Christel Schaldemose: Et flertal i Europa-Parlamentet vil have et mere føderalt EU

Midtvejs i mandatperioden er altid en milepæl i Europa-Parlamentet. Dels fordi vi markerer, at vi nu nærmer os næste europaparlamentsvalg i 2024, og dels fordi det giver anledning til at se på, hvad vi har opnået, og hvad der skal mere gas under i resten af perioden.

Halvvejs igennem denne mandatperiode for Europa-Parlamentet er der særligt tre ting, der slår mig:

1. Corona-pandemien og en ny sammensætning af Europa-Parlamentet præger arbejdet
2. EU-Kommissionen er mere ambitiøs end tidligere
3. Europa-Parlamentet er blevet mere føderalt.

Opbrud i parlamentet

Som erfarent europaparlamentsmedlem bliver det tydeligere og tydeligere, at hver mandatperiode har sine egne karakteristika. Perioden 2019-2024 er særligt kendetegnet ved at corona-pandemien hærger og påvirker både vores arbejdsmetoder og politiske prioriteringer.

Samtidig er det også en mandatperiode, hvor de politiske grupper EPP og S&D ikke længere har et flertal sammen. Det påvirker i høj grad beslutningsprocessen. De mindre grupper kræver indflydelse og har nu flere mandater bag deres krav. Det ses overalt i Europa i de nationale parlamenter, og parlamentet afspejler den samme tendens. Det er mere krævende, men det byder også på muligheder for at presse på for større ambitioner end tidligere.

I denne mandatperiode har vi en markant mere ambitiøs EU-kommission end tidligere – på godt og ondt. Det gode er, at det betyder mere markante forslag i forhold til den grønne omstilling og i forhold til det digitale. Det er tiltrængt. Men det betyder også, at EU-Kommissionen blander sig langt mere i Europa-Parlamentets arbejde. Det, synes jeg, er en utidig indblanding og bestemt ikke en forbedring.

Endelig er Europa-Parlamentets flertal mere føderalt end tidligere. Det handler både om, at nogle medlemmer ønsker at give Europa-Parlamentet mere magt og om, at flertallet af medlemmerne mener, at et mere føderalt Europa er den rigtige vej at gå. Vi ser det på budgetspørgsmål, genopretningsfond, sundhedsområdet og nye føderale aspekter i den europæiske valglov for bare at nævne nogen. Det udfordrer os danskere, der traditionelt er tilbøjelige til at sige nej tak til at overlade flere kompetencer til EU.

Man må vælge sine kampe

Det er de tre ting, der i særlig grad kendetegner denne mandatperiode. På den baggrund laver vi politik. Det er klart den mest udfordrende periode, jeg har været med til, og det siger jeg netop, som jeg er gået ind i mit 16. år som europaparlamentariker.

I denne mandatperiode har vi en markant mere ambitiøs EU-kommission end tidligere – på godt og ondt

Christel Schaldemose
Gruppeformand for de danske socialdemokrater i Europa-Parlamentet

Der er stadig vigtige politiske sværdslag i den sidste halvdel af mandatperioden. For mig er de næste to et halvt års fokus især at færdiggøre den digitale lovgivning på en ambitiøs måde. Vi skal gøre det rigtigt, når vi nu har mulighed for at regulere tech-giganterne, tage hul på EU’s første kunstige intelligenslovgivning og skabe bedre rammer for en datadreven økonomi.

Jeg vil også arbejde for, at vi lægger meget tydelige lovgivningsspor, så vi kan nå i mål med EU’s 2030-klimamålsætning om at reducere i CO2-udledningen med mindst 55 procent. Samtidig skal vi levere på en forbedret biodiversitet og den cirkulære økonomi. Jeg er også optaget af, at vi bliver mere konkrete på kemikalielovgivningen, så vi kan komme de farlige og hormonforstyrrende stoffer til livs i folks hverdag.

Jeg elsker det politiske arbejde i Europa-Parlamentet, også selvom det til tider er besværligt og på nogle områder ikke trækker i den rigtige retning. Men sådan er politik. Jeg vælger mine kampe med omhu, og dem, jeg vælger, kæmper jeg til gengæld med næb og kløer.