Det sker i EU: Syrien, udvidelse og Macrons EU-visioner

OVERBLIK: Situationen i Syrien er højt på dagsordenen i EU i denne uge, hvor der også bliver stillet skarpt på Rusland, svinepest og udvidelse af EU-klubben. Samtidig vil den franske præsident forsøge at engagere europæerne mere i EU og få gang i den fransk-tyske motor.

Mandag 16. april
EU's landbrugs- og udenrigsministre tager turen til Kirchberg-plateauet i Luxembourg – dog ikke ligefrem med de samme emner på menuen. Udenrigsministrene skal diskutere Syrien i lyset af de seneste dramatiske udviklinger, hvor Storbritannien og Frankrig tidligt lørdag støttede amerikanerne i at bombe syriske mål som svar på det, der formodes at være brug af kemiske våben. De skal også forberede et forestående topmøde med landene på Vestbalkan, diskutere Iran, og så skal de se deres forhold til russerne efter i sømmene i lyset af både det russiske præsidentvalg og giftangrebet på britisk jord på en tidligere russisk spion.

Blandt landbrugsministrene er det blandt andet madspild, der er på dagsordenen, samt et nyt forslag om at slå ned på unfair handelspraksis i detailhandlen. Fra dansk side vil miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V) rejse spørgsmålet om bekæmpelse af afrikansk svinepest, som har fået regeringen til at foreslå et 70 kilometer langt hegn ved den tyske grænse for at holde vildsvin ude, der kan være bærere af sygdommen. Også Polen vil bringe sagen op i kølvandet på en stor ekspertkonference i Warszawa, hvor landenes indsatser for at bekæmpe svinepesten blev fremlagt.

Den ungarsk-amerikanske rigmand og filantrop George Soros, der spillede en ufrivillig hovedrolle som den ungarske regerings yndlingsskurk under landets nys overståede valgkamp, mødes med EU-Kommissionens første-næstformand, Frans Timmermans, der er ansvarlig for opsynet med EU-landenes overholdelse af de grundlæggende værdier. Den ungarske regering har lovet at slå ned på udenlandsk finansierede ngo'er, som dem, Soros' Open Society-gruppe poster masser af penge i, hvilket har skabt stor uro blandt organisationerne.

 

Tirsdag 17. april
Den franske præsident, Emmanuel Macron, drysser lidt stjernestøv over Europa-Parlamentet med en spændt afventet tale, hvor han vil lancere sin kampagne for at involvere de europæiske borgere mere i det politiske liv.

Samme dag stemmer EU-parlamentarikerne blandt andet om en hel bunke klimatiltag. Herunder en aftale for udledning af drivhusgasser fra sektorer, som ikke er dækket af EU's CO2-kvotehandelssystem – nemlig bygninger, landbrug og transport; et sæt nye regler om skoves rolle i klimaregnskabet samt et nyt bygningsdirektiv, der skal gøre de europæiske boliger mere grønne. Det sidste har Bendt Bendtsen (K) stået for at styre gennem Parlamentet.

EU-Kommissionen er også i Strasbourg, hvor kommissærerne fremlægger den årlige dom over frem- og tilbageskridt på vejen mod EU-medlemskab blandt de lande, der er kandidater til optagelse i EU. Her vil der være særligt fokus på, om de vil sige, at Albanien er klar til officielt at starte medlemskabsforhandlinger, og på, hvad der står om Tyrkiet i lyset af hvor skidt det står til med frihedsrettighederne i landet.

Udvidelseskommissær Johannes Hahn vil haste videre til Luxembourg, hvor EU's europaministre skal have en første diskussion af Kommissionens udvidelseskarakterbøger. Ministrene skal også forsøge at vedtage en opdatering af den over 40 år gamle valglov for europaparlamentsvalg, der for første gang vil indføre stemmetærskler. Derudover skal de runde den retspolitiske situation i Polen, hvor det virker, som om der er opblødning i den langstrakte konflikt mellem polakkerne og EU om blandt andet udnævnelse af dommere.

Andetsteds i Luxembourg er den polske regerings handlinger også på dagsordenen. Her dømmer EU-Domstolen i en betændt sag om fældning af træer i den fredede Bialowieza-skov, der er EU's største urskov.

 

Onsdag 18. april
I Europa-Parlamentet i Strasbourg diskuterer de den spegede sag om Cambridge Analyticas brug af Facebook-data. De vil også skulle give deres endelige grønne lys til den såkaldte cirkulære økonomi-pakke om affaldshåndtering, som forhandlere fra Parlamentet og Ministerrådet klappede af kort før jul.

Mere politisk følsomt bliver det, når parlamentarikerne skal stemme om en resolution om en kontroversiel udnævnelse af den nye generalsekretær for EU-Kommissionen. Den tidligere kabinetchef for kommissionsformand Jean-Claude Juncker, tyske Martin Selmayr, blev ved en lynmanøvre og uden modkandidater indsat på posten, hvilket har fået det til at hagle med kritik over Kommissionen. De færreste tror, at parlamentarikerne vil kræve ham afsat. Men der vil blive stillet krav om ændringer i den måde, topembedsmandsposter bliver besat på.

I Bruxelles tages der hul på forhandlingerne om det fremtidige forhold mellem briterne og EU, efter at de 27 stats- og regeringschefer i sidste måned gav mandat til at starte diskussionerne om en vidtgående frihandelsaftale, der skal træde i stedet for Storbritanniens EU-medlemskab.

 

Torsdag 19. april
EU-parlamentarikerne skal blåstemple en ny økologiforordning og nye miljøgodkendelser af biler, der skal afværge snyd med måling af forurening som det, der skete i den såkaldte Dieselgate-skandale. De stemmer også om en ny rapport om voksende vaccineskepsis i den europæiske befolkning, som de folkevalgte beder EU's regeringer gøre mere for at imødegå.

I Sofia mødes EU's energiministre for at gøre status over de politiske fremskridt med lovforslagene i den såkaldte ren energi-pakke, som er det største energipolitiske udspil i årevis.

Derudover tager den franske præsident til Berlin for at mødes med kansler Angela Merkel for at se, om de kan finde fælles fodslag i spørgsmålet om reformer af EU's økonomiske samarbejde, migration med mere.

Forrige artikel Stolt Pape: 47 lande siger ja til at reformere menneskerettighedsdomstol Stolt Pape: 47 lande siger ja til at reformere menneskerettighedsdomstol Næste artikel Ingen oplagt SF-udfordrer til Margrete Aukens EU-kandidatur Ingen oplagt SF-udfordrer til Margrete Aukens EU-kandidatur
Johnson taber afstemning: Skal bede EU om udskydelse af Brexit

Johnson taber afstemning: Skal bede EU om udskydelse af Brexit

BREXIT: Et flertal i det britiske underhus har stemt for en lov, der betyder, at den nye Brexit-aftale først kan godkendes, når al nødvendig lovgivning er på plads. Det betyder også, at den britiske premierminister Boris Johnson er nødt til at bede EU om en forlængelse.