Debat

Advarsel til regeringen: LO/DA-forslag er overimplementering

DEBAT: Forslaget fra LO og DA om en fælles fond, der skal fritage firmaer fra kædeansvar, holder ikke. Det vil ramme brancherne skævt og hæmme væksten over hele linien, skriver FA-direktør Marianne Dissing. Hun foreslår i stedet en forsikringsordning.

Beskæftigelsesministeren bør sige nej tak til fondsforslaget fra LO og DA, mener administrerende direktør i Finanssektorens Arbejdsgiverforening.
Beskæftigelsesministeren bør sige nej tak til fondsforslaget fra LO og DA, mener administrerende direktør i Finanssektorens Arbejdsgiverforening.Foto: Jon Norddahl/FA
Line Jenvall
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Mariane Dissing
Administrerende direktør for Finanssektorens Arbejdsgiverforening

Er regeringen på vej til at overimplementere EU’s håndhævelsesdirektiv? I så fald er det klart i strid med regeringens egne ambitioner og netop offentliggjorte principper om at undgå overimplementering af EU-direktiver. 

Altingets artikel fra 19. november med overskriften ”Udspil fra LO og DA: Ny fond skal fritage firmaer for kædeansvar” kunne tyde på det. Det fremgår heraf, at beskæftigelsesministeren tidligere har knyttet store forventninger til det fælles udspil fra LO og DA. 

Beskæftigelsesministeren bør sige nej tak
Jeg vil opfordre ministeren til at sige nej tak til LO og DA’s udspil. 

Fakta
Bland dig i debatten!
Send dit indlæg til [email protected].

Efter artiklen foreslår LO og DA nemlig, at alle virksomheder forpligtes til at betale til en fond, som kan udbetale penge, som udstationeret arbejdskraft har til gode efter arbejde i Danmark. 

Det er både et uhensigtsmæssigt og urimeligt forslag, da langt fra alle brancher her i landet anvender udstationeret arbejdskraft. Det gælder ikke mindst finanssektoren, som slet ikke står over for en sådan udfordring. 

Det er både et uhensigtsmæssigt og urimeligt forslag, da langt fra alle brancher her i landet anvender udstationeret arbejdskraft.

Mariane Dissing
Administrerende direktør for Finanssektorens Arbejdsgiverforening

Omsættes udspillet til lov, ville det medføre øgede omkostninger for samtlige af landets virksomheder, selvom kun de færreste brancher er berørt. Det er, hvad man kalder ”at rette bager for smed”, som i den gamle fortælling af Johan Herman Wessel. 

Overimplementering til skam for væksten
Hertil kommer, at en gennemførelse af forslaget ville modvirke væksten og beskæftigelsen og gøre det endnu vanskeligere for videnstunge virksomheder at tiltrække højtuddannede medarbejdere fra udlandet. 

Det ville også modvirke regeringens egne ambitioner om at give virksomhederne tryghed for, at de ikke bliver pålagt nye økonomiske byrder, som belaster konkurrenceevnen. 

Og nok så vigtigt: Der er intet i håndhævelsesdirektivet, som forpligter medlemslandene til at etablere en sådan fond. 

Direktivet forpligter heller ikke medlemslandene til at indføre kædeansvar i andre brancher end i byggeriet. I forhold til alle andre brancher ville en sådan fond derfor være udtryk for overimplementering. 

Mere rimeligt med forsikringsordning for brugerne
Det kan disse andre brancher ikke være tjent med. Og det kan dansk økonomi heller ikke. 

Ønsker man ikke at indføre kædeansvar i byggeriet, giver direktivet mulighed for, at der kan indføres andre foranstaltninger, som på anden vis varetager den udstationerede arbejdskrafts interesser. Og det kan der være god grund til i den branche. 

Men dette kunne opnås gennem en meget mere afgrænset løsning, for eksempel en forsikringsordning for virksomheder i byggeriet, så man følger et hensigtsmæssigt og rimeligt princip om, at det er brugerne af udstationeret arbejdskraft, som må forsikre sig imod et eventuelt ansvar. 

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00