Alternativet vil være en del af noget større på EU-plan

INTERVIEW: Alternativet går til EU-valg side om side med polakker, portugisere og franskmænd i bevægelsen Diem25. Kampen om pladserne i det næste EU-Parlament skal være europæisk, ikke national, lyder det fra EU-ordfører Rasmus Nordqvist.

BRUXELLES:

”De transnationale lister, der ikke kom. Dem leger vi lidt, er der alligevel.”

Sådan forklarer Alternativets EU-ordfører, Rasmus Nordqvist, hvorfor hans parti lige nu forbereder en fælles valgkamp til Europa-Parlamentet med partier i lande som Polen, Portugal og Frankrig.

Det sker i regi af den såkaldte Diem25-bevægelse, bestyret af den tidligere græske finansminister Yanis Varoufakis, der blev sendt ud på sidelinjen, da den græske krise var på sit allerhøjeste i 2015.

Ud over Alternativet og Varoufakis er det blandt andre det tidligere medlem af det franske Socialistparti Benoît Hamon, der startede sit eget parti, Génération-S, efter han blev stemt ud i første runde ved det franske præsidentvalg sidste år. Dertil kommer det polske venstrefløjsparti Razem, der blev dannet i 2015 og stillede op til nationalt valg samme år uden at komme ind, og det portugisiske grønne parti LIVRE, der heller ikke er repræsenteret på hverken nationalt eller europæisk politisk plan.

Rasmus Nordqvist mener dog selv, at det snarere er en styrke end en hæmsko, at denne samling af progressive røde og grønne partier ikke er en større del af det eksisterende politiske establishment.  

”Vi er en gruppe mennesker, som trods alt har politisk erfaring. Men det er en ny bevægelse, og vi vil også have en ny dagsorden. Og vi er sådan set enormt glade for, at det er et nyt grundlag, vi gør det her på,” siger han.

Vil gøre EU-valg mere europæiske
I praksis lægger Alternativet og dets europæiske venner op til at føre en europæisk valgkamp med et fælles manifest – sådan som det også var tanken med de såkaldte transnationale lister til EU-parlamentsvalget, som blandt andre den franske præsident, Emmanuel Macron, har talt helhjertet for. Ideen om, at en række kandidater ville stille op i alle EU-lande, er dog siden blevet parkeret, da der ikke var opbakning fra hverken EU-Parlamentet selv eller et flertal af EU-landene.

Men tanken om at finde en fælles platform at gå til valg på - på tværs af Europa - appellerer til Alternativet.

”Vi vil gerne gøre det her valg til et europæisk projekt,” siger Rasmus Nordqvist.

”Kampagnemæssigt kommer vi til at arbejde på tværs af landegrænserne. Det vil sige, at der kommer folk fra de andre partier og bevægelser til Danmark, og vi kommer til at tage ud og bakke op i de andre lande. Det er, fordi vi synes, det er vigtigt, at vi kommer væk fra den nationale dagsorden, når vi snakker europæisk politik. Den kan vi tage i de nationale parlamenter. Men når vi snakker EU-parlamentsvalg, så er det afgørende, at vi ser det som en europæisk dagsorden.”

Mange nye deals
Selve manifestet bliver først vedtaget til juni og er stadig under udarbejdelse. Derfor vil Rasmus Nordqvist heller ikke løfte sløret for, hvad det bliver for mærkesager, der skal forene partierne. Han peger på den såkaldte European New Deal, som Diem25 tidligere er kommet frem til på det økonomiske område som en rettesnor. Her var der ting som ny regulering af de europæiske banker, jobgaranti for alle og et moratorium på udsættelser af folk, der ikke havde råd til at betale af på deres boliger.

Ifølge Alternativets EU-ordfører vil der også skulle findes en såkaldt green new deal og andre udspil inden for migration, socialpolitik og demokrati.

Bevægelsens koordinator, Yanis Varoufakis, har flere gange gjort klart, at hele målet med bevægelsen er at redde EU. Hvad det er, det skal reddes fra, forklarer Rasmus Nordqvist ved blandt andet at henvise til briternes exit fra EU-samarbejdet.

”Brexit er et tegn på, at der sker en disintegration af EU, som er rigtig farlig, fordi der er ting, vi bliver nødt til at svare på i fællesskab. Det betyder, at vi bliver nødt til at se på, eksempelvis hvordan vi har arbejdet med økonomisk politik i EU, og hvordan vi skaber en mere socialt funderet økonomisk politik. For der er bare uligheder, både internt i landene, men også mellem nord og syd og øst og vest, som vi bliver nødt til at tage højde for. Og hvis vi ikke gør det, så er det, vi er bange for, hvad der så sker med det EU, som er så vigtigt for de dagsordener, vi står med. Så vi vil faktisk gerne redde fællesskabet.”

Ikke Varoufakis’ luftige idé
Yanis Varoufakis siger selv, at han er tilhænger af et ægte føderalt EU. Er du med på den?

”Der er mange nuancer i, hvad der er føderalt. Jeg snakker jo meget om rettigheder til den enkelte borger. Det er jo en meget føderal tænkning, at borgeren har rettigheder og ikke kun landene. Jeg ser ikke en føderal stat a la USA for mig overhovedet. Men det er klart, at vi bliver nødt til at sørge for, at vi ikke ser vores fællesskab bare som 28 – snart 27 – lande, men også som de her 510 millioner borgere. Og det er så der, nogle vil slå korsets tegn og kalde det føderalt. Men jeg kalder det socialt Europa,” siger Rasmus Nordqvist.

I weekenden kritiserede SF’s Margrete Auken over for Altinget Alternativet for ”at hoppe med på den der Yanis Varoufakis-bølge” og kaldte deres europæiske aspirationer for ”ren varm luft”. Det tager EU-ordføreren dog med ro.

”Jeg har ikke behov for at kommentere på alt, hvad Margrete siger. Det er hun fri til at se, som hun gør. Jeg kan bare se, at vi er rigtig mange kræfter på tværs af Europa, der er gået sammen. Det er ikke Varoufakis’ luftige ide. Det er en større bevægelse med en række ikke ubetydelige politiske spillere i det her projekt.”

Forrige artikel Jeppe Kofod fortsætter som spidskandidat til EP-valget Jeppe Kofod fortsætter som spidskandidat til EP-valget Næste artikel Albanien træder et skridt nærmere EU-medlemskab Albanien træder et skridt nærmere EU-medlemskab