Danskerne vil ikke af med EU-forbeholdene

BRUXELLES: Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) blæste tidligere på måneden til debat om de danske EU-forbehold, fordi han mener, at de er skadelige for Danmark.

Nu kommer danskernes svar til ham. Og de er ikke interesserede i at skille sig af med dem.

I en ny måling fra Norstat udført for Altinget og Jyllands-Posten er opbakningen til at sløjfe forbeholdene på retsområdet, forsvaret og den fælles mønt til at overse.

Kun 26 procent af danskerne vil være fuldt med i eurosamarbejdet, mens 60 procent siger nej tak. 24 procent vil gerne deltage i forsvarssamarbejdet mod 57 procent, der ikke vil. Og 32 procent vil gerne have Danmark fuldt med i rets- og politisamarbejdet mod 54 procent, der siger det modsatte. Resten er i tvivl.

Forbeholdene er blevet en del af den danske identitet på linje med margretheskålen og kolonihaven. Det er virkelig noget, som folk sætter pris på som en del af vores medlemskab. Og som er et symbol på, at vi stadig er en suveræn stat, selvom vi er med i EU. Så jeg tror, det bliver enormt svært at få folk til at ændre holdning.

Rebecca Adler-Nissen
Professor i statskundskab, Københavns Universitet

(artiklen fortsætter under figuren)

Det glæder Enhedslistens spidskandidat til europaparlamentsvalget, Nikolaj Villumsen.

”Det er da imponerende, når vi har en situation, hvor statsministeren slår på tromme for, at det er helt afgørende for Danmark at afskaffe forbeholdene,” siger han.

”Det viser helt tydeligt, at danskerne går op i, at beslutningerne ikke skal flyttes til Bruxelles, men bevares, så de kan ændres fra folketingsvalg til folketingsvalg. Og det er der desværre meget lidt respekt for blandt de EU-begejstrede partier.”

Venstres EU-ordfører, Jan E. Jørgensen, mener til gengæld, det bunder i, at det kan være svært for folk at forholde sig til en ny situation efter 25 år med forbeholdene.

”Mange holder sig til det trygge og det, de kender. De har efterhånden vænnet sig til de her forbehold. Og det vidner jo om, hvor vigtig debatten er. Vi respekterer det afstemningsresultat, der var dengang, og dem, der er kommet siden. Men det skal jo ikke forhindre os i at fortælle, at de sætter Danmark uden for indflydelse,” siger EU-ordføreren.

Derfor støtter han statsministerens budskab om, at man skal huske at fortælle om de gode ting, der sker i EU, i stedet for kun at tale om de dårlige, sådan som det er sket også inden for partiet Venstre selv.

”Vi har jo lært af tidligere erfaringer, at man ikke kan gå rundt og tale om de ting i EU-samarbejdet, som man ikke synes fungerer, og så udskrive en folkeafstemning og forvente, at et flertal i befolkningen efter et par måneders valgkamp pludselig er enige,” siger Jan E. Jørgensen.

(artiklen fortsætter under figuren)

Det er dog ikke altid lige let at tyde befolkningens ønsker, når det kommer til EU. Da Altinget i juni sidste år for eksempel spurgte danskerne, om de gerne så Danmark følge de øvrige EU-lande i et øget samarbejde på forsvars- og sikkerhedsområdet, svarede 63 procent ja.

Det paradoks forklarer professor i statskundskab ved Københavns Universitet og ekspert i Danmarks EU-forbehold Rebecca Adler-Nissen med, at forbeholdene er blevet så fasttømret en del af det danske EU-medlemskab, at de er svære at rokke ved. Også selvom folk overordnet er rimelig åbne for større dansk deltagelse på EU-plan i emner, der i praksis er off-limits.

”Forbeholdene er blevet en del af den danske identitet på linje med margretheskålen og kolonihaven. Det er virkelig noget, som folk sætter pris på som en del af vores medlemskab. Og som er et symbol på, at vi stadig er en suveræn stat, selvom vi er med i EU. Så jeg tror, det bliver enormt svært at få folk til at ændre holdning,” siger Rebecca Adler-Nissen.

Skræmmebilleder holder ikke
Samtidig er mange af de profetier, som ja-siden har truet med i årenes løb, ikke blevet opfyldt. Ifølge EU-professoren går det helt tilbage til euroafstemningen i 2000 med trusler om, at renten ville stige, hvis vi stemte nej. Senest er Danmarks særaftale med EU’s politisamarbejde Europol blevet fremhævet af nej-siden som et bevis på, at det slet ikke er så problematisk at stå udenfor, som ja-partierne gør det til.

”Der er ikke nogen, der har kunnet fremvise en 'smoking gun', som gør, at folk kan se en kæmpe udvikling, som er meget, meget skadelig for Danmark. Og politikerne har ikke brugt synderlig meget energi på at forklare, hvorfor de skulle være skadelige,” siger Rebecca Adler-Nissen.

Hun peger selv på hele asyl-, flygtninge- og retssamarbejdet med terrorbekæmpelse og cybersecurity som steder, hvor det danske forbehold kommer i spil, og hvor Danmark enten står helt uden for eller må kalkere det, der kommer fra Bruxelles uden selv at få indflydelse.

Den udvikling kommer kun til at fortsætte, forudser hun.

”Jeg vil gerne lægge hovedet på blokken og sige, at forbeholdene kommer til at vokse i størrelse og betydning, også strategisk. For eksempel forsvarsforbeholdet kommer til at betyde rigtig meget i lyset af den geopolitiske udvikling, hvor forholdet til USA ikke er, hvad det har været – og dermed heller ikke Nato. Er det noget, danskerne kan mærke i dagligdagen? Nej, egentlig ikke. Men det betyder da noget i forhold til, hvilket fingeraftryk Danmark kan sætte på verden,” siger hun.

(artiklen fortsætter under figuren)

Venstres Jan E. Jørgensen mener, at danske politikere og embedsmænd har været gode til at få nedtonet de negative effekter ved forbeholdene.

”Det er jo ikke, fordi det er katastrofalt, og Danmark består og klarer sig. Det ville bare være bedre, hvis vi kom af med dem. Vi ville få indflydelse. Nu er det bare nogle andre, der sætter kursen. Og så er der et eller andet nationalt mindreværdskompleks med, at vi bare sætter os tilbage og siger, at så kan vi lade de andre om at lave samarbejdet, og så kan vi komme med i sådan nogle Storm P.-agtige løsninger, hvor det alt sammen lykkes i sidste ende,” siger han.

Nikolaj Villumsen fra Enhedslisten mener dog, at hele debatten er endnu et forsøg fra EU-siden på at føre skræmmekampagne.

”Man kan forstå på statsministeren, at han mener, at det er meget skadeligt for Danmark, hvis vi bevarer forbeholdene. Og hvis det virkelig er hans holdning, så må han jo udskrive en folkeafstemning. Men det, jeg frygter, er, at de fra regeringens side forsøger at skræmme danskerne til at give køb på forbeholdene,” siger han.