Ekspert i biodiversitet: Kaskader af ulykker risikerer at ramme Europa, hvis EU's grønne planer forbliver planer

Når man dykker ned i biodiversitetsstrategien, er det imponerende, hvor gennemtænkt den er på papiret. Den forbinder klimatilpasning, forsyningssikkerhed, sundhed og klimareduktion. 

EU's biodiversitetsstrategi bygger på fire søjler: Beskyt naturen, genopret naturen, muliggør transformativ forandring og globale biodiversitetstiltag. 

De fire søjler understøtter hinanden, og det er derfor vigtigt, at der sker konkrete tiltag på alle fire områder. Men der er lang vej til en fuld implementering.

Fordelingen af de 30 procent beskyttet natur mellem EU's medlemslande (søjle et) er eksempelvis ikke engang gået i gang, og naturgenopretningsforordningen (søjle to) er skudt til hjørne. 

Biodiversitet skal være en topprioritet

Implementeringen af EU's biodiversitetsstrategi 2030 kræver lovgivning, som kan omsætte strategien til konkrete tiltag. Her har Europa-Parlamentarikerne en vigtig rolle i at både opfordre Kommissionen til at fremlægge ny lovgivning og forhandle lovgivningen på plads sammen med Ministerrådet.

Der mangler rammer for, at den private sektor kan bidrage effektivt til biodiversitetsindsatsen.

Amanda Fehler Vallgårda
Analytiker, Concito

Medlemmer af Europa-Parlamentet bør kræve, at en ny miljøkommissær fremlægger konkret EU-lovgivning, der leverer på vigtige problemer — som fordelingen af 30 procent beskyttet natur, sætte rammer for private investeringer i biodiversitet og undersøge sammenspillet mellem disse og den nye EU-certificeringsramme for optag og lagring af CO2. 

Målet om 30 procent beskyttet natur fremgår både af EU's biodiversitetsstrategi og den globale biodiversitetsaftale.

Fordelingen af EU's 30 procent mellem medlemslandene bliver svære forhandlinger, men lykkes det ikke, vil det svække EU’s internationale troværdighed gevaldigt.

For at finansiere beskyttelse og naturgenopretning på så store arealer er det afgørende at få private investeringer i spil. Den private sektor er interesseret, men der mangler rammer for, at den private sektor kan bidrage effektivt til biodiversitetsindsatsen.

For at de private investeringer skal ses som troværdige, ville det være en god idé med en tredjepartscertificering.

Det ville være oplagt at undersøge muligheden at lave en certificeringsramme for biodiversitet ud fra samme logik som EU's nye certificeringsramme for optag og lagring af CO2. 

Økosystemer påvirker hele samfundet

EU's biodiversitetsstrategi 2030 er ikke kun et vigtigt værktøj for styrket biodiversitet, men også for at øge EU-landenes klimarobusthed.

Foruden at gøre status på stigende temperaturer og havniveauer, understreger den europæiske klimarisikoanalyse faren for kaskaderisici.

I lyset af tiltagende klimaforandringer og økosystemer på kanten af kollaps er vores EU-samarbejde om klima og biodiversitet vigtigere end nogensinde.

Amanda Fehler Vallgårda
Analytiker, Concito

Kaskaderisici opstår, når et system bliver presset og derved øger presset på andre systemer i samfundet.

Klimaforandringerne forstærker mange af de eksisterende risici.

Det gælder eksempelvis fødevaresikkerhed, når høsten slår fejl på grund af tørke eller oversvømmelse, og vores sundhed, når vi oplever flere dage med ekstrem varme.

Det gælder også borgernes regninger, når tørke i Europa reducerer produktionen af strøm fra vandkraft og atomkraft og forværrer den energikrise, som vi oplevede i 2022.

Størst sandsynlighed for kaskaderisici er der dog, når klimaforandringerne øger presset på de allerede udfordrede økosystemer.

Hvis vi omvendt styrker økosystemerne, bliver de mere modstandsdygtige over for klimaforandringer, hvilket både kan mindske risikoen for kollapsende økosystemer og gøre samfundet bedre rustet til at håndtere alt fra oversvømmelser og varmebølger til mental pres og nye sygdomme. 

I lyset af tiltagende klimaforandringer og økosystemer på kanten af kollaps er vores EU-samarbejde om klima og biodiversitet vigtigere end nogensinde.

Det nye Europa-Parlament bør derfor skubbe på for at føre EU's grønne pagt og biodiversitetsstrategi ud i livet. På den måde kan vi få konkrete løsninger på de to parallelle kriser, der truer borgere og biodiversitet i Europa.