Polen styrket efter formandskab

Tilbage i Europa
Det har været en svær tid for EU, men Polen har til trods for stort fokus på Euroen, som landet ikke er medlem af, formået at vise sig som en central aktør i europæisk politik fremfor et periferært østeuropæisk land.

"Polakkerne har organisatorisk gennemført et professionelt og beundringsværdigt formandskab og har også formået at udnytte det til at skabe et langt bedre og mere retvisende billede af landet," fortæller Jens Mørck, der er chefredaktør på avisen Polennu.dk.

"Jeg ved, at mange udenlandske diplomater har været overvældet over, at det hele har klappet trods mange praktiske ændringer af de oprindelige mødeplaner. Jeg tror, Danmark får meget svært ved at leve op til den polske standard, når det bliver vores tur til at tage over efter Polen til nytår," siger han.

Erik Boel, der er formand for Den danske Europabevægelse, er enig.

"Under den polske premierminister Donald Tusk har polakkerne vist sig som stærke europæere, der har spillet en konstruktiv rolle. Polen har en stærk økonomi, hvilket yderligere har bekræftet det positive billede af Polen. Selvom Polen tilhører Østeuropa, så bidrager landet i høj grad til fællesskabet i dag," siger Boel.

Svære vilkår
Men polakkerne har haft svære vilkår, der har gjort, at deres formandskab ikke har været så synligt, som det måske kunne have været.

Under den polske premierminister Donald Tusk har polakkerne vist sig som stærke europæere, der har spillet en konstruktiv rolle.

Erik Boel
Formand, Europabevægelsen

"De har klaret det så godt, de kunne, men de har haft svære betingelser. Der har ikke været skandaler eller problemer i forhold til formandskabet, men Polen har været hæmmet af krisen i Euroen. For det første har krisen stjålet fokus fra Polens dagsorden, og for det andet er Polen jo ikke med i Euroen. Så her har de ikke siddet med ved bordet," fortæller Svend Gottschalk Rasmussen, der er forsker i polske samfundsforhold på SDU.

Polens prestige-event under formandskabet var topmødet om østpartnerskaberne i slutningen af september. Men heller ikke her var situationen gunstig for Polen.

"Det er ikke lykkedes for Polen at præge udviklingen i forbindelse med østpartnerskaberne. De har gennemført møderne meget professionelt, men forhandlingerne med flere af landene i Østeuropa er gået fuldstændig i stå, for eksempel i forhold til nabolandet Ukraine, hvor præsidenten har fængslet opposionslederen. I forhold til østpartnerskaberne har landet ikke haft succes, men det er ikke, fordi de ikke har prøvet," siger Gottschalk Rasmussen.

Svære budgetforhendlinger
I forbindelse med budgetforhandlingerne i EU har der ligeledes været modvind, men medlem af Europa-Parlamentet for Venstre Anne E. Jensen har alligevel fået et godt indtryk af polakkernes arbejde.

"Jeg har primært været i kontakt med formandskabet under forhandlingerne om EU's budget for 2012. I den forbindelse har formandskabet været meget kompetente og konstruktive. Rådet har dog været præget af meget store interne uenigheder, og derfor har polakkerne haft en meget vanskelig opgave," siger hun.

"I forhold til forhandlingerne om EU's budgetramme for 2014-2020 har det polske formandsskab haft til opgave at holde Europa-Parlamentets forhandlingsteam orienteret, og den opgave har de løst udmærket. Forhandlingerne kommer dog først rigtigt til at tage fart under det danske formandsskab, så der bliver et stort arbejde at løfte for den danske regering i foråret," fortæller Anne E. Jensen.

Det støttende formandskab
Som det første land i den nye trio er det også først nu, at forholdet imellem formandskabslandet og Rådets permanente formand, Herman von Rumpoy, har fået sin naturlige gang efter Lissabon-traktatens ikrafttræden.

"Polakkerne har i modsætning til f.eks. Spanien forstået rollen som formandsland under Lissabon-traktaten. Formandskabet har været et arbejdsformandskab, hvor formandslandet ikke har sat sig selv i centrum," fortæller Europabevægelsens formand, Erik Boel.

Dette synspunkt underbygges af to analytikere fra den polske tænketank "Institute of International Affairs" i Warszawa.

"Efter Lissabon-traktaten mente nogle, at ambitionerne i de enkelte formandskabslande ville føre til interinstitutionel rivalisering," skriver Agata Gostynska og Dorota Liszczyk i en analyse til EUObserver.

Men Polen har ifølge tænketanken været med til at skabe en styreform, som de kalder det "støttende formandskab", hvor Rådets permenente repræsentanter Hermann Van Rumpuy og Catherine Ashton og trio-samarbejdet gensidigt udnytter hinandens kvaliteter fremfor at konkurrere om opmærksomhed, som det har været tilfældet tidligere.

Manglende interesse i den polske befolkning
Kigger man derimod indad i Polen, har der ikke været meget opmærksomhed på selve formandskabet. Ifølge Svend Gottschalk Rasmussen bekymrer kun få polakker sig om Polens vigtige rolle i EU.

"Formandskabet er nok gået hen over hovedet på de fleste, tror jeg. Det er kun i de elitære og politiske interesserede kredse, man er opmærksom på det, men her er man også godt tilfreds med formandskabet. Der har ikke været meget offentlig debat om det," fortæller han.

Gottschalk Rasmussen mener heller ikke, at regeringens roste håndtering af formandskabet har haft indflydelse på valgresultatet, da Polen i oktober gik til parlamentsvalg.

"Det ville selvfølgelig have haft indflydelse, hvis formandskabet var præget af skandaler, men at Donald Tusks vandt valget, bygger mere på oppositionens uduelige projekt. Der var simpelthen ikke et rigtigt alternativ," fortæller han.

Polens formandskab for EU afsluttes 31. december, hvorefter Danmark overtager formandskabsrollen. Det tredje land i trio med Polen og Danmark er Cypern.