Det sker i EU: Coronavirus lægger kontinentet i benlås

OVERBLIK: Europa-Parlamentet holder lukket på grund af coronafare, men EU’s ministre og kommissærer er stadig i gang og har skarpt fokus på at dæmpe konsekvenserne af det virusudbrud, der truer med at lægge Europa ned. Det meste sker dog på videolink.

Forbuddet mod indrejse, som flere EU-lande, herunder Danmark, har indført, kommer i fokus i denne uge. Her er det kontrollerne ved Norges-færgen i Hirtshals søndag.
Forbuddet mod indrejse, som flere EU-lande, herunder Danmark, har indført, kommer i fokus i denne uge. Her er det kontrollerne ved Norges-færgen i Hirtshals søndag.Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Rikke Albrechtsen

Mandag 16. marts
Eurozonens medlemmer skulle have været i Bruxelles mandag for at diskutere de katastrofale økonomiske konsekvenser, som udbredelsen af covid-19-udbruddet kan få for landene i den fælles mønt. De har i stedet valgt at tage deres diskussion per videokonference, som udvides til at indeholde de øvrige lande til den del af snakken.

Også EU’s sundheds- og indenrigsministre tager en videokonference mandag klokken 11 for at koordinere landenes indsats mod virussen, som hidtil har afspejlet meget lidt vilje til andet end soloræs fra de respektive regeringer.

Som svar på de ensidige grænselukninger i Danmark og en række andre EU-lande brygger EU-Kommissionen på et sæt fælles retningslinjer for sundhedstjek ved grænserne, som præsenteres mandag. Samme dag lancerer Kommissionen et offentligt udbud på tværs af EU for testkit og respiratorer.

0:000:00