Med udviklingen i Grækenland ser vi også, at de europæiske spørgsmål - ikke mindst økonomien - er så sammenvævede med de nationale, at det ikke længere giver mening at undervise i de enkelte landes økonomiske og politiske forhold uden at medtage den europæiske dimension.

Jens Boe Nielsen
Formand for Gymnasiernes Rektorforening

Af Jens Boe Nielsen,
Formand for Gymnasieskolernes Rektorforening

I STX/hf-uddannelsen optræder EU ikke som noget vægtigt emne for alle elever. Det finder typisk en mindre plads i forbindelse med historieundervisningen og en noget større for de elever, som har samfundsfag på A-og på B-niveau.

Sikkerhedspolitik og handel i fokus
Det er vanskeligt stof at arbejde med, og derfor vælger lærerne oftest en af to tilgange. Den sikkerhedspolitiske vinkel, som handler om fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik i en verden præget af nye trusselsbilleder, er umiddelbart forståelig for gymnasieeleverne. Den peger direkte ind i debatter f.eks. om, hvordan vi fastholder fred i Europa, om behovet for
fælles klima- og miljøpolitik og behovet for at se ens på flygtninge/indvandrere.

Den økonomiske vinkel peger ind mod en vurdering af behovet for et Europa, som er selvforsynende, udfordringerne i at have et fælles indre marked og Europas placering i den stadigt stigende konkurrence i det globale marked.

EU-stof mangler nærhedsrelevans
EU-stoffet fylder ikke meget i den danske offentlige debat og de ret komplicerede problemstillinger, som EU-parlamentet arbejder med, bliver ofte fremstillet i meget forsimplet form. Stoffet mangler derved nærhedsrelevans for at blive særligt motiverende for eleverne. Det er især, når en klasse har besøg af en EU-politiker, at interessen for EU vækkes hos eleverne. Tilsvarende virker besøg i EU-parlamentet i forbindelse med studieture ofte motiverende.

En af de store udfordringer for gymnasierne er at give eleverne en forståelse for den politiske vinkel. Herunder især behovet for at forstå EU som et politisk system, der har stor betydning for den måde, de enkelte medlemslandes demokratier fungerer på. Det gælder især det faktum, at en meget stor del af lovgivningen på en eller anden måde kan føres tilbage til EU, enten direkte som implementering af direktiver eller mere indirekte.

Den europæiske dimension er vigtig
Der kan i undervisningen skabes gode diskussioner om nationalstaternes muligheder i en verden, hvor alle stater er så afhængige af hinanden. Har suveræniteten kun betydning i et samspil med andre og ikke som en beskyttelse mod ydre pres/indflydelse? Den slags diskussioner er centrale og kunne måske nok have en større plads.

Med udviklingen i Grækenland ser vi også, at de europæiske spørgsmål - ikke mindst økonomien - er så sammenvævede med de nationale, at det ikke længere giver mening at undervise i de enkelte landes økonomiske og politiske forhold uden at medtage den europæiske dimension.