6 A'er: Fremragende bog viser, hvordan Biden genskabte tilliden til USA efter Trump
I kølvandet på Trumps embedsperiode mødte Biden ind til en verden præget mistillid til USA. Ny bog viser, hvordan den siddende præsident har formået at genskabe tilliden til amerikansk lederskab blandt sine allierede i Bruxelles såvel som i Kyiv, skriver David Trads.
David Trads
Journalist, forfatter og kommentarskribent
Hvert eneste år måler PEW, et amerikansk institut for meningsmålinger, hvilken tillid USA's allierede har til dets præsident. De tal understreger forskellen på Donald Trump og Joe Biden:
Mens Trump var præsident, raslede tilliden ned – ofte var det under hver tredje borger uden for USA, der havde tillid til, at han traf de rigtige beslutninger. Under Biden er tilliden dramatisk højere – idet tæt på seks ud af ti indbyggere i lande, som USA er allierede med, tror på ham.
Der er grund til at tro, at tilliden hos europæiske stats- og regeringschefer er endnu større til Biden end til Trump. Dem, der havde magt i de fire kaotiske år, hvor Trump var den frie verdens leder, har sjældent noget godt at sige om ham. Lavpunktet var, da han i en tale i Natos hovedkvarter afviste at garantere, at USA ville komme allierede til undsætning.
Alexander Ward, en af USA's bedste politiske journalister, til daglig hos Politico, folder i 'The Internationalists' ud, hvordan det er lykkes Biden at genskabe tilliden til USA's sikkerhedspolitiske retning. Det er simpelthen en fremragende bog. Typisk for de bedste amerikanske politiske bøger er Wards adgang til centrale kilder imponerende.
Helt centralt i genskabelse af tilliden er naturligvis det lederskab, som Biden tager, da Rusland i februar 2022 invaderer Ukraine. Næsten lige så centralt beskrives, hvordan USA ellers havde tabt meget tillid, da Biden – uden at konsultere sine allierede – trak nationen abrupt ud af Afghanistan.
Begge forhold – det umiddelbart kaotiske exit fra Afghanistan; det præcise, velforberedte forsvar af Ukraine – har ifølge bogen et fælles træk: Beslutningerne er truffet på baggrund af nøje tilrettelagte forløb med Biden for bordenden, og de blev begge truffet ud fra den overordnede præmis, at USA skulle generobre positionen som Vestens klare leder. Vi kommer helt tæt på begge processer.
Jake Sullivans plan
Bogen begynder med det for Demokraterne chokerende valgnederlag i 2016, da Hillary Clinton tabte til Donald Trump. Jake Sullivan, dengang Clintons sikkerhedspolitiske rådgiver, havde en fornemmelse af, at et lastvognstog kørte over ham, da han hørte hende ringe til Trump for at anerkende hans sejr.
Hvordan i alverden, tænkte Sullivan, kunne Clinton – og derved ham selv – tabe til den mand? Mens mange hæftede sig ved indenrigspolitiske årsager, fokuserede Sullivan på det udenrigspolitiske. Trump havde tydeligvis appelleret til USA's 'glemte mænd og kvinder' ude i provinsen og på landet.
'The Internationalist' er næsten som at læse en spændingsroman.
David Trads
Globaliseringen, som havde gjort USA rigt, havde efterladt for mange på perronen. Alt det der med, at udflytning af arbejdspladser i det lange løb gavnede alle, havde Trump skudt i sænk. Hans anklage om, at globaliseringen kun gavnede den amerikanske elite, ramte en nerve. Landmanden i Iowa kunne simpelthen ikke se, hvordan støtte til Nato hjalp ham.
Sullivan var helt nede i kulkælderen efter valget. Han var selv fra landet – for pokker! – og han var et af sit lands skarpeste hjerner. Fik eksempelvis som studerende på Yale University en tredjeplads ved USA's nationale debatmesterskab og havde på rekordtid arbejdet sig til tops hos Demokraterne. Et dydsmønster, som alligevel tabte til Trump; en mand, han vitterligt foragtede. Konklusion:
"Han kunne ikke tabe til ham igen. Ikke igen. Ikke til ham."
Sullivan gik derfor i gang med at udtænke den grandiose plan, som skal føre til sejr i 2020-valget. Udgangspunktet var, at USA fortsat skulle være i spidsen for en alliance af demokratier, der skal fremme den globale og liberale verdensorden. Men... og det var den store forandring... den store fejl, nemlig at væksten blev fordelt for skævt, skulle rettes. Ward skriver:
"De havde fejlet med at forbinde de højpandede idealer og den gængse udenrigspolitik med de behov, som helt almindelige amerikanere har. Hvorfor skulle Nato betyde noget for en landmand i Iowa? Hvilke fordele får en kulminearbejder ud af at udvide USA's atom-garanti til Sydkorea? Hvordan vil kampen mod klimaforandringer påvirke arbejdere, som er afhængig af fossile brændstoffer i deres arbejde?"
Sullivan etablerede 'National Security Action', en tænketank, som skulle give svarene. Med i gruppen var blandt andet Antony Blinken.
Planen var, at den nye sikkerhedspolitiske doktrin skulle være grydeklar til den demokratiske præsidentkandidat. Det blev Biden. Ambitionen blev indfriet. Sullivan er i dag Bidens sikkerhedspolitiske rådgiver, Blinken er USA's udenrigsminister, og flere andre fra tænketanken indtager topposter.
Præsidentvalget til november
'The Internationalist' er næsten som at læse en spændingsroman – især i de medrivende beskrivelser af opløbet til Putins invasion af Ukraine.
Det er simpelthen en fremragende bog.
David Trads
USA's efterretninger viste allerede fra efteråret 2023, at Putin virkelig planlagde en fuld-skala invasion. De europæiske allierede troede ikke rigtigt på det. "Det giver jo ingen mening," lød det. Tilliden til USA efter Trump og Afghanistan-exit var lav. Zelensky, den ukrainske præsident, afviste også efterretningerne.
Pointen i bogen er imidlertid, at den åbenhed og den inddragelse af allierede, som Biden-administrationen udviste op til den russiske invasion og har holdt lige siden, netop har genskabt tilliden til amerikansk lederskab. Den ageren, som Biden har stået i spidsen for, vækker tillid i Bruxelles såvel som i Kyiv.
Det store spørgsmål set ud fra en amerikansk kontekst er naturligvis om Sullivan-planen – at forbinde udenrigspolitikken med den almene amerikanske borgers behov – lykkes. Altså om Biden bliver genvalgt, fordi vælgerne tror på, at det hele hænger sammen: At vækst hjemme er afhængig af en verden, hvor USA naturligt står i spidsen for denne verdens demokratier over for denne verdens autokratier.
Det ved vi som bekendt først i november i år.
Alle, der interesserer sig for udenrigs- og sikkerhedspolitik, og som holder af, at USA står i spidsen for Vesten, vel og mærke uden at tromle og med forståelse for, at verden er bedst tjent med stærke alliancer, bør i mellemtiden læse 'The Internationalist'. Den skaber ro.