ganske enkelt burde ignoreres, fordi Danmark ikke formelt har afgivet suverænitet på udlændingeområdet.

Det afviste statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) imidlertid. Dansk Folkeparti skruede kraftigt op for den EU-fjendtlige retorik og forlangte udlændingespørgsmålet løst som betingelse for at gå i gang med finanslovsforhandlingerne. Så sent som på partiets årsmøde sidste weekend tordnede formanden Pia Kjærsgaard mod EU og erklærede, at Dansk Folkeparti stod ved sit ord, og at finansloven jo bare kunne udskydes til næste forår.

Det kom derfor bag på mange, at aftalen, da den blev indgået sidste mandag, konstaterer, at EU-reglerne for familiesammenføringer fortsat gælder - også i Danmark - og at Dansk Folkeparti tilsyneladende havde bakket tilbage fra det store opgør med regeringen, som partiet havde truet med. Oven i købet på de to mærkesager, Dansk Folkeparti selv kalder "hjerteblod" - nemlig udlændinge og EU.

Kristian Thulesen Dahl siger imidlertid i dag, at den hårde retorik var nødvendig for overhovedet at få regeringen til at give indrømmelser i sagen, og mener, at det havde været et større nederlag for partiets mærkesager, hvis Dansk Folkeparti havde nægtet et kompromis:

"Det ville ikke være nogen kunst for os at stå med helt uplettede hænder ovre i et hjørne og råbe og skrige om, at EU er dumt. Men sådan har vi aldrig ageret som parti, lige siden vi blev stiftet i 1995. Vi har altid villet bruge vores mandater der, hvor der var mest indflydelse at få.

Regeringens oprindelige plan var jo slet ikke at gøre noget som helst og bare tale problemet ned. Havde vi ikke indgået denne her aftale, så ville det hele være sejlet videre uden noget som helst bolværk. EU-reglerne ville have været gældende alligevel - og derfor var det op til os at forsøge at dæmme op for de problemer, EF-domstolen har skabt," tilføjer Kristian Thulesen Dahl.

Dansk Folkeparti fik bl.a. gennemført strammere krav til adgang til kontanthjælp, mere dokumentation for at opnå familiesammenføring og skærpede krav for opnåelse af statsborgerskab i aftalen med regeringen.

Risiko for splittet VKO-flertal 
Mange mener, Dansk Folkeparti kunne have fået større indrømmelser fra regeringen, hvis partiet havde været villig til at tage et valg på spørgsmålet - et valg, der med stor sandsynlighed ville have givet partiet fremgang og dermed have givet DF'erne endnu mere magt til at presse regeringen. Thulesen Dahl er dog ikke enig i dén analyse:

"Selvfølgelig kunne vi godt have spekuleret mere i situationen - men vi vurderede, at vi ikke ville få en bedre aftale ud af det ad den vej. Der er et så massivt flertal, der vil bakke regeringen op i, at man ikke kan køre en sag - og det ville også have været tilfældet efter et valg," siger han og fortsætter:

"Vi ville måske have haft flere mandater, men vi ville have tabt indholdet. Vi kunne også have risikeret, at vi og regeringen ikke fremstod samlet, og at vælgerne ville have svært ved at se, at vi kunne finde ud af det sammen efter et valg."

Vil holde EU-gryden i kog
Dansk Folkeparti håber imidlertid, udlændingeaftalen med regeringen ikke bliver sagens sidste ord.

Ud over de mange stramninger i adgangen til danske overførselsindkomster og dansk statsborgerskab er det nemlig også aftalt, at Dansk Folkeparti for første gang nogensinde kommer til direkte at kunne følge regeringens arbejde i EU med at forsøge at få ændret det EU-direktiv, der har undermineret den danske udlændingepolitik.

"Det er ikke noget, en regering normalt vil gøre, og det er første gang, vi har aftalt noget konkret med regeringen i EU-politikken. Vi er stadig ikke i regering - men i denne sag vil vi optræde, som om vi næsten er," siger Thulesen Dahl.

Han påpeger desuden, at regeringen har forpligtet sig til at undersøge, om EU-reglerne overhovedet er i overensstemmelse med den danske grundlov - og håber, at det kan holde liv i debatten om, hvorvidt domstolens afgørelse overhovedet skal efterleves:

"Vi vil bruge de kommende måneder på at få flere til at anerkende problemstillingen mellem den danske grundlov og EF-domstolen. Både regeringen og vi skal have udarbejdet et juridisk responsum om spørgsmålet senest 1. april, og det skal munde ud i en offentlig konference, hvor de her ting skal diskuteres. Det er vores forsøg på at holde liv i den her debat, som så gerne skal folde sig ud lige op til Europa-Parlamentsvalget," slutter Kristian Thulesen Dahl.