Virkeligheden er, at den EU-dikterede nedskæringspolitik over for de kriseramte eurolande har slået totalt fejl. Man har været så interesseret i at varetage arbejdsgivernes interesser, at man har prisgivet den almindelige befolkning og set bort fra sund fornuft.

Søren Søndergaard (N)
Medlem af Europa-Parlamentet og Folkebevægelsen mod EU

På trods af, at de fleste lande nøje har fulgt den EU-dikterede nedskæringspolitik, så bliver det bare værre og værre. I det sidste år er arbejdsløsheden i eurozonen steget med 1,2 procent til 11,8 procent. Det er det højeste arbejdsløshedstal nogensinde registreret i eurozonen, siden euroen blev indført i 1999.

Og det er de officielle tal. Reelt er arbejdsløsheden meget højere, fordi flere og flere opgiver at melde sig arbejdsløse – der er jo alligevel ikke noget arbejde at få.

Katastrofe uden perspektiv  
Det hårdest ramte land er Spanien. Mere end hver fjerde person registreret på arbejdsmarkedet er arbejdsløs – 26,6 procent. Og når det drejer sig om de unge, så er det over 50 procent. Prøv lige at forestille jer, hvilken social katastrofe det er, at mere end hver anden ung er uden arbejde – og uden noget perspektiv om at få det inden for en overskuelig periode. Det kan kun ende galt.

Baggrunden for denne dybe krise er ikke, at den almindelige spanier har levet i sus og dus, sådan som nogle politikere – også danske – gerne vil have os til at tro.

På samme måde som i Irland blev den spanske stat påført en enorm gæld fra en totalt uansvarlig falleret banksektor. Og den gæld bliver befolkningen nu sat til at betale i form af massive nedskæringer i den offentlige sektor, omfattende arbejdsløshed og reallønsnedgang. Bager bliver rettet for smed!

Og dette sker ikke bare med EU's velsignelse, men med EU's aktive deltagelse. Herfra gør man alt for, at den almindelige befolkning bliver trådt helt ned under gulvbrædderne.

EU’s nedskæringspolitik har slået fejl
Bare et lille eksempel. Med en arbejdsløshed på over 25 procent skulle man måske ikke tro, at den væsentligste opgave var at øge arbejdskraftudbuddet. Der er jo nok at tage fra i forvejen. I stedet burde man da overveje arbejdsfordelingsordninger (for at holde arbejdskraften i gang) og tilbagetrækningsordninger, så ældre nedslidte arbejdere kan give plads til nogle af de alt for mange unge arbejdsløse.

Men ikke hvis det står til EU-Kommissionens seneste landespecifikke anbefaling til Spanien. Her kan man læse, at Spanien skal ”forstærke stigningen i den lovpligtige pensionsalder”. Over 50 procent af de unge er arbejdsløse, og EU kræver højere pensionsalder!

Virkeligheden er, at den EU-dikterede nedskæringspolitik over for de kriseramte eurolande har slået totalt fejl. Man har været så interesseret i at varetage arbejdsgivernes interesser, at man har prisgivet den almindelige befolkning og set bort fra sund fornuft.

Det begynder selv traditionelle allierede nu at indse, for eksempel konkluderer to af IMF’s topøkonomer i en ny rapport, at EU’s ledere systematisk har undervurderet den negative konsekvenser af de økonomiske nedskæringsdiktater, som de har gennemtvunget.

Sent er selvfølgelig bedre end aldrig, men det er befolkningerne i de kriseramte eurolande, som betaler prisen.