Dansk Affaldsforening til EU: Hæv ambitionerne for genanvendelsen af affald

DEBAT: Der er behov for ambitiøse og realistiske målsætninger for genanvendelse af affald i EU. Kun således kan EU opnå de miljø- og klimamæssige gevinster, der kan skabe øget bæredygtighed, skriver Jacob Hartvig Simonsen, direktør i Dansk Affaldsforening.

Af Jacob Hartvig Simonsen
Direktør, Dansk Affaldsforening

Det foreløbige kompromis om EU-pakken, der kom kort før jul, indeholder mange gode ting. Vi skal være glade for ethvert skridt i den rigtige retning, og vi glæder os sammen med flere miljøorganisationer over, at procentsatserne for genanvendelse af affald fra husholdninger og lignende affald fra andre kilder strammes.

Det lader dog ikke til, at selve målemetoden er landet helt. Derfor ved vi fortsat ikke, om målene er ambitiøse, meget ambitiøse eller uopnåelige/urealistisk ambitiøse.

Behov for ambitiøse og realistiske målsætninger
Der skal ikke være tvivl om, at Dansk Affaldsforening ønsker mere genanvendelse og ønsker en ambitiøs udviklingsretning for Danmark og EU. Det gør vi, fordi god affaldshåndtering – herunder genanvendelse – har positive miljø-, klima- og ressourcemæssige effekter. Det er den rigtige retning.

For at skabe en politisk udvikling er det naturligvis vigtigt at sætte retningen med politiske målsætninger. Samtidig bør målsætninger være ambitiøse og mulige at nå, hvis man strammer sig an.

De færreste vil mene, at det er en realistisk målsætning at løbe et maraton på en time. Hvis målsætningen er to timer, så går verdensstjernerne i træningslejr. Er målsætningen fire timer, kan almindelige dødelige være med.

Deponeringsdirektivet har uambitiøs målemetode
Der hvor målsætningen i affaldspakken både er målbar og konkret, og hvor målemetoden allerede er kendt, er ambitionen desværre sørgelig uambitiøs. Det handler om deponeringsdirektivet. Der er opnået et kompromis om, at der maksimalt må deponeres 10 procent af husholdningsaffaldet og lignende affald fra andre kilder i 2035.

Derudover er der en ekstra mulighed for at udskyde opfyldelsen af målsætningen til 2040 for de lande, der i dag deponerer mere end de 60 procent af deres husholdningsaffald og lignende affald fra andre kilder. Vi mener, at det svarer til en ambition om at løbe maraton på 12 timer med mulighed for at få en medalje, hvis man kan humpe sig over stregen på 14 timer.

Det er for ringe.

Ligesom det er drønærgerligt, at det atter ikke lykkedes at opstille målsætninger for reduceret deponering af industriens og erhvervslivets affald. Det er en katastrofe, når man tænker i værdikæder med forbundne kar.

Ændringer kræver flere penge og øget styring
Hvis man vil cirkulær økonomi, er det afgørende at få materialerne ud på markedet fremfor ned i et hul i jorden. Sagt med andre ord: Hvis man har ambitionen om, at man skal bade i det samme vand igen og igen, er det vigtigt, at der sættes prop i badekarret. 

Det nytter således ikke, at der i dag deponeres cirka 70 millioner ton husholdningsaffald og lignende affald fra andre kilder i EU, og at der først for alvor er udsigt til, at dette forbedres om 20 år. Dertil kommer deponi-mængderne fra industrien, der som minimum anslås til at ligge på samme niveau.

Når det er afgørende med en meget mere ambitiøs målsætning på deponiområdet skyldes det, at affaldshåndtering koster penge. Det billigste er at gøre mindst muligt. Skal man rykke affaldet op i affaldshierarkiet og sikre genanvendelse og genbrug, skal der både styring og penge til.

I et stadig mere integreret og fælles marked – også for affald og sekundære ressourcer – er det katastrofalt, at deponierne i Syd- og Østeuropa holdes i live.

I sidste ende vil det være prisen på at komme ind på deponierne, der kan blive afgørende for, hvor meget genanvendelse vi reelt og i den virkelige verden kan opnå i EU – også i forhold til det affald, som vi genererer i Danmark.

Nej tak til kreativ bogføring
Heldigvis er der blevet arbejdet med målemetoden på at opgøre affaldsmængderne til deponi. Det vil ikke længere være muligt at indregne deponifraktionen fra sortering eller mekanisk biologiske behandlingsanlæg samt stabiliseret organisk affald, der også går til deponi, i genanvendelsesmængderne.

Disse mængder skal sammen med affald, der forbrændes på anlæg uden væsentlig energiudnyttelse, tillægges den mængde husholdningsaffald og lignende affald fra andre kilder, som deponeres.

Lukning af denne kreative bogføring er forhåbentlig med til at understøtte mere reel genanvendelse og realistiske opgørelser over affaldsmængderne til deponering.

En lille bekymring består dog, da affald til deponering, der opstår under genanvendelsesprocessen eller andre nyttiggørelsesoperationer, fortsat ikke skal medregnes i deponimængden.

Dansk Affaldsforening ønsker, at vi med fremtidens affaldshåndtering i EU kan opnå de miljø- og klimamæssige gevinster, der er nødvendige for at skabe et mere bæredygtigt samfund.

Kompromiset om deponeringsdirektivet viser dog ikke den rette vej på målsætningssiden, mens der dog trods alt er gode takter på opgørelsessiden.

Forrige artikel LA: Vi skal følge Østrigs eksempel og udfordre EU på retten til børnepenge LA: Vi skal følge Østrigs eksempel og udfordre EU på retten til børnepenge Næste artikel Ærø-borgmester: Ærø er ikke en åben ladeport, Bertel Haarder Ærø-borgmester: Ærø er ikke en åben ladeport, Bertel Haarder