Det sker i EU: Masser af debatter, mens Europas valgkamp går op i gear

Tirsdag 21. maj
Efter en lang pinseweekend tager udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) til Bruxelles for at holde møde med udenrigs- og europaministre fra de 26 andre EU-lande. Ministrene vil blandt andet gøre status over Polens retsstat og demokratiske udvikling i forhold til traktatens artikel 7, som de seneste seks år har givet anledning til advarsler fra Bruxelles. Nu vurderer EU-Kommissionen, at den nye polske regering har præsenteret så troværdige reformer, at proceduren kan stoppes.
Udenrigs- og europaministrene skal også have en runde med forberedelse af det store EU-topmøde 27.-28. juni, hvor det vigtigste punkt bliver udpegelsen af en ny formand for EU-Kommissionen som del af en større kabale af topposter. Der er udsigt til et meget tungt topmøde i juni, hvor lederne også skal drøfte Ukraine, Georgien og Mellemøsten, samt nye planer for at forbedre EU’s konkurrencedygtighed og investere mere i forsvar.
Indsigt
Sascha Faxe spørger Lars Løkke RasmussenHvordan styrker man sikkerheden i ngo'er, der arbejder i Gaza?
Sascha Faxe spørger Lars Løkke RasmussenHvordan vurderes USA's stabilitet som samarbejdspartner i relation til baseaftalen?
Sascha Faxe spørger Lars Løkke RasmussenHvad er vurderingen af, at udtalelser fra polsk parlamentsmedlem kan udløse en diplomatisk konflikt mellem Polen og USA?



















