Dansk Erhverv: Beskyt dansk model for ophavsret i EU

Af Charlotte Enevoldsen,
Chefkonsulent i Dansk Erhverv

EU skal udvikle et digitalt indre marked. Det er en rigtig god ide, hvis det sker på en bæredygtig måde for erhvervslivet. Der bliver tænkt store visionære tanker, debatten er i fuld gang i Bruxelles, og den er også vigtig for Danmark. Som et skridt på vejen til at opnå et digitalt indre marked har EU-Kommissionen bebudet, at der er behov for en reform af ophavsretten, så den kan blive moderniseret og matche det nye digitale Europakort.

Ophavsretten er særligt vigtig for Danmarks kreative erhverv, fordi den sikrer, at fx film-, musik- og forlagsbranchen, der producerer, markedsfører og sælger de kreative produkter, kan tjene deres investeringer hjem. Erhvervsstyrelsens tal viser, at de kreative erhverv står for lidt over 7 procent af den samlede danske eksport og har en årlig værditilvækst på 49,1 mia. kr.

For mange af disse virksomheder er ophavsretten grundlaget for deres forretningsmodel og dermed et afgørende rammevilkår, så de kan fortsætte væksten.

Ophavsretten og digitalisering er ikke modsætninger
EU-debatten udstiller i nogle situationer ophavsretten som en barriere for udnyttelse af digitale muligheder. Et forhold, der står i vejen for forbrugernes adgang til digitale produkter.

Men ophavsret og digitalisering er ikke hinandens modsætninger. Tværtimod kan de være hinandens muligheder, som virksomhederne selv skal udforske ved at udvikle og afprøve nye forretningsmodeller uden at få trukket unødig ny regulering ned over hovedet.

Ophavsret og digitalisering er ikke hinandens modsætninger. Tværtimod kan de være hinandens muligheder, som virksomhederne selv skal udforske ved at udvikle og afprøve nye forretningsmodeller uden at få trukket unødig ny regulering ned over hovedet.

Charlotte Enevoldsen
Chefkonsulent i Dansk Erhverv

Målret indsats mod fleksibel og markedsbaseret model
I Danmark har ophavsretten ikke stået i vejen for, at der kunne skabes nye forretningsmodeller baseret på digitalisering. Det er udbuddet af de populære streamingtjenester inden for fx musik og bøger gode eksempler på. Det skyldes den danske tradition for, at rettighedshavere forhandler sig til aftaler og licenser, når produkter skal sælges og distribueres.

Det er en velfungerende model, der skaber fleksibilitet på markedet. Fleksibiliteten gør den også fremtidssikret, og det er vigtigt i en tid, hvor den digitale udvikling løber stærkere end lovgivningen.

Derfor bør der være en målrettet dansk indsats i EU, der sikrer en bedre udnyttelse af vores fleksible og markedsbaserede model med aftaler og licenser. Erfaringerne fra Danmark siger, at det vil få flere og flere digitalt baserede forretningsmodeller til at udvikle sig, og dermed vil det digitale indre marked være et skridt tættere på.