5 A'er: Ny bog er noget så gammeldags som en ægte dannelsesrejse i en søgen efter den europæiske ånd

Det er den generation, som Bentzen iagttager, at de unge europæere tager skarp afstand fra, hvad enten der er tale om den konservative ungdom i Ungarn eller den liberale ungarske bladredaktør, Réka Kinga Papp.

Hun har indset, at Europa ikke skal være en forlængelse af bureaukratiet i Bruxelles, men at den intellektuelle meningsudveksling må ske på tværs af sprog og kulturer med en bevidsthed om, at det er i staternes forskellige historie og kulturer, at styrken ligger.

Kontrast mellem øst og vest

Det er blandt andet kontrasten mellem øst og vest, der er interessant. Krigen i Ukraine har påvirket begges europæiske identitet, men på vidt forskellige måder.

Han er taget på noget så gammeldags som en ægte dannelsesrejse i en søgen efter den europæiske ånd. Han er litterært set direkte forbundet med både Jens Baggesen og Stefan Zweig.

Astrid Johanne Høg

I den ene ende af spektret har vi den unge tyske konservative forfatter Simon Strauss. Han ser med hovedrysten tilbage på tiden før krigen i Ukraine, hvor han og hans jævnaldrende troede, at militæret var overflødigt. Når de mødtes i intellektuelle kredse, var Europa noget, som de "bar som et smykke", samtidig med at de havde blikket stift rettet imod USA uden at ane deres naboer i øst.

I den anden ende har vi den østeuropæiske ungdom, som Bentzen møder på natklubber i togene og til kaffe på caféerne. For dem er Europa ikke et smykke at pynte sig med.

De er født ind i en anden kultur og har altid været nytilkomne i en klub, hvor de ikke havde helt samme status som de ældre medlemmer. Deres forældres romantisering af vestlig kultur har de til gengæld vendt sig imod, for de oplever ikke, at Vesten forstår deres virkelighed som naboer til krigen.

Østeuropæerne er altså stoppet med at spejde mod vest. De er blevet mere patriotiske. Bentzen når også frem til, at mange i vest har fået omstødt deres værdikompas.

Tyske Simon Strauss så før sig selv som en slags postromantisk konservativ, men nu forsvarer han de liberale værdier sammen med Die Grünen, imens de nationalkonservative tale for fredsmægling, så krigen ikke bliver for dyr og går ud over den hjemlige velfærd.

Ikke som ved Berlinmurens fald

Det er umiddelbart overbevisende, at krigen i Ukraine skulle have ændret manges værdikompas som med deres opfattelse af, hvad Europa betyder for dem –man kan registrere lignende forskydninger herhjemme.

Betyder det så, at krigen i Ukraine kan være blevet formativ for den unge generation, på samme måde som murens fald var det for 89'erne? Nu, hvor chokket fra krigen har lagt sig, synes jeg ikke, at det tegner sådan.

Måske skyldes det, at murens fald ændrede Europa, så alle kunne mærke det, men krigen påvirker ikke de unges hverdag specielt meget her i Vesten.

Man kan måske også indvende imod Jeppe Bentzens generationsportræt, at han primært taler med de intellektuelle – måske er det noget særligt for den intellektuelle elite, at netop deres værdikompas er blevet påvirket af krigen i Ukraine, fordi verdensbegivenheder fylder mere i de kredse?

En ægte dannelsesrejse

Når anmeldelsen alligevel ender på fem A'er, skyldes det Jeppe Bentzens litterære præstation. Han har skrevet en bog, som jeg slet ikke troede, man kunne skrive længere.

Jeg savner, at han træder mere frem som hovedperson i sin egen fortælling og også fortæller os, hvordan hans europæiske dannelsesrejse har formet ham.

Astrid Johanne Høg

Han er taget på noget så gammeldags som en ægte dannelsesrejse i en søgen efter den europæiske ånd. Han er litterært set direkte forbundet med både Jens Baggesen og Stefan Zweig. Hos dem er det heller ikke skildringen af destinationernes landemærker, men af menneskene og de vigtige samtaler, der lægges vægt på.

Jeppe Bentzen skildrer mødet med alle sine samtalepartnere, så de træder frem som farverige figurer.

Dog savner jeg, at han træder mere frem som hovedperson i sin egen fortælling og også fortæller os, hvordan hans europæiske dannelsesrejse har formet ham. Men det er en vigtig bog, der tager hul på en vigtig samtale.

Bentzen formulerer det sådan, at vi er en generation, der kan forenes om at acceptere og forstå de bristede illusioner, vi fik med fra vores forældre og skolegang – vi lærte jo, at vi ikke ville skulle se andet end fred og fremgang i vores levetid. Derfor giver han generationen navnet "de vingeskudte". De bristede illusioner giver til gengæld plads til at bygge noget nyt op.