Concito: EU’s ambitiøse 2040-mål betyder ikke, vi kan sætte Danmarks klimapolitik på autopilot

Uafklarede spørgsmål

Concito har før blandet sig i debatten og understreget, at kvotehandelssystemet er dynamisk og politisk bestemt. Det er blandt andet også derfor, at Danmark fortsat bør stile efter et nationalt ambitionsniveau, der er et grønt foregangsland værdigt.

Større nationale ambitioner i medlemslandene er nemlig en af forudsætningerne for, at kvotehandelssystemet styrkes over tid. Hvis Danmark eksempelvis satte et mål om klimaneutralitet i 2040, ville det have flere positive effekter.

Det er ikke muligt at kigge i krystalkuglen og konstatere effekten af EU’s klimapolitik på den danske ditto så langt ude i fremtiden.

Torsten Hasforth & Jens Mattias Clausen
Cheføkonom og EU-chef, Concito

Dels ville det inspirere i sig selv, og samtidig ville det gøre det nemmere for de øvrige EU-lande at blive enige om 90 procents reduktion. Når Danmark som rigt land påtager sig at løse en større del af opgaven, bliver det nemmere at opnå enighed om et højere fælles ambitionsniveau. 

Med ovenstående in mente ved vi således ikke, hvordan EU’s kvotehandelssystemer vil se ud efter 2030. Det står blandt andet eksplicit i lovgivningen, at kvotehandelssystemerne skal revideres, så de er afstemt med EU’s kommende 2040-klimamål.

Og EU-Kommissionens konsekvensanalyser af forskellige 2040-scenarier antager netop ikke, at kvotehandelssystemerne blot fortsætter ufortrødent ad samme sti efter 2030.   

Det er derfor ikke muligt at kigge i krystalkuglen og konstatere effekten af EU’s klimapolitik på den danske ditto så langt ude i fremtiden allerede nu. Dertil er der også for mange bevægelige dele og uafklarede spørgsmål i systemet.

Vi bør i den sammenhæng fokusere på, hvordan Danmark som grønt foregangsland kan hjælpe EU til at sætte højere klimamål og arbejde for at styrke den europæiske klimapolitik endnu mere.

Det gør vi ikke kun ved at tale for en mere ambitiøs klimapolitik, men også ved at vise gennem handling, at en mere ambitiøs klimapolitik er håndterbar. En handling der stiller Danmark stærkt i den grønne omstilling. 

Fortsat foregangsland

Økonomer har i utallige diskussioner brugt mere energi på drivhusgasafgifter end alle andre klimapolitikker tilsammen. Dette uforholdsmæssige fokus risikerer at fordreje den politiske diskussion.  

Der er stærke argumenter for at handle nationalt selv med ambitiøse overnationale rammer og mål.  

Torsten Hasforth & Jens Mattias Clausen
Cheføkonom og EU-chef, Concito

Lad det være sagt: En drivhusgasafgift eller en kvotepris er vigtige og effektive værktøjer i klimapolitikken. Man føler sig dog hensat til det klassiske rationale om, at vi bare skal have en global klimaafgift, og så er den debat færdig.

Der er dog stærke argumenter for at handle nationalt selv med ambitiøse overnationale rammer og mål.  

Der er komplekse udfordringer på vejen mod klimaneutralitet. Den simple pris er ikke den eneste og måske ikke den største hindring. Der er behov for en række politiske værktøjer til at håndtere risici.

Overvinde barrierer for innovation. Understøtte den nødvendige infrastruktur. Tage hånd om de sociale konsekvenser ved klimapolitikken. Fremme adfærdsændringer der i sidste ende gør klimapolitikken realiserbar.  

Alle de udfordringer og flere til skal løses og kræver en fortsat national indsats og ambitiøse nationale mål efter 2030. Også så Danmark som grønt foregangsland kan være med til at gøde jorden for yderligere klimaambitioner på europæisk plan.