26 februar: Lone Dybkjær

Lone Dybkjær, 69, er folketingsmedlem for Det Radikale Venstre.

Hun er en erfaren politiker fra Folketinget, med en imponerende karriere som blandt andet miljøminister og EU-parlamentariker bag sig. Lone Dybkjær er oprindeligt uddannet civilingeniør fra DTU. Hun blev første gang valgt ind i Folketinget i december 1973, og senest igen i 2007. I april sidste år meddelte hun, at hun ikke ønsker at genopstille.

Privat er hun gift med tidligere statsminister Poul Nyrup Rasmussen (S). 

Hvordan vil du definere din holdning til EU?

"I 1940, da jeg blev født, var 2. verdenskrig godt i gang. Danmark var besat, men de fleste mennesker led ikke direkte nød. Der var selvfølgelig mange ting, man ikke kunne få, men Danmark blev ikke sønderbombet som andre lande, hvor krigen virkelig skabte nød og kaos. Men krigen er en del af min historie - og derfor har jeg altid været tilhænger af EU og stemte også ja i 1972. For mig er og bliver EU et formidabelt fredsprojekt. Og jeg synes, det blev bevist igen, da muren faldt. Uden medlemskab af EU som mål - og gulerod - tror jeg ikke, de central- og østeuropæiske lande var kommet så fredeligt igennem deres omstilling til demokrati. Tænk bare på et land som Letland, hvor 40 procent af befolkningen er russisk, altså den tidligere besættelsesmagt."

Du har været aktiv i EU-politik i mange år. Hvad har gjort størst indtryk på dig rent EU politisk?

"At det rent faktisk fungerer - at nu 27 lande kan arbejde demokratisk sammen. Tænk hvis man i andre verdensdele, for eksempel i Kina, havde en værdiparagraf og et mål for samarbejdet, som EU har. Så ville menneskerettighederne have det bedre. Dermed ikke sagt, at alt er perfekt - jeg kunne godt undvære dansen om landbruget, og der er også lande, som måske skulle have ventet med medlemskabet. Men Europa er klart et bedre sted at være, end hvis EU ikke havde eksisteret. Også selvom der er økonomiske problemer."

Du har både været medlem af EU-Parlamentet og medlem af Folketinget - hvad ser du som de største forskelle og ligheder ved de to steder?

"EU er jo virkelig multikulturelt. Men grundlæggende er det de samme skrevne og uskrevne regler og menneskelige egenskaber, der gælder for begge forsamlinger. Jeg synes lighederne er meget større end forskellene. Har man været en god parlamentariker i Folketinget, bliver man efter al sandsynlighed også en god MEP. Men der er alligevel nogle forskelle. Man er selvfølgelig geografisk længere væk i EU. Man er bestemt heller ikke verdens navle for den danske presse. Hvis man er ordfører, er man det ikke for sin gruppe, men for hele Parlamentet. Det er ofte mere fagligt arbejde. De, der er ordførere, er ofte eksperter på området. Det er svært med humor og vittigheder, fordi det ofte går tabt i oversættelsen. Det kan dog faktisk være rigtig sjovt. Men skal man slå igennem, skal man udvælge en enkelt sag eller to, hvis man er fra et lille land. Man har per automatik større indflydelse, hvis man for eksempel kommer fra Tyskland eller Frankrig."

Efter din opfattelse, hvor stor betydning har EU så?

"EU er helt dominerende på en række store politik-områder. Landbruget som det største, og som stadig udgør 40 procent af EU's budget. Fiskeriet. Senere kom det indre marked, miljøpoltikken, nu også klima osv. Der er områder, vi er uden for på grund af vores forbehold, som med den nye traktat vil vokse i betydning. Jeg tænker her på retlige og indre anliggender. Men EU er jo ikke en person, der render rundt og bestemmer. EU er et samarbejde. Og vi er med i det samarbejde. Og er vi dygtige, har vi også en indflydelse, der er større, end landet tilsiger. Men den største politiske betydnig er, at vi er med i en meget stor klub, som både poltisk og økonomisk spiller en rolle i verden. Er man i tvivl, så tag til Norge."

Med den nye traktat har EU-Parlamentet fået større magt. I hvilken retning ser du EU bevæge sig - vil EU i fremtiden spille en endnu større rolle end i dag?

"EU samarbejdet udvikler sig i takt med, at flere og flere opgaver ikke kan klares af de enkelte lande alene, men skal løses i fællesskab. Et klassisk eksempel er miljø, som først kom på dagsordenen i begyndelsen af 70´erne. Det har betydet, at vi har kunnet være med til at præge samarbejdet på området lige fra start. EU har også udviklet sig demokratisk. Med hver traktat har parlamenterne - det europæiske og de nationale - fået større magt. Det betyder også, at der er en naturlig modspiller til for eksempel Repræsentanternes Hus i USA. De synes, det er noget mere spændende at mødes med europaparlamentarikerne end med det danske Folketing - med al respekt for samme - med mindre de danske politikere også har en eller anden europæisk platform."

Hvad mener du, man kan gøre for at få borgerne til at engagere sig mere i EU?

"Hvis jeg vidste det, ville jeg være millionær. Spøg til side. Jeg tror, en af de ting, der skal til, er, at alle danske poltikere tager Europa til sig, engagerer sig i det, taler om det osv. - og ikke giver EU skylden for alt dårligt. Uden EU havde vi ikke haft den velfærdsstat, vi har. Det kræver trods alt et vist økonomisk niveau. Og det har vi, ikke på trods af EU, men på grund af EU."

Hvem vil du gerne sende stafetten videre til, og hvorfor?

"Jeg vil gerne sende den videre til Anne Grete Holmsgaard fra SF. Så hun kan fortælle om, hvorfor SF helt og fuldt skal gå ind for EU."

På næste fredag vil SF's EU-ordfører, Anne Grete Holmsgaard, følge op på stafetten. Følg med i EU-stafetten hver fredag på Altinget | EU.