Dansk Erhverv: Stop modregningen af EU-midler i statslige forskningsmidler

I denne temadebat er jeg blevet bedt om at tale om visioner for EU-samarbejdet. Det er dog svært at have større ambitioner for EU-midlerne, når de betyder mindre national forskning. Modregning af EU-midler i de statslige forskningsmidler er mildest talt en bagvendt incitamentsstruktur.

Hver gang vi modtager én euro fra EU’s forskningsprogram, fraregnes én euro på det statslige forskningsbudget, så vi samlet ikke kommer over målsætningen om at bruge 1 procent af bruttonationalproduktet (BNP) på offentlig forskning.

Det vil altså sige, at hver gang en dansk forsker søger og får EU-midler, så straffer de kollegaerne kollektivt.

Succes ude betyder tab hjemme
Det er ikke småpenge, der er tale om, da vi hjemtager mere end 2 milliarder kroner i EU-midler. Med et samlet offentligt forskningsbudget på 24 milliarder kroner udgør EU-midlerne altså mere end 8 procent.

Internationalt forskningssamarbejde er vigtigt. Det giver ny viden at arbejde på tværs af lande. Nogle problemer så som klima kræver internationale løsninger, og vi har brug for ikke kun at tænke i løsninger, der gælder vores egen lille andedam.

Derfor skal vi fortsat have ambitioner og deltage i EU-samarbejdet på forskningsområdet. Det er også værd at bakke op om et yderligere hjemtag. Men hvorfor skal succes ude betyde tab hjemme?

Modregningen af EU-midler er måske den underligste incitamentsstruktur i Danmark. Det er meget svært at tale om visioner og øget hjemtag, hvis det fortsat skal betyde besparelser og færre visioner for de danske forskningsmidler.  

Mads Eriksen
Uddannelses- og forskningspolitisk chef, Dansk Erhverv

Belønning til universiteter for bevillinger
I Norge har de valgt en helt anden model. Her straffer man ikke forskerne for deres internationale succes – nej, man belønner dem. Den norske stat topper således op med midler, hver gang et norsk forskningsmiljø vinder en EU-bevilling.

I 2021 har de sat 560 millioner norske kroner af til at støtte op om de forskningsmiljøer, som har succes i hjemtagning af EU-midler.

I Dansk Erhverv er vi inspirerede af den norske model. Vi mener ligeledes, at universiteterne skal belønnes med 50 øre, hver gang det får en bevilling på én krone – ud over niveauet for 2019. Det er således ikke et ønske om at matche de eksisterende 2 milliarder kroner, men et ønske om at give ekstra incitament til at hjemtage yderligere midler fremover.

Det vil gøre det langt mere attraktivt for danske forskere at søge EU-midlerne, og vi ville få mere internationalt forskningssamarbejde.

Den underligste incitamentsstruktur i Danmark
Da vi også selv betaler en del af EU’s forskningsprogram, kan der argumenteres for, at en del af EU-midlerne kan regnes med i målsætningen om at bruge 1 procent af BNP på offentlig forskning.

Men vi sender kun godt 1½ milliard kroner mod EU, altså en halv milliard mindre, end vi får retur. Hvis vi kun indregnede danske skattekroner i vores 1 procent-målsætning, så ville der altså skulle bruges en ekstra halv milliard mere for at opnå målsætningen.

Hvis vi kun inkluderede Danmarks bidrag til EU i den nationale målsætning og stoppede modregningen, så ville den enkelte forsker ikke længere føle, at deres EU-succes gav kollegial straf. Derimod ville en ekstra euro fra EU reelt være en ekstra forskningseuro i Danmark.