Afstemning om forsvarsforbeholdet kløver partierne i tre

Billedet er blevet mere broget.
Mens man tidligere kunne se en tydelig sammenhæng mellem de meget EU-begejstrede partier og deres vælgerne, og en mindst lige så klar sammenhæng mellem de EU-kritiske partier og deres vælgere, er mange af partierne stærkt splittede op til folkeafstemningen om forsvarsforbeholdet. 

Det fremgår af en samlet pulje af Epinion-målinger foretaget fra 31. marts til 18. maj. Målingerne er foretaget for Altinget og DR og dækker altså den seneste halvanden måneds Epinion-målinger. Bortset fra Radikale kan ingen partier mønstre mere end 62 procents opbakning til partilinjen, og i centrale partier støtter kun omkring halvdelen af vælgerne partilinjen.

Skeptiske S-SF vælgere
Det er således kendetegnende for både Socialdemokratiet, SF og Konservative, at kun hver anden af deres vælgere siger ja til at afskaffe forbeholdet, knap en fjerdedel siger nej, og en fjerdedel svarer "ved ikke". Det er bemærkelsesværdigt, fordi alle tre partier står bag Det nye "nationale kompromis" om forsvarspolitikken, hvor en anbefaling om at afskaffe forsvarsforbeholdet er et centralt element. 

Det er dårlig nyt for S-formand Mette Frederiksen, der som statsminister har udskrevet afstemningen og har meget prestige bundet op på et ja. Med 49 procent mod 23 af S-vælgerne for et ja tyder det på, at hun vil efterlade en stor pool af utilfredse blandt sine egne vælgerne.

Resultatet er heller ikke prangende for SF-formand Pia Olsen Dyhr. I mange år var SF dybt splittet om holdningen til EU, men i den aktuelle kampagne har SF-formanden fået massiv opbakning fra såvel folketingsgruppe som hovedbestyrelse. Men det afspejler ikke partiets vælgere, hvor kun 47 procent indtil nu er blevet overbevist om at stemme ja.

KU støtter et nej
Noget lignende ses hos Konservative, der med 50 procent mod 23 også har et ret splittet vælgerkorps. Det er dog ikke så overraskende, for der har i mange år været en voksende nationalkonservativ modstand i forhold til en intensiveret EU-samarbejde, og Konservativ Ungdom arbejder decideret for et nej ved folkeafstemningen. K-formand Søren Pape Poulsen er heller ikke kendt for at være jubeleuropæer. 

Artiklen fortsætter efter grafikken. 

EU-sokker
Anderledes ser det ud for Venstre, hvor V-formand Jakob Ellemann-Jensen deler EU-begejstringen med sin far, Uffe. Blandt Venstre-vælgerne går 55 procent ind for droppe forbeholdet, mens 17 procent er imod. Det bliver interessant at se, om Inger Støjberg er i stand til at ændre på det, hvis hun som ventet går aktivt ind i nej-kampagnens slutspurt, efter hun bliver sluppet fri af sin fodlænke.

Radikale har længe markedsført sig som Folketingets mest EU-positive parti, og Epinion-undersøgelsen understreger, at Radikale i hvert fald har de mest EU-begejstrede vælgere. Hele 68 procent af partiets vælgere går ind for at droppe forbeholdet, mens kun 10 procent vil stemme nej.

Lars Løkke Rasmussens Moderaterne kan også mønstre et pænt flertal for at stemme ja ved afstemningen 1. juni. Men her i vi nede i så små tal, at man skal være varsom med at konkludere håndfast.

Op ad bakke for Messerschmidt
På nej-siden er det noget overraskende Nye Borgerlige, der står med flest nej-sigere i vælgerbasen. Nye Borgerlige har ellers ikke markeret sig synderligt op til folkeafstemningen, hvor partiet holder sig til online-kampagner og ikke har sat en eneste valgplaket op. Partiets vælgerne er dog ikke i tvivl: 62 procent af Nye Borgerliges vælgere vil stemme nej, mens kun 18 procent går ind for et ja.

Derimod må Epinion-målingen være en dyb skuffelse for Dansk Folkepartis nye formand Morten Messerschmidt.
EU-politikken er hans absolut stærkeste felt, og ved valget til Europa-Parlamentet i 2014 scorede han næsten en halv million personlige stemmer. Men i 2022 har han svært ved bare at overbevise sine egne vælgere: Kun 49 procent af DF-vælgerne har besluttet sig for et nej, mens 22 procent af DF-vælgerne ligefrem vil stemme ja til afskaffe forsvarsforbeholdet.

EL-vælgere delt på kryds og tværs
Endnu mere broget ser det ud for Enhedslistens frontfigur Mai Villadsen. Partiet har netop haft en hidsig intern debat om forholdet til EU og Nato, hvor det endte med en opblødning af såvel EU som Nato-modstanden.

Den mere hardcore EU-modstand er tydeligt på retur blandt Enhedslistens vælgere, hvor sølle 38 procent af EL-vælgerne har besluttet sig til at  stemme nej til at afskaffe forbeholdet. Det er ret opsigtsvækkende, for selv på Enhedslistens EU-positive fløj går langt de fleste ind for et nej. Godt en fjerdedel af EL-vælgerne (26 procent) vil trodse partilinjen og stemme ja, mens omkring hver tredje EL-vælger er i tvivl.

Samlet er Epinion-målingerne en understregning af, at en stor del af EU-modstanden nu findes på den indvandringskritiske højrefløj, mens vælgere fra den gamle modstanderbase i SF og Enhedslisten er internt splittede, når det kommer til Unionen.