20. september 2010 kl. 09.16

DF siger oui, yes og jawohl til EU

EU: Mens Dansk Folkeparti på weekendens årsmøde tordnede imod EU, stemmer partiet ja til næsten al EU-lovgivning i folketingssalen. Det sker for at få mest mulig indflydelse, lyder forklaringen.

Det er umuligt at standse EU-direktiverne. Derfor ville det være godt dumt af DF at stemme nej til lovgivningen - så hellere få indflydelse på udformningen, siger Morten Messerschmidt, DF-medlem af Europa-Parlamentet.

Ida Skytte

Journalist

Hvis man kunne bede regeringen om ikke at følge et direktiv, og direktivet så forsvandt, så ville vi sige nej. Men det er ikke en mulighed. Muligheden er enten at gå ind i det og minimere skadevirkningen - eller bede regeringen om at lave noget med venstrefløjen.
Morten Messerschmidt
Europaparlamentariker, DF

HERNING: Grin og lange klapsalver rungede i salen, da Morten Messerschmidt til Dansk Folkepartis årsmøde gjorde tykt grin med EU i sin tale. Også formand Pia Kjærsgaard høstede højlydte bifald, da hun i sin tale langede kraftigt ud efter regeringens EU-begejstring.

"Jeg vil godt advare både Lars Løkke Rasmussens nuværende regering og den regering, han danner efter det næste folketingsvalg, mod kritikløst, bevidstløst og med sammenklappede hæle blot at råbe "oui", "yes", "jawohl" eller noget andet europæisk hver gang, EU pipper. Et godt dansk nej har også ret," sagde Pia Kjærsgaard.

DF blandt mest EU-venlige
Vender man blikket fra Herning Kongrescenter og til folketingsalen i København, siger partiet imidlertid ikke "godt dansk nej", når der skal stemmes om EU-lovgivning. Ifølge en ny undersøgelse beskrevet i Politiken 18. september 2010 har DF's andel af jastemmer i forbindelse med EU-lovgivning ligget på knap 90 procent siden regeringsskiftet i 2001.

Dokumentation

Andel af ja-stemmer til lovgivning, fordelt på EU-politik og national politik

Regeringsperiode	Lovgivningsområde	SF	DF	Traditionelle ja-partier (V,K,S,R)
1998-2001	Direkte EU-implementering	86,0	75,7	86,9
	National lovgivning (evt EU-relateret)	83,1	56,6	73,6
2001-2005	Direkte EU-implementering	66,3	89,5	88,4
	National lovgivning (evt EU-relateret)	54,9	95,2	65,4
2005-2007	Direkte EU-implementering	80,7	86,4	93,2
	National lovgivning (evt EU-relateret)	61,0	96,5	71,1

Kilde: analyse i Politiken den 18. september 2010 af Rasmus Brun Pedersen og Flemming Juul Christiansen, adjukter, pd.d., Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet.