CEPOS: Vi har ikke nok debat om EU

Der kommer i dag utrolig meget fra EU, og det er mit indtryk, at politikerne ikke har mulighed for at sætte sig tilbundsgående ind i det. Så det kunne være, man skulle gøre Folketingets EU-sekretariatet endnu større og sikre nogle regler, som gør, at politikerne har endnu mere tid til EU-stoffet. Og så ville det være godt, hvis man i højere grad kunne debattere mere principielle EU-sager i Folketingssalen.

Jacob Mchangama
Chefjurist, CEPOS

EU's indflydelse på dansk lovgivning er steget betragteligt siden, Danmark blev medlem i 1973. Inden det indre marked blev en realitet, var det kun omkring fem procent af love, som blev vedtaget i Danmark, som havde sit udgangspunkt i EU-systemet. Men i 2010 er det over 25 procent, og tillægger man de EU-forordninger, som har effekt i Danmark, anslås det at være op mod 60 % af den lovgning, der er gældende i Danmark, som stammer fra EU.

Det viser et nyt notat foretaget af tænketanken CEPOS. Ifølge notatet er der ikke kun tale om, at EU-retten berører "tekniske" områder som landbrug. Det gælder også i høj grad områder, som traditionelt har været underlagt det enkelte lands suverænitet såsom beskatning, indvandring og strafferet. Og den udvikling er problematisk, lyder det fra forfatteren bag notatet, CEPOS's chefjurist Jacob Mchangama.

"Der er to ting i det. Dels er mange af de ting, som kommer fra EU forbud og begrænsninger, som griber ind i retssikkerhedsgarantier. Og på den anden side er der hele spørgsmålet om det danske folkestyre. Om man skal have et folkestyre, som i stigende grad er underlagt EU, eller om vi føler, det danske demokrati står sig bedre ved, at det trods alt er Folketinget, som har den primære indflydelse. Det er også noget, som i sidste ende har betydning for frihed - for efter Lissabontraktaten, så er der flere flertalsafgørelser, hvilket vil sige, at selvom regeringen skulle være imod et initiativ på EU-niveau, så kan vi blive nedstemt og tvunget til at gennemføre lovgivning, som vi slet ikke har en interesse i," siger Jacob Mchangama.

Er det et problem, som politikerne er nok bevidste om?

"Jeg synes ikke, der er den fornødne debat i Danmark omkring det. Mange af de politikere, som ikke sidder med EU, ved nok ikke helt, hvor mange regler og love som - indirekte eller direkte - kommer fra EU. Men så er der jo også nogle, som har affundet sig med den rolle, eller ikke rigtig vil indse, at deres egen indflydelse er hastigt dalende."

Kunne det have noget at gøre med, at det hurtigt bliver et for eller imod EU - og politikerne ikke har lyst til at stå og argumentere imod EU?

"Det kunne man godt tænke sig. For det er ikke til at se, hvordan man skal komme sig ud af det her uden, at der er et eller andet opgør. Så det afspejler nok en situation, hvor det kræver nogle praktiske tiltag, hvis man skal gøre op med, hvordan det fungerer nu."

Hvad anbefaler I så?

"Der kommer i dag utrolig meget fra EU, og det er mit indtryk, at politikerne ikke har mulighed for at sætte sig tilbundsgående ind i det. Så det kunne være, man skulle gøre Folketingets EU-sekretariatet endnu større og sikre nogle regler, som gør, at politikerne har endnu mere tid til EU-stoffet. Og så ville det være godt, hvis man i højere grad kunne debattere mere principielle EU-sager i Folketingssalen."

Hvilke sager kunne det være?

"Det kunne være på strafferetsområdet. Hvor mange danskere ved, at der er vedtaget en rammeafgørelse, som forpligter os til at kriminalisere hate speech. Det er der simpelthen ikke nogen, der ved. Der er ingen som i Danmark efter Muhammedkrisen kan forestille sig, at regeringen vil kunne komme igennem med sådan en lov, som kriminaliserer nogle, som taler imod religion. Der ville komme en kæmpe offentlig debat, og regeringens eget bagland af borgerlig-liberale ville jo stejle fuldstændigt. Men nu slipper det bare igennem uden nogen aner, hvad der sker. Så på den måde er der rigtig meget, som kan glide igennem, uden der nødvendigvis er en politiker, og i særdeleshed befolkningen, som er opmærksom på det. Og hvis man i højere grad debatterede det i Folketingssalen, så ville politikerne nok blive tvunget til at forholde sig lidt mere kritisk til det, som kommer fra EU."

Så der er brug for en mere kritisk debat om det, som kommer fra EU?

"Ja, det mener jeg helt klart. Også fordi det i sidste ende er den danske befolkning, som skal afgøre det. Det kan godt være den største del af den danske befolkning er tilfreds med udviklingen, hvor der langsomt afgives suverænitet. Men gør vi det på et informeret grundlag? Ved vi nok om, hvad der foregår, og hvor massiv indflydelsen er fra EU, og hvad den medfører? Det er jeg ikke sikker på," afslutter Jacob Mchangama.