Debat

Alternativets EP-spidskandidat: Udvidelsesdebatten mangler offentlighedens indspark

Det bliver i disse dage diskuteret heftigt, hvordan og med hvilke værdier EU skal udvides. Medlemslande skylder hinanden og deres befolkninger at inkludere dem i debatten om EU's fremtid, skriver Jan Kristoffersen, Alternativets spidskandidat til Europa-Parlamentet.

"Det er
vigtigt at have en debat på den store klinge om de værdier, der skal holde
fællesskabet sammen. At blive skarpe på, hvad demokrati, retsstat, ligestilling
og beskyttelse af minoriteter i virkeligheden betyder," skriver Jan Kristoffersen. 
"Det er vigtigt at have en debat på den store klinge om de værdier, der skal holde fællesskabet sammen. At blive skarpe på, hvad demokrati, retsstat, ligestilling og beskyttelse af minoriteter i virkeligheden betyder," skriver Jan Kristoffersen. Foto: Arthur J . Cammelbeeck
Jan Kristoffersen
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Vi skal have den europæiske befolkning med i debatten om udvidelse. 

Jeg støtter fuldt op om en udvidelse af EU med flere medlemslande. Nye lande skal naturligvis opfylde Københavner-kriterierne, der er stillet op, som blandt andet handler om demokrati, retsstat, ligestilling og beskyttelse af minoriteter.

Jeg mener grundlæggende, at EU er et vellykket projekt, når lande banker på, fordi de gerne vil være med frivillig basis.

Selvom en udvidelse vil ligge et stykke ude i fremtiden, vil den forandre EU markant

Jan Kristoffersen
Spidskandidat til Europa-Parlamentet (ALT)

Men en udvidelse er ikke en nem proces, og jeg vil gerne løfte et flag for, at befolkningen inviteres med ind i processen og dialogen.

Selvom en udvidelse vil ligge et stykke ude i fremtiden, vil den forandre EU markant. Den vil eksempelvis have stor betydning for EU's landbrugsstøtte, og vi kan lige så godt benytte os af lejligheden til at gentænke den, så en ny landbrugsstøtte støtter op om en grøn og bæredygtig udvikling af hele landbruget i EU – også et EU, der rummer et meget stort landbrugsland som Ukraine.

Værdier og praktikaliteter

Det er vigtigt at have en debat på den store klinge om de værdier, der skal holde fællesskabet sammen. At blive skarpe på, hvad demokrati, retsstat, ligestilling og beskyttelse af minoriteter i virkeligheden betyder. Og at forpligte hinanden på, at det er de værdier som fremtidens fællesskab samles om.

Det er lige så vigtigt at have en debat om, hvordan vi skaber en udvidelse, der kan fungere i dagligdagen for den enkelte borger. Hvad betyder det for den enkeltes dagligdag?

EU's medlemslande skylder hinanden og deres befolkninger at folde debatten ud, og jeg ville foreslå, at der allerede nu blev sat gang i en bred politisk debat om en kommende udvidelse.

Læs også

Ligesom der efter Brexit blev sat gang i en europæisk dialog med befolkningen, kunne der sættes gang i en debat med befolkningen om en kommende udvidelse med fokus på værdier og praktikaliteter. Og ikke bare i befolkningen i EU, men også med befolkningen i de potentielle medlemslande.

Der er tusindvis af politiske laboratorier rundt omkring i Europa, der kunne give nyttigt input til beslutningstagere.

For EU's værdi om demokrati med legitimitet fra befolkningen skal selvfølgelig også afspejles i processen omkring en udvidelse.

Det vil efter min mening være rettidig omhu og medvirke til en vellykket udvidelse.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Jan Kristoffersen

Spidskandidat til Europa-Parlamentet (ALT), politisk rådgiver, Alternativet, medlem, Skatterådet
LL.B (Københavns Uni.)

0:000:00