DN: Vores natur skraber bunden i EU - manglende positiv naturhandling fra regeringen er alarmerende

Det eneste naturpolitiske lyspunkt er den nye havplan, hvor regeringen gav efter for presset fra de øvrige partier i forhandlingsrummet og sikrede en udpegning af ti procent af havet til strengt beskyttet natur i 2030.

Denne vigtige sejr står dog i skyggen af, at havplanen fortsat tillader fiskeri med bundslæbende redskaber og andre skadelige aktiviteter i de øvrige 20 procent af havet, man har meldt ind til EU som "beskyttede”.

Magen til greenwashing skal man lede længe efter. 

Afgørende naturprojekter ligger stille

Nu har vi i den grad brug for at se noget positiv naturpolitisk handling fra regeringen.

Ægte, konkret og reel handling, der vil gøre en forskel for naturen og biodiversiteten. Her ligger de lovede 15 naturnationalparker grydeklare og afventer kun grønt lys fra regeringen.

Jeg undrer mig over, at arbejdet med naturnationalparkerne ikke for længst er skudt i gang.

Maria Reumert Gjerding
Præsident, Danmarks Naturfredningsforening

Lovgrundlaget er på plads:

”Hovedformålet med naturnationalparkerne er at styrke områdernes natur og biodiversitet ved at give mulighed for etablering af større sammenhængende naturområder, hvor naturen i højere grad end i dag kan udvikle sig på egne præmisser, og hvor der kan udsættes store planteædere med henblik på, at de kan udføre en vigtig økosystemfunktion”. 

Selvom det er tre år siden, de første naturnationalparker blev besluttet, ligger arbejdet omkring de nye og afgørende naturprojekter åbenbart stille. 

Men hør her. Ord på papir får ikke truede sommerfugle som Skovperlemorsommerfugl eller den næsten uddøde Jordhumle-svirreflue til at sprede sig.

Pæne politiske løfter får ikke Skovmår, Grønspætte og Engblomme til at brede sig i skovene og på engen. De har brug for handling.

Jeg anerkender, at regeringen har afventet afgørelserne på klager over Naturnationalpark Fussingø og Naturnationalpark Gribskov. Klagerne er nu afvist i Miljø- og Fødevareklagenævnet, men jeg undrer mig da over, at arbejdet med de øvrige naturnationalparker ikke for længst er skudt i gang.

Slip bekymringerne, og slip naturen fri

Naturnationalparkerne handler om at sætte naturen fri i store sammenhængende områder.

Her giver vi naturen førsteprioritet.

Den tidligere regerings høje ambitioner for naturen har ikke overlevet denne nye midterregering.

Maria Reumert Gjerding
Præsident, Danmarks Naturfredningsforening

Områder, hvor vandet sættes fri og løber naturligt i terrænet. Hvor træerne sættes fri til at spire, hvor der er plads og blive liggende, hvor de falder. Og hvor store planteædere sættes fri til at indgå i naturen og skabe lys og livsgrundlag for myriader af andre arter. 

Forskerne fastslår, at det er det, der skal til, hvis vi skal ændre den forfærdende negative kurs i vores natur.

Den politiske berøringsangst er helt skudt ved siden af og lad mig lige genopfriske hukommelsen.

Der er kæmpe opbakning blandt danskerne til at slippe naturen fri og hele 73 procent af befolkningen mener, at det er en god idé at etablere naturnationalparker, mens kun 11 procent er uenige.

Det viser en måling, som Epinion foretog for os i Danmarks Naturfredningsforening i 2022, og den bakkes op af en stor undersøgelse fra Københavns Universitet. Her svarer tre ud af fire af de 10.000 adspurgte, at de ser positivt på de nye naturnationalparker.  

Ingen handling trods massiv opbakning

Også i Folketinget er der massiv opbakning, og partier på tværs af både rød og blå blok har også mistet tålmodigheden.

Vi har set SF, Enhedslisten, Radikale Venstre og Alternativet sammen med Konservative og Liberal Alliance gå ud med et fælles forslag om, at der på et procent af Danmarks areal skal være naturnationalparker inden udgangen af 2024. Så der er ingen grund til at ryste på hånden.

Verden står ikke stille og med Danmarks blakkede ry på naturområdet, har vi virkelig brug for at markere os positivt.

Maria Reumert Gjerding
Præsident, Danmarks Naturfredningsforening

Regeringens nølen har skabt en bekymring for, at man i regeringskontorene var i gang med at udvande konceptet.

At den tidligere regerings høje ambitioner for naturen ikke kunne overleve denne nye midterregering. Dette vil jeg gerne på det kraftigste advare imod. 

For hvis naturnationalparkerne skal have den effekt for biodiversiteten, som er hensigten, så er det helt centralt, at de beslutninger, der træffes om forvaltningen hviler på et fagligt grundlag.

Det vil sige, at der skal udsættes de arter af store planteædere, der bedst understøtter biodiversiteten i den enkelte naturnationalpark, og de skal udsættes i en tæthed, der giver et naturligt græsningstryk.

Er der for mange planteædere, efterlades naturen som en nedbidt græsplæne, og med for få planteædere får vi tæt og høj opvækst af græs, buske og træer. Og i begge tilfælde fortrænges vores blomster, bier og sommerfugle.

Vil se positive initiativer fra regeringen

Biodiversitetsrådet fastslår, at de forventer, at naturnationalparkerne - hvis de implementeres i overensstemmelse med formålet i loven - kan bidrage med 0,6 procent strengt beskyttet natur på land i 2030. 

I lyset af EU's mål om ti procent strengt beskyttet natur er det selvsagt ikke nok, men det er en start.

For verden står jo ikke stille og med Danmarks blakkede ry på naturområdet, har vi virkelig brug for at markere os positivt.

FN beder alle lande bidrage til 'De forenede nationers nye mål' om at standse og vende tabet af biodiversitet inden 2030 ved at beskytte 30 procent af verdens land og vand i 2030, og EU rykker, trods Danmarks modstand, også. De gør det jo, fordi det er nødvendigt.

Vi har i den grad brug for at se - positiv - naturpolitisk handling fra denne regering. Naturen har i den grad brug for handling. Giv os de naturnationalparkerne nu.