Dansk rabat er Thornings chance for sejr
Morten Øyen
Redaktør
Agnete Finnemann Scheel
Det Europæiske Råd vedtog i 2005, at Østrig, Tyskland, Holland og Sverige skal drage fordel af reducerede momsbidragssatser i perioden 2007-2013, og at Holland og Sverige skal drage fordel af bruttoreduktioner i deres årlige BNI-bidrag i samme periode. Hertil har Storbritannien en helt særlig rabat, som går helt tilbage til 1984.
Danmarks bidrag til EU's budget er på finansloven for 2012 budgetteret til 19,6 milliarder kroner. Den danske regering ønsker fremover at få en rabat på en milliard.
Selv ikke den franske præsident Hollande har kunnet holde landbrugsstøtten på 2013-niveau. Den franske fastlåsthed på landbrugsstøtten har man ellers længe betragtet som det mest urørlige i budgettet, men selv ikke det går fri af besparelser.
Så hvordan skal Danmark i skyggen af landmandsmastodontens nederlag hive noget, der bare lugter af danske prioriteter som flere penge til forskning og grønne job hjem fra forhandlingerne?
Alting har en pris
Det vil nemlig næsten være umuligt for Thorning at stille et ultimativt krav om, at Danmark skal betale relativt mindre i form af en rabat og på samme tid stille ultimative krav til, hvordan EU's penge skal bruges.
De to krav vil kunne spilles op mod hinanden, og selvom Danmark indgår i en koalition af lande for et mere "moderne" budget, er det den anden koalition, som Danmark også indgår i, om "mindre" budget, der er tungest og sætter dagsordenen. Derfor møder Danmark også til forhandlingerne med kun ét ultimativt krav: En rabat på betalingen til EU. Kommer den ikke, trues med veto på hele budgettet.
EU
