Debat

Amnesty: Danmark er nødt til at presse på, hvis vi skal sikre etisk virksomhedsadfærd i EU

I EU forhandler man lige nu om et direktiv for virksomheder og finansielle institutioner, som har et kæmpe potentiale for at forebygge og beskytte menneskerettigheder, miljø og klima. Den kommende lovgivning skal dække hele værdikæden, men vi er meget bekymrede for rådets holdning på en række områder, skriver Sanne Borges.

Et forslag lægger op til, at større virksomheder i EU skal sikre sig, at de ikke forbryder sig mod menneskerettigheder og miljømæssige hensyn i deres globale aktiviteter gennem udøvelse af due diligence, men der er behov for, at Danmark presser på, skriver Sanne Borges.
Et forslag lægger op til, at større virksomheder i EU skal sikre sig, at de ikke forbryder sig mod menneskerettigheder og miljømæssige hensyn i deres globale aktiviteter gennem udøvelse af due diligence, men der er behov for, at Danmark presser på, skriver Sanne Borges.Foto: Kai Pfaffenbach/Reuters/Ritzau Scanpix
Sanne Borges
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

23. februar i år offentliggjorde EU-Kommissionen sit længe ventede direktivforslag om lovpligtig due diligence for virksomheder og finansielle institutioner. Forhandlingerne om direktivforslaget er nu godt i gang, og 1. december forventes ministrene for handel, økonomi, industri, forskning og innovation fra EU’s medlemslande at skulle tage stilling til rådets forhandlingsposition forud for forhandlinger med EU-Parlamentet og EU-Kommissionen.

Direktivforslaget lægger op til, at alle større virksomheder i EU skal sikre sig, at de ikke forbryder sig mod eksempelvis menneskerettigheder og miljømæssige hensyn i deres globale aktiviteter gennem udøvelse af due diligence.

Det kan oversættes som ”rettidig omhu”, og det betyder, at virksomhederne konkret skal lave en risikovurdering for deres værdikæde og sætte ind der, hvor der er problemer i forhold til at overholde blandt andet menneskerettighederne.

EU-direktivet har potentiale til at gøre en stor forskel. Hvis loven bliver ambitiøs, kan den beskytte menneskerettigheder, miljø og klima. Den kan bidrage til en modstandsdygtig økonomi ved at forbedre forholdene for de mennesker, der producerer varer og tjenesteydelser til virksomheder i EU. Den kan forebygge økonomiske kriser og klimakriser samt muliggøre social og økonomisk retfærdighed.

Danmark skal være en inspiration

Men intet af dette kan vi tage for givet. For det kræver en ambitiøs lov, som blandt andet har fokus på følgende:

At sikre, at direktivet dækker hele virksomhedens værdikæde, inklusive slutbrugere af virksomhedernes produkter i overensstemmelse med FN’s retningslinjer for menneskerettigheder og erhverv og OECD’s retningslinjer for multinationale virksomheder - samt fuld dækning af den finansielle sektor.

At direktivet ikke må reducere men derimod udvide omfanget af rettigheder og negative indvirkninger. Dette gælder også for klimapåvirkninger og konkrete planer for grøn omstilling.

At styrke adgang til civile domstole og adresserer de barrierer, som der er for ofre for alvorlige krænkelser, der involverer virksomheder – såsom for eksempel en alt for høj bevisbyrde og urimelige tidsfrister i forhold til at anlægge sager.

Det er positivt, at EU’s medlemslande har arbejdet hurtigt for at opnå en fælles holdning til EU-kommissionens direktivforslag. Men vi er meget bekymrede for rådets mulige holdning på centrale områder

Sanne Borges
Seniorrådgiver, Menneskerettigheder og Erhverv, Amnesty

Det er positivt, at EU’s medlemslande har arbejdet hurtigt for at opnå en fælles holdning til EU-kommissionens direktivforslag. Men vi er meget bekymrede for rådets mulige holdning på centrale områder.

Det handler blandt andet om begrænsning af virksomheders due diligence ansvar, så det ikke omfatter salg og eksport af særligt risikofyldte produkter som for eksempel pesticider og andre farlige kemikalier, overvågningsudstyr og militært udstyr.

Det handler også om den mulige udelukkelse af den finansielle sektors ansvar. Den finansielle sektor spiller en altafgørende rolle i forhold til at sikre social og miljømæssig bæredygtighed.

Endelig handler vores bekymring også om, at rådet ikke vil sikre ordentlig adgang til domstolene for ofre for alvorlige menneskerettighedskrænkelser og miljøskader der involverer virksomheder.

Der er behov for, at Danmark fortsat presser på for at få så ambitiøs en EU-lovgivning, som muligt. Det fortjener først og fremmest de mennesker og det miljø, som bliver påvirket negativt af virksomheders aktiviteter. Og det gavner også virksomhedernes profiler og vores fælles samfund.

Danmark bør være en inspiration for andre lande, når det kommer til virksomheders og investorers opbakning til menneskerettighederne.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Sanne Borges

Seniorrådgiver, Amnesty International Danmark

0:000:00