Borgerpaneler i EU er et frisk pust til en fjern og topstyret verden

”Konferencen om Europas fremtid” er nået til vejs ende. Konferencen var tænkt som en række EU-debatter, hvor tilfældigt udvalgte borgere fra alle 27 medlemslande mødtes og udvekslede ideer, og var med til at sætte kursen for vores fælles fremtid.

I weekenden mødtes omkring 500 af de 800 deltagere for sidste gang i Bruxelles for at samle op på processen. Til stede var også repræsentanter for Rådet, Kommissionen og Parlamentet.

De mange europæiske borgere har været delt i mindre grupper, der dels har mødtes i forskellige europæiske byer, og dels har mødtes online, og deres arbejde er mundet ud i 49 konkrete forslag. Og som noget nyt var der særligt fokus på unges deltagelse, så en tredjedel af de deltagende var under 25 år. Et syn man ikke normalt møder til EU-debatter ude i landet.

En præmis for borgerpanelet har været, at de med forslagene ikke har skullet komme med forslag til finansiering, og det gør jo unægteligt hylderne i gaveboden både bredere og dybere. Men det giver også panelet mulighed for at tale muligheder i stedet for begrænsninger.

Borgerpanelerne har tydeliggjort, hvor forskellige udgangspunkter vi har, når vi debatterer, hvordan EU skal agere

Mette Frobenius
Komiker, skribent og foredragsholder

Og flere af de 49 forslag er svære at være uenige i. Ønskerne om sikker og bæredygtig produktion af fødevarer, beskyttelse af biodiversitet og økosystemer, billig offentlig transport og bedre europæisk energiproduktion er mål, som de fleste kan tilslutte sig uden de store overvejelser.

Udfordringen bliver, hvordan vi når de mål, og til hvilken pris. Og vi ved af erfaring, at det bliver endnu mere problematisk, når vi skal blive enige om hvor meget – eller hvor lidt – EU skal blande sig i migrationsregler, skattepolitik, sundhedspolitik og mindsteløn. Bare for at nævne nogle af de største europæiske knyster. 

Men idékataloget rummer også mange forslag på områder, hvor EU-apparatet allerede er i gang med arbejd et: Bedre datasikkerhed, balancen mellem landbrug og biodiversitet og bedre sikring af den europæisk elforsyning, blot for at nævne et par stykker.

Overordnet var både deltagere og arrangørerne tilfredse med forløbet. Parlamentsformand Roberta Metsola slog fast i sin åbningstale, at det her kun er starten på borgerinddragelsen i lovgivningsprocesserne i EU.

Med store verbale armbevægelser sagde hun, at ”Konferencen om Europas fremtid og de fremlagte forslag er ikke slut. Der er ingen slutdato for fremtiden. Der er ikke en tjekliste, som vi skal afkrydse. Fremtiden er et igangværende projekt. Det er vores Union også."

Borgerpanelerne har været et nyt og frisk tiltag for de europæiske institutioner, hvor meget stadig synes fjernt, svært gennemskueligt og topstyret

Mette Frobenius
Komiker, skribent og foredragsholder

Også det liberale medlem af EU-Parlamentet Guy Verhofstadt – for hvem det her har været et hjertebarn – var meget begejstret, både for processen og resultatet. Han har været ivrig deltager, både på de fælles møder og i de mindre grupper.

Han fik hevet egen deltagelse ned på det mere personlige plan, da han fortalte, hvor svært mødet i Dublin havde været for ham, fordi han ganske enkelt ikke kan lide Guinness. Men hvis man er vokset op med belgisk øl, så er det jo ikke så svært at forstå.

Dagen blev en opsummering på arbejdet, krydret med lidt mere floskel-agtige statements, som ”The future is a work in progress” og ”Democracy will never be the same again”, men overordnet er der ingen tvivl om, at de borgere, der har deltaget, har fået en langt større indsigt i Unionens intentioner, værdier og råderum.

Og så har borgerpanelerne tydeliggjort, hvor forskellige udgangspunkter vi har, når vi debatterer, hvordan EU skal agere.

To af de maltesiske deltagere undrede sig over, at vi i det nordlige Europa kun taler om flygtninge som noget med udgifter og omkostninger, fordi for dem er flygtninge helt reelt lig, der jævnligt skyller op på strandene.

En tysk deltager var ikke så glad for den grønne omstilling, hendes bekymring gik på arbejdsløsheden i hendes nærområde, når man nu lukkede kulkraftværker på stribe, og panelets ældste deltager, en fransk kvinde, kunne ikke holde tårerne tilbage, da hun ved første samling tog ordet og takkede for at bo i en verdensdel, hvor der har været fred siden anden verdenskrig.

Samtidig har borgerpanelerne været en politisk kampplads mellem Parlament, Råd og Kommission, fordi nogle få af de 49 borgerforslag kræver traktatændringer, oftest at man ændrer flertalsbeslutninger til kvalificeret flertal, noget som Parlamentet langt hellere ser, end Kommissionen.