Det sker i EU: Strid om russiske turister og europæisk topmøde på Bornholm

De europæiske udenrigsministrene skal diskutere, om det er okay, at russere shopper i Paris og ligger på strandene i Grækenland, når deres præsident starter krige i Europa. Statsminister Mette Frederiksen inviterer sine Østersø-kolleger til energitopmøde, mens den tyske kansler holder en stor europatale i denne uge.

Statsminister Mette Frederiksen (S) vil forsøge at starte et nyt vindmølleeventyr i Østersøen ved et energitopmøde på Bornholm i denne uge.
Statsminister Mette Frederiksen (S) vil forsøge at starte et nyt vindmølleeventyr i Østersøen ved et energitopmøde på Bornholm i denne uge.Foto: Emil Helms/Ritzau Scanpix
Rikke Albrechtsen

Mandag 29. august

EU-land vågner i denne uge brat op efter den traditionelle augustsommerferie. De europæiske forsvarsministre lægger ud med en tur til Prag til det første uformelle møde under det nytiltrådte tjekkiske EU-formandskab. På programmet er Rusland og alle de afledte sikkerheds- og forsvarspolitiske konsekvenser af krigen i Ukraine.

Også i Prag udlægger den tyske kansler, Olaf Scholz, sit syn på EU og Unionens fremtid ved en stor europatale på det 700 år gamle Karlsuniversitet, som analytikere spår bliver af samme kaliber som den nu berømte Zeitenwende-tale i kølvandet på Ruslands invasion af Ukraine, som indvarslede den største ændring i tysk forsvarspolitik siden Anden Verdenskrig.

Den tyske kansler glimrer til gengæld ved sit fravær på Bornholm, hvor statsminister Mette Frederiksen (S) tirsdag har inviteret lederne for Østersø-landene – minus Rusland af åbenlyse årsager – til et møde om de energiforsyningsudfordringer, landene står i. Fra dansk side er der stor interesse i at udnytte det potentiale for vindenergi, som findes i regionen. Ud over Scholz har også den svenske statsminister, Magdalena Andersson, meldt afbud. Hun har travlt med sin hjemlige valgkamp. Til gengæld kommer både EU-kommissionsformand Ursula von der Leyen og klimakommissær Kadri Simson.

Altinget logoEU
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget eu kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00