Disse tiltag vil betyde, at domstolene kommer under mere parlamentarisk kontrol, men eftersom domstolene ofte har lagt sig ud med AKP, ser mange disse tiltag som et forsøg fra AKP's side på at bruge sit parlamentariske flertal til at få kontrol over domstolene.

Pola Rojan
Jyllands-Postens Tyrkiet-korrespondent

Det stod mandag aften klart, at Tyrkiets premierminister Recep Tayyip Erdogan fra det islamiske AKP havde vundet sin sjette valgsejr. Der var ikke tale om en sejr i et parlamentsvalg, men efter samtlige oppositionspartier havde anbefaldet befolkningen, at stemme 'nej' til AKP's foreslåede forfatningsændring, var det klart, at folkeafstemningen lige så meget handlede om befolkningens tillid til regeringen. Det blev derfor efterfølgende i tyrkiske medier rapporteret som en valgsejr for Erdogan.

EU: Kun ét skridt i den rigtige retning
I EU-regi blev afstemningsresultatet modtaget som et positivt signal om, at den tyrkiske befolkning fortsat er engageret i optagelsensprocessen for EU-medlemskab.

"Afstemningen demonstrerer tyrkernes fortsatte vilje til at reformere Tyrkiet for at udvide personlige rettigheder og friheder. Som vi flere gange har sagt over de seneste måneder, så ser vi disse reformer som et skridt i den rigtige retning, eftersom de tilgodeser flere efterspurgte prioriteter i Tyrkiets forsøg på at leve op til kriterierne for medlemskab," udtalte EU's udvidelseskommissær Stefen Füle efter afstemningen.

Imens udvidelseskommissionen hilste resultatet af folkeafstemningen velkomment, så forholdt Kommissionen sig kritisk overfor AKP's fremgangsmåde med hensyn til udformningen af reformpakken. De 26 punkter i forfatningsændringen er nemlig blevet udformet af en lukket kreds omkring AKP, hvilket flere oppositionspartier har kritiseret.

I udvidelseskommissionens udtalelser lyder det at, "kommissionen lægger vægt på, at fremtidige forfatningsændringer vil blive udformet efter den bredest mulige konsultation med andre partier og samfundsgrupper i dialogen og kompromisets ånd".

Kritik af AKP
I Tyrkiet er Erdogan i det seneste år blevet beskyldt for at opføre sig mere og mere autoritær, og oppositionen har ofte beskyldt AKP for at have en skjult autoritær islamisk dagsorder, som ikke er sammenlignelig med deres løfter om demokratiske reformer. Mange tyrkiske partier frygter derfor, at AKP også har en skjult dagsorden med de forestående forfatningsændringer.

I de seneste år har AKP også oplevet heftig kritik blandt andet for partiets forhold til ytringsfriheden. Kritikken drejer sig blandt andet om en skattesag, som lige nu står til at ruinere Tyrkiets største regeringskritiske mediekoncern, Dogan Gruppen. En sag som få tvivler på er politisk motiveret, og som flere tyrkiske kommentatorer har beskrevet som et angreb på ytringsfriheden.

Det er den slags adfærd sammen med en generel mistro til AKP, der har ført til heftig debat om især to af de 26 punkter af forfatningsreformen. Det er de to punkter, som stipulerer, at fremtidige kandidater til anklage- og forfatningsdomstolen skal godkendes af parlamentet.

AKP's motiver
"Disse tiltag vil betyde, at domstolene kommer under mere parlamentarisk kontrol, men eftersom domstolene ofte har lagt sig ud med AKP, ser mange disse tiltag som et forsøg fra AKP's side på at bruge sit parlamentariske flertal til at få kontrol over domstolene,” siger Jyllands-Postens Tyrkiet-korrespondent Pola Rojan.

Man skal derfor heller ikke forstå oppositionens modstand mod forfatningsændringerne som en egentlig modstand imod reformens 26 punkter.

"Oppositionen er ikke imod reformerne, men stemmer imod, fordi de er mistænksomme omkring AKP's motiver," oplyser Pola Rojan.

Rojan oplyser også, "at det er et faktum, at der er udbredt kritik af AKP i Europa-Parlamentet. Alle ved dog, at der i Tyrkiet ikke eksisterer et holdbart alternativ til AKP".

Tyrkiet og EU
Det er på den baggrund, at man nok skal forstå udvidelseskommissionens positive holdning til reformerne i sig selv, men den mere kritiske tone overfor AKP's fremgangsmåde.

På den ene side har ingen tidligere regering udvist samme engagement for at leve op til kriterierne for EU-medlemskab, hvilket de i 2005 blev belønnet for, da man valgte at give landet officiel status som kandidatland til EU. På den anden side har AKP de seneste år udvist egenrådige tendenser, som er blevet kritiseret af EU.

På den måde har forfatningsreformen vist sig at være meget sigende om AKP's forhold til EU. På den ene side roses AKP's reformtiltag, på den anden side ytres en kritik af partiets fremgangsmetoder.