EL i EU: Langsom handling og lukkethed i EU udstiller den demokratiske kamp for at skabe resultater

I mine første 2,5 år i EU-parlamentet har jeg både følt mig som en ubetydelig dråbe i et stort hav, men også oplevet, hvordan hårdt arbejde skaber massive ringe i vandet, når man laver politik for 500 million europæere.

EU er nemlig en gigantisk maskine. 705 MEP’ere, 27 regeringer, titusindvis af lobbyister. Og en EU-kommission, der med lukkethed til fulde udnytter sin eneret til at stille lovforslag og derved i høj grad begrænser både borgere, civilsamfund og folkevalgtes mulighed for at påvirke lovgivningen. Det er et kæmpe demokratisk problem.

I de sidste 2,5 år er det dog alligevel lykkedes at skabe resultater for lønmodtagere og naturen.

I kamp for arbejdsplads og natur

Enhedslisten har skabt flertal for at presse Kommissionen til for at fremlægge forslag om en europæisk biodiversitetslov. En lov der skal give naturen juridiske rettigheder, som et helt afgørende redskab i kampen for at stoppe den galoperende biodiversitetskrise.

Det er også lykkedes at kræve en kortlægning og strategi for fjernelse af alt asbest i Europa. Hvert år dør 80.000 europæere af asbestrelaterede sygdomme, og når Europas bygningsmasse over de kommende år skal klimarenoveres, risikerer antallet at stige voldsomt.

Til trods for massiv lobbymodstand og fuldstændig utidige forsøg på benspænd fra Kommissionen, samlede vi alligevel flertal bag kravet om en ambitiøs asbeststrategi i EU-Parlamentet. Kommissionen har sagt, at man ønsker en socialt ansvarlig grøn omstilling. Vi sørger nu for, at den presses til at levere på løftet.

Digitalt værktøj mod social dumping

Ingen kan være i tvivl om, at EU har et kæmpe ansvar for den massive sociale dumping i Europa. Derfor er det også en vigtig sejr, at et massivt flertal i EU-Parlamentet netop har stemt for mit forslag om et digitalt europæisk ID-kort for vandrende arbejdstagere.

Ingen kan være i tvivl om, at EU har et kæmpe ansvar for den massive sociale dumping i Europa.

Nikolaj Villumsen
Europaparlamentsmedlem (EL)

I dag er det enormt svært for myndigheder og fagforeninger at tjekke, om udenlandske arbejdere bliver snydt af deres arbejdsgivere, fordi dokumenter og certifikater ikke er samlet ét sted. Her vil det digitale ID-kort uden tvivl blive et stærkt værktøj i kampen mod social dumping i alle EU-lande.

Men EU har i den grad også vist mig sine begrænsninger.

Demokratisk skrækeksempel 

I Danmark kan man indkalde en minister i samråd, og udfritte den øverste politiske ansvarlige. Det kan man ikke i EU. Den danske offentlighedslov giver i nogen grad mulighed for at få adgang til referater og kommunikation i ministerier og styrelsers forvaltning. Her er EU-kommissionen modsat hermetisk lukket for offentligheden. Det er et kæmpe demokratisk problem.

Som enkelt MEP’er eller som lille land er man også oppe imod et tungt system. Det synes jeg forslaget om en EU-bestemt mindsteløn er et godt eksempel på. EU-kommissionens magtfuldkommenhed kommer i den grad til udtryk i de nuværende forhandlinger.

Mindstelønsdirektivet er et skræk-eksempel på EU, når det er værst.

Nikolaj Villumsen
Europaparlamentsmedlem (EL)

Til trods for massive protester fra Danmark og Sverige, er Kommissionen og et flertal i EU-parlamentet fast besluttede på, at "one size fits all", selvom forslaget risikerer at smadre den danske arbejdsmarkedsmodel uden garanti for, at én eneste europæiske lønmodtagere vil få en højere løn på grund af direktivet.

Mindstelønsdirektivet er et skræk-eksempel på EU, når det er værst.

Mangel på grøn handling

EU-valget var et historisk grøn valg, men resultaterne mangler. Til EP-valget i 2019 fik vi et klart grønt mandat af vælgerne. Alligevel sidder EU fortsat på hænderne, og selvom EU har skrevet under på Paris-aftalen, kan man end ikke i sin egen klimaplan leve op til 1,5 gradsmålsætningen.

Samtidig hælder man bogstaveligtalt benzin på bålet ved at fortsætte støtten til fossile brændsler. Det skriger jo til himlen.

En af de helt store klimasyndere i EU er landbruget. Her har man netop vedtaget landbrugsreformen for de næste seks år, og derved forspildt en historisk chance for at gøre op med den milliarddyre og klimaskadelige landbrugsstøtte. I stedet har man valgt at fortsætte af samme kulsorte vej, blot med en smule grøn fernis på toppen.

Derfor vil jeg også bruge de næste 2,5 år på, at holde Kommissionen i ørerne og sikre, at vi når i mål med en social retfærdig grøn omstilling. Knokle med alt hvad jeg har for, at EU lever op til Paris-aftalen og får omstillet alle sektorer.

Kræve, at ingen skal dø under arbejdet med den grønne omstilling og have garanti for, at regningen ikke lander hos dem der i forvejen har mindst, men i stedet hos de multinationale selskaber, som vi kunne få ram på med en effektiv skattelyliste, men som i dag snyder os for enorme milliardbeløb.