Vi står over for en udfordring uden sidestykke i historien. Vi taler tit om, at økonomiske kriser ligner hinanden, og at vi kan bruge erfaringer fra tidligere kriser. Det er ikke tilfældet, når det handler om aldring.

Britta Thomsen (S)
Medlem af Europa-Parlamentet

Det er hverken første eller sidste gang, vi hører om "den demografiske trussel". Udviklingen kommer ikke bag på os, og arbejdet for at imødekomme problemerne har faktisk været i gang i årtier.

Faldende jobaktive og fordoblende ældre
I EU ventes den samlede befolkning i den erhvervsaktive alder (15-64 år) at falde med 20,8 millioner fra 2005 til 2030. Det har enorme indvirkninger på fremtidens jobmarked og bæredygtigheden i social- og sundhedssystemer.

Samtidig stiger antallet af ældre hurtigt. Vi lever længere og længere, og frem mod 2030 vil antallet af personer over 80 år stige med 57 procent (12,6 millioner personer). I Danmark fordobles antallet af borgere over 80 år frem mod år 2040.

Aktiv aldringspolitik på tværs af grænserne
Beskæftigelses- og uddannelsespolitik ligger i medlemslandene og ikke hos EU. Derfor har Kommissionens fokus op til og i løbet af 2012 været at koordinere udveksling af erfaringer og opsætte målsætninger. Samarbejdet på tværs af medlemslandene er blevet styrket gevaldigt, og nye strategier og politikker er blevet udviklet og diskuteret i fællesskab. Dette arbejde er primært sket gennem EU's struktur- og samhørighedsfonde og er meget vigtigt for det fortsatte fokus på emnet.

Helt konkret indeholder EU-Kommissionens Europa 2020-strategi mål for beskæftigelsen i EU på 75 procent for mænd og kvinder i alderen 20-64 år inden 2020. For at opnå dette tilskynder Kommissionen medlemslandene til at føre aktive aldringspolitikker, og et af flagskibene under Europa 2020 er netop nye kvalifikationer og job. Her tænkes især på opkvalificering af ældre, der er sårbare over for økonomisk omstrukturering.

Aldring er positivt
Det er alt sammen fint og godt, men i EU's arbejde savner jeg en forståelse for, at vi grundlæggende snakker om en meget positiv tendens. Den demografiske udvikling bliver ofte betragtet som et problem, men vi skal huske på, at dette "problem" er, at vi lever længere og bedre. Nye tal fra Eurostat viser, at 65-årige EU-borgere i gennemsnit kan forvente at få yderligere ni år ved godt helbred. Danmark ligger faktisk helt i toppen med henholdsvis 11,8 og 12,8 år til danske mænd og kvinder med god funktionsevne, når de først har rundet de 65 år.

Det er da fremragende nyheder, men desværre drukner de ofte i bekymringer for samfundets hospitalsregninger.

Det er også vigtigt at se på, hvad de ældre selv mener. En nylig Eurobarometer-undersøgelse viste faktisk, at én ud af tre europæere er villige til at fortsætte med at arbejde efter pensionsalderen. Dog nødvendigvis ikke på fuld tid. Problemet er snarere, at de af en række årsager ikke får mulighed for at blive på arbejdsmarkedet.

Vi skal også være opmærksomme på, at mange ældre betragter overgangen til seniorkarrieren - når fuldtidsarbejdet erstattes med deltid eller frivilligt arbejde - som unødigt stressende og fuld af tvivl.

En nylig undersøgelse fra USA viser faktisk, at 41 procent af adspurgte seniorer valgte overgangen til pensionisttilværelsen som den vanskeligste i deres liv - foran andre store forandringer såsom det første job, at blive gift, at få børn eller at blive skilt.

Vi har ingen tilsvarende undersøgelser fra Danmark eller EU, og det er en stor del af problemet. Vi ved faktisk ikke særligt meget om, hvad seniorer tænker om deres fremtid, når de skal på pension. Det betyder ganske enkelt, at vi taber en masse mennesker på gulvet. Mennesker, som ellers kunne bidrage til at styrke vores samfund.

Historisk udfordring
EU's år for aktiv aldring har været et stort skridt på vejen for en større forståelse af den udfordring, vi står overfor. Det store fokus har givet mulighed for samarbejde og koordinering over grænserne, og vi er alle blevet klogere. Sagen er nemlig den, at vi står over for en udfordring uden sidestykke i historien. Vi taler tit om, at økonomiske kriser ligner hinanden, og at vi kan bruge erfaringer fra tidligere kriser. Det er ikke tilfældet, når det handler om aldring.

Aldrig i historien er mennesker blevet så gamle som nu. For bare er par generationer siden skulle brudepar være glade, hvis deres forældre kunne deltage i deres bryllup og ikke var døde forinden. I dag oplever mange mænd pludselig i en alder af 77 stadig at være kontrolleret af deres mor på 99 år, som desuden skal passes, samtidig med at børn og børnebørn kræver deres.

Det står nu lysende klart, at gennemførelsen af de rigtige aktive aldrings-politikker vil kræve kontinuerligt fokus over de næste årtier. Der er desværre ingen gylden løsning. Kun hårdt og målrettet arbejde i alle sektorer. Vores arbejde for at sikre og styrke Europas sociale model er kun lige begyndt.

Vi er nødt til at sætte fokus på emnet og få debatter i gang om, hvordan vi får mest ud af vores senior-tid. Vi skal erkende, at ældre ikke bare er ældre. At der er kæmpe forskel på henholdsvis den tredje og den fjerde alder. De friske på 67 skal ikke blandes sammen med diskussionen om rollator og velfærdsteknologi, men tværtimod have adgang til både betalt og frivilligt arbejde.

Jeg glæder mig til at bidrage til debatten om overgangen til senior-liv og de muligheder, der findes for at skabe nye og fleksible forhold for seniorer på arbejdsmarkedet.