Det sker i EU: Merkels lange farvel

OVERBLIK: Tysklands kansler skal udlægge sin vision for Europas fremtid, statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) skal smede rænker med øvrige liberale statsledere, og så kommer de europæiske retsprincipper i søgelyset i denne uge, som også kan blive afgørende for Brexit.

Merkel markerede søndag hundredeåret for afslutningen på første verdenskrig sammen med andre stats- og regeringschefer. Tirsdag markerer hun starten på slutningen på sit eget europæiske virke, når hun leverer en tale til Europa-Parlamentet om EU's fremtid.
Merkel markerede søndag hundredeåret for afslutningen på første verdenskrig sammen med andre stats- og regeringschefer. Tirsdag markerer hun starten på slutningen på sit eget europæiske virke, når hun leverer en tale til Europa-Parlamentet om EU's fremtid.Foto: Benoit Tessier/AFP/Ritzau Scanpix
Rikke Albrechtsen

Mandag 12. November
Ugen starter med en snak om briternes exit fra Unionen, når europaministrene fra de 27 øvrige EU-lande mødes for at konstatere, om der efterhånden er ved at være lys for enden af tunnelen i maratonforhandlingerne.

Derefter vil alle 28 lande diskutere retsstatsprincipper. Både Ungarn og Polen er på dagsordenen på grund af deres kollisionskurs med Unionens grundlæggende værdier. Ministrene slutter af med en diskussion af EU’s kommende syvårsbudget for 2021-2027, og så vil EU-Kommissionen fremlægge sit sidste arbejdsprogram i denne mandatperiode.

Tirsdag 13. november
De årlige karakterbøger om retstilstanden i Bulgarien og Rumænien kommer tirsdag fra EU-Kommissionen. De to lande har siden deres indtræden i samarbejdet i 2007 været under særlig observation, og dette års rapport kan blive særdeles ubehagelig læsning for især Rumænien, hvor regeringen er under skarp kritik for udvanding af bekæmpelse af korruption og for at slå hårdt ned på demonstranter, der har udtrykt utilfredshed med den demokratiske udvikling i landet. Kommissionen vil også træffe to Brexit-relaterede beslutninger. Den ene handler om at justere EU’s energieffektivitetsmål for 2030 til en union af 27 og ikke 28. Den anden er mere kontroversiel og handler om, hvorvidt briterne skal placeres på EU’s visumfrie liste, når de forlader Unionen.

0:000:00