Søren Lippert: I den nye regering er alt fra fødevarer til udlændinge blevet geopolitik

Det med småt

Da de fire partiledere tirsdag præsenterede programmet foran Marienborg, kom det først frem på et af de sidste spørgsmål.

Her konstaterede Mette Frederiksen (S), at hendes arbejde som statsminister siden Ruslands krig er blevet vendt på hovedet. Det er ikke længere Arne-pension og lilleskoler, grøn omstilling eller skattereformer, statsministeren først og fremmest er optaget af.

"Sikkerhedspolitikken, forsvaret for Danmark, vores værdier, vores levevis og Europas fremtid fylder det meste i mit politiske arbejde," sagde hun.

Jeg hævdede i forbindelse med valgkampen i marts, at dette folketingsvalg ville blive det første geopolitiske valg i moderne Danmarkshistorie. Vælgerne ville i sidste ende sætte deres kryds efter, hvem de mener bedst kan varetage Danmarks nationale egeninteresser gennem det opbrud, verden er midt i.

Vi er nu blevet præsenteret for det første geopolitiske regeringsgrundlag i moderne Danmarkshistorie.

Den nye firkløverregering er den første danske regering efter globaliseringens verdensorden.

Søren Lippert
Direktør, GeoPolitik

Sikkerhedstænkningen trænger ind i energipolitikken, teknologipolitikken, forsyningen. Overalt konstaterer firkløverregeringen, at den orden, vi har kendt, er i færd med at falde fra hinanden – og at truslen mod Danmark kommer fra Rusland og Kina.

Bare det at tale så direkte om trusler var utænkeligt i globaliseringens tid. Og læg så dertil, at et dansk regeringsgrundlag nu nævner USA i samme åndedrag som truslerne.

Ordet, der bruges, er "usikkerhed" og ikke "trussel" – men placeringen taler for sig selv, og den er så omkalfatrende, at mange fortsat tøver med at sige det højt. Men det gør firkløverregeringen altså.

Alt er geopolitik

Firkløverregeringen er i færd med – uden nødvendigvis at bruge de ord – at gøre sig klar til geopolitikkens verdensorden. Det handler om at varetage Danmarks nationale interesser.

Det er derfor, der skal investeres i det nationale forsvar. Det er derfor, der skal investeres i teknologi, grøn energi og nye partnerskaber. For at undgå en afhængighed af fremmede magter, der svækker den danske stats suverænitet.

Geopolitik er ikke bare forsvar og råstoffer. Geopolitik vil i det 21. århundrede være det, vi kan kalde demokratiseret geopolitik. Det er i vidt omfang bevægelser i befolkningerne, der afgør, hvad staten kan og må – og som påvirker staters ageren over for hinanden.

Det historiske ligger i det, der blev talt mindst om.

Søren Lippert
Direktør, GeoPolitik

Det er for eksempel 77 millioner amerikanere, der har givet magten til en præsident, der ikke lægger skjul på, at han vil rive den eksisterende orden fra hinanden. Ligesom det er store dele af den franske, tyske og britiske befolkning, der afgør, hvilken rolle disse tre lande i fremtiden skal spille i verden.

Set gennem den linse er selv fødevaremomsen geopolitik: en regering, der sænker danskernes leveomkostninger, fordi den frygter, hvad der sker, hvis vælgerne for alvor vender det etablerede system ryggen.

Grønland er det samme mønster i en anden form – jo løsere båndet til København bliver, jo mere trækker Washington. At holde på grønlænderne er blevet en sikkerhedsopgave.

Og så udlændingepolitikken. Udlændingepolitikken handler i sin kerne om, hvordan man beskytter sit land – om hvem der er truslen.

Hvem passer bedst på nationen?

Lars Løkke Rasmussen (M) er gået med i en regering, der overholder internationale konventioner. Løkkes begrundelse: Vi er en lille nation, det tjener os bedst. Det handler med andre ord om geopolitik.

På den anden side af midten står Løkkes hovedmodstander, Morten Messerschmidt (DF), der modsat vil gøre Danmark fri af de internationale konventioner, så muslimske immigranter kan blive sendt ud af landet. Messerschmidts argument? Det er sådan, vi bedst passer på nationen.

Løkke og Messerschmidt er lodret uenige om metoden, men begge tænker på geopolitikkens vilkår: Det handler om nationale egeninteresser. Forskellen er, at Løkkes tilgang er forankret i institutionerne; Messerschmidts er forankret i folkelig frustration.

En firkløverregering er ikke uden fortilfælde, og Mette Frederiksen vil givet ligesom Schlüter være statsminister over et helt årti. Men det centrale er, at vi har fået en regering uden fortilfælde.

Danmark og dansk politik tager nu de første, fælles skridt ud af den gamle verdensorden – og ind i den nye.