ECFR: Danmark har massiv indflydelse på EU's politik - Ungarn er den evige sten i skoen

Europas afhængighed af resten af ​​verden er på dramatisk vis blevet afsløret af begivenheder over de seneste to år.

Først afslørede Covid-19, hvor afhængige vi er blevet af globale forsyningskæder til levering af basale varer, som personlige værnemidler og medicinske forsyninger. Dernæst afslørede krigen i Ukraine Europas afhængighed af russisk energi og gas.

Det har placeret Europa og EU i en vanskelig position og tvunget vores politiske ledere til at indse, at der stadig ligger meget arbejde forude med at forbedre Europas modstandskraft.

Europas afhængighed er ikke kun en svaghed

Men den europæiske afhængighed er ikke udelukkende en dårlig ting i sig selv. Under pandemien hjalp diversificeringen af ​​handelspartnere Europa med at overvinde store flaskehalse i forsyningskæderne.

Det fik nogle eksperter til at hævde, at globaliseringen faktisk kom kontinentet til undsætning.

Europas afhængighed af energi fra Rusland bør heller ikke udelukkende ses i et negativt lys. Den omfattende import har nemlig også værktøj til at presse Kreml og deres krigsbudget.

Ungarn underminerer en effektiv europæisk reaktion på Ruslands invasion Ukraines til fordel for dets egne interesser

Pawel Zerka
Politisk rådgiver, ECFR

Problemerne opstår dog, når den afhængigheden er asymmetrisk på en sådan måde, at det bliver en ulempe for EU.

Det er eksempelvis bekymrende, når nogle medlemslande er for afhængige af tredjelande til levering af basale varer. Eller når hele kontinentet er for afhængige af ikke-europæiske allierede, når det gælder sikkerhed.

Kurs mod et stærkere Europa

Når det kommer til stykket, er det, at kunne håndtere komplekse afhængigheder, det som europæisk suverænitet handler om. Også når det er på tværs af essentielle problemstillinger, såsom sikkerhed, handel, klima og sundhed

De seneste to års begivenheder har bekræftet behovet for kollektiv handling, samtidig med at de har afsløret svagheden i det EU's debat om europæisk suverænitet.

Det er grunden til, at Det Europæiske Råd for Udenrigsrelationer (ECFR) har lanceret et 'europæisk suverænitetsindeks', som vurderer hver enkelt EU-medlemslands præstation og forpligtelser på tværs af forskellige områder, herunder klima, forsvar, økonomi, sundhed, migration og teknologi.

Indekset udpeger også områder, hvor medlemslandene kan forbedre deres samarbejde for at skabe bedre forhold for deres borgere og det bredere europæiske samfund.

Det handler om at opbygge et stærkere Europa, som er understøttet af pålidelige alliancer, åbenhed og modstandskraft. Og som tager nogle strategiske skridt mod selvbeskyttelse, uden at det fører til protektionisme.

Et Europa der kan vise større lederskab på den globale scene, forenet i dets værdier, ​​og med selvtilliden til at formidle dets ideer til dets internationale partnere.

Ungarn underminerer EU

For at det skal kunne lykkes er det nødvendigt, at alle medlemslande bidrager med deres rimelige indsats – og går bort fra at se på Europa gennem nationale prismer.

Tag for eksempel Ungarn, som ifølge indekset har det det næstlaveste bidragsniveau på tværs af økonomisk politik i EU.

Det skyldes høj grad Ungarns omfattende handels- og investeringsafhængighed af Rusland og Kina, samt deres afslappede forhold til andre staters lobbyvirksomhed.

I spidsen for udformning af EU's politik er Frankrig, Tyskland, Holland, Sverige og Danmark

Pawel Zerka
Politisk rådgiver, ECFR

Ungarn er det medlemsland, som har den største afhængighed af Ruslands gaseksport - med en forsyning, der tegner sig for 25 procent af dets samlede energiforbrug. Og som vi har set i løbet af de seneste uger, underminerer Ungarn en effektiv europæisk reaktion på Ruslands invasion Ukraines til fordel for dets egne interesser.

Men det at vide hvordan hver af EU's 27 medlemslande klarer sig, giver os kun halvdelen af ​​historien. Den anden halvdel handler om det større billede; i hvor høj grad den EU som helhed leverer på tværs af de forskellige områder.

Kollektivt europæisk svigt på enkelte områder

Her er resultaterne bittersøde for EU.

Vi finder frem til, at den europæiske suverænitet som blok er 'god' når det kommer til sundhed og økonomi. Men kun 'tilfredsstillende' når det gælder forsvar, klima og migration og 'dårlig' for teknologi.

Fordelingen – altså forskellen mellem det bedst og dårligst præsterende land – er højest på forsvar. Nogle lande udmærker sig (Frankrig) eller præsterer godt (Tyskland, Italien, Holland, Belgien), mens andre fejler (Irland, Ungarn, Malta).

Spredningen er lavest på migration. Et område, hvor næsten alle lande kun får en 'tilfredsstillende' eller 'dårlig' karakter. Det afslører medlemslandenes kollektive svigt, når det kommer til at handle på særlige spørgsmål.