Brevbombe sendt til EU’s fødevarevagthund

TRUSSEL: EU’s fødevaresikkerhedsmyndighed, EFSA, modtog i denne uge en brevbombe på sit hovedkontor i Parma. Italienske myndigheder spekulerer i mulig økoterrorisme mod det omstridte agentur, mens EU-kommissær frygter for forskeres arbejdsforhold. 

En brevbombe blev tirsdag sendt til EFSA's hovedbygning i Parma.
En brevbombe blev tirsdag sendt til EFSA's hovedbygning i Parma.Foto: EFSA
Rikke Albrechtsen

Jeg er helt i chok. Dette kan ødelægge hele vores fødevaresikkerhedssystem, hvis forskere ikke kan arbejde i sikkerhed og må være bange og nervøse.

Vytenis Andriukaitis
EU's sundheds- og fødevaresikkerhedskommissær

BRUXELLES: GMO, glyphosat og hormonforstyrrende stoffer. EU’s fødevaresikkerhedsmyndighed, EFSA, er vant til at blive lagt for had af miljøorganisationer og borgeraktivister og dele vandene i forsker- og politikerkredse, når dets ekspertpaneler vurderer, hvad det er sikkert at plante, spise og omgive sig med i EU.

Spørgsmålet er, om det er agenturets kontroversielle risikovurderinger, der tirsdag fik en ukendt gerningsmand til at sende en brevbombe til myndighedens hovedkvarter i den italienske by Parma.

Bomben blev opdaget i EFSA’s postrum og uskadeliggjort af politiet. Den foreløbige konklusion er, at bomben indeholdt en mængde sprængstof stor nok til at kunne have været farlig for den, der åbnede den, men ikke nok til at kunne forårsage større materiel skade.

Dokumentation

Hvad er EFSA?
EFSA er EU's fødevaremyndighed med ansvar for at levere videnskabelig rådgivning til EU-institutionerne og medlemslandene. 

Myndighedens arbejdsområde spænder over dyresundhed, plantebeskyttelse og ernæring med alt, hvad der dertil hører af risikovurdering, for eksempel fødevarer, pesticider og GMO'er.

EFSA leverer sine vurderinger gennem såkaldte ekspertudvalg og -paneler bestående af uafhængige eksperter udefra, men leverer også selv analyser til institutionerne. 

Agenturet blev etableret i 2002 og har hovedsæde i Parma i Italien.


0:000:00